Forestil dig, at din leder står bag ved dig hele tiden

”Bruger alle dine medarbejdere udelukkende deres computer og internetforbindelse til arbejde? Arbejder de lige så hårdt, når du er væk, som når du kigger dem over skulderen? Sagt på en anden måde, har du mistanke om, at din medarbejderes produktivitet har mangler? Du bør overveje at installere et overvågningssystem for at imødegå problemet.”  

Sådan lyder en dansk reklametekst på den amerikanske virksomheds Refog’s hjemmeside. Virksomheden udbyder bl.a. medarbejderovervågningssoftware, der ifølge virksomheden ”registrerer og overvåger dine medarbejders aktiviteter”.  

Og det er en skræmmende udvikling, hvis man spørger Kim Escherich, selvstændig digital-etisk rådgiver, tidligere bl.a. AI-etisk ombudmand i IBM og medforfatter til bogen Overvågning på arbejdspladsen – når AI bestemmer. 

- Arbejdsgiverne har allerede mulighed for at se rigtig meget af det, deres medarbejdere fortager sig. Men en ting er hvad der kan lade sig gøre rent teknologisk, noget andet er, hvad der er etisk og lovligt. 

En stor fristelse 

Han påpeger, at selvom det europæiske arbejdsmarked er ”nogenlunde reguleret”, og det bl.a. er sådan, at arbejdsgiveren skal have et formål med overvågningen, så kan al den tilgængelige data alligevel komme til at udgøre en stor fristelse for nogle ledere. 

- Spørgsmålet er, hvad der sker i praksis. For den fristelse, der er ved at kigge i den indsamlede data, er der mange, der ikke kan stå for. Og han nævner som eksempel befolkningsundersøgelsen ”Digital Dataindsamling på Arbejdspladsen”, der er udarbejdet af Tænketanken Mandag Morgen, hvor bl.a. en kvinde, der arbejder på kontor, fortæller: 

”Jeg havde bestilt en kjole til min datter i min formiddagspause på min arbejdscomputer. To timer senere bliver jeg kaldt til møde med min leder, som mindede mig om, at arbejdscomputeren ikke må bruges til privatbrug i arbejdstiden.” 

Og en mand ansat i sundhedssektoren fortæller om følgende oplevelse:  

”Jeg fik et opkald om, hvorfor jeg ifølge gps’en havde siddet stille på en adresse/i et område, jeg ikke skulle være i, i 15 min. Jeg var blevet dårlig og kastede op og havde sat mig på en bænk for lige at komme mig.” 

Chefen kan set det hele 

Kim Escherich sammenligner karakteren af den overvågning, den teknologiske udvikling har gjort mulig, med at have sin chef stående bag sig og kigge en over skulderen hele dagen, hver dag.  

- Forestil, at du sidder på dit arbejde og ved, at chefen kan se, alt hvad du foretager dig, og hvor meget tid du spilder på Facebook, sådan er det: Alt, hvad der sker på skærmen, har man mulighed for at overvåge: Der er teknologi, der tager et skærmbillede to gange i minuttet, som så bliver gemt og er tilgængeligt for chefen. Der er teknologi, der kan se, hvad du skriver på tastaturet, og som også gør, at man kan se, hvor lange pauser, du holder, hvornår du går hjem, og hvornår du er på arbejde osv.  

Og det er ikke kun i nogle brancher, at der finder en form for overvågning sted. Kim Escherich påpeger, at det er stort set er tilfældet for alle jobs i dag.  

- Jeg talte f.eks. for nylig med en skraldemand. Han er udstyret med en GPS, der efter sigende skal bruges til ruteoptimering og bedre bæredygtighed, men den holder jo også øje med, hvor mange pauser, han holder, og hvor han er henne. Og i USA er Amazons trucks proppet med sensorer, der måler, hvor hurtig man er, og der er algoritmer, der registrerer alt – f.eks. om du bremser for hårdt, fordi det slider på bilens bremser, siger han og lægger ikke skjul på, at han ikke er begejstret for udviklingen, og udviklingen af AI har kun gjort det værre.  

The Hawthorne Effect 

Men lidt ved vi alligevel. Han nævner den såkaldte Hawthorne Effect, der viser, at man ændrer opførsel, hvis man ved, at man bliver overvåget. Hvis man f.eks. sætter et kamera op på et offentligt toilet, så vasker alle hænder, hvilket langt fra er tilfældet, når der ikke er kamera på. Det kan jo så umiddelbart lyde positivt, men det er det ikke, hvis man tænker efter, mener Kim Escherich 

- Hvad er det for et arbejdsmarked, vi kigger ind i, når vi ved, at der potentielt hele tiden er nogen, der kan kigge med? siger han, der mener, at overvågningen skaber et øget krav om produktivitet og performance. 

- Man bruger det til at få indsigt, men det kan meget vel også få den effekt, at det skaber en dårligere stemning og en hård performance kultur, fordi overvågningen betyder, at man i højere og højere grad bliver en produktionsenhed, og så forsvinder noget af det skønne ved at være menneske. Det er svært at være i en kultur, der er så performancedrevet, og hvor du ved, at du er overvåget.  

Modpres 

Samtidig med at overvågningen øges, er der også noget, der tyder på, at der opstår et modpres. I dag kan man bl.a. få forskellige former for teknologi, der får det til at se ud som om, at man er aktiv ved sin computer – f.eks. ved at få mus og tastatur til at bevæge sig. Og Kim Escherich har også set undervisningsvideoer på YouTube, hvor Amazon-medarbejdere fortæller, hvordan man snyder algoritmerne i Amazons varevogne. Men den udvikling finder han heller ikke positiv. 

- Det kan godt være, at du kan sidde derhjemme og lave ingenting, fordi musen bevæger sig af selv, men der er meningsløst, og vi skyder os selv i foden, for det er med til at skabe en performancekultur, der bliver vildere og vildere. Risikoen er, at man ender med et arbejdsmarked, hvor du skal lade som om, at du arbejder i højt tempo. På den måde får vi accelereret en udvikling, hvor det ser ud som om, vi er effektive, hvilket er med til at højne kravet til effektivitet, men i realiteten blot giver mere hastighedsstress for medarbejderen.  

Øget dialog 

Men hvad gør vi ved det? Og hvordan skal men som medarbejder forholde sig til overvågningen? 

- Som udgangspunkt, skal man vide, at der ikke er noget, der er privat. Og at ens arbejdsgiver kan som udgangspunkt se alt, hvad der foregår på dine skærme. Det må han eller hun ikke i henhold til europæisk og dansk lovgivning, men teknologien er der og bruges andre steder i verden. Jeg ville derfor også overveje ikke at købe private ting på nettet, når jeg er på arbejde. I det hele taget: Hav i baghovedet, at nogle kan se din adfærd. Så mange af os må foretage en holdningskorrigering. Vi tror forhåbentlig grundlæggende på det gode i andre mennesker, og det gælder også vores ledere, men der er altså en fristelse i al det data, der kan gøre det svært for nogle ledere at holde fingrene væk, siger Kim Escherich, der også gerne ser en øget dialog mellem ledelse og medarbejdere: 

- Er man på en digital arbejdsplads – hvilket stort set alle er, må der være en åbenhed og dialog om, hvad politikken er, når det kommer til overvågning: Hvad gør vi, og hvad gør vi ikke. Og der skal være klarhed for medarbejderne i forhold til, hvad de må og ikke må, for ellers har de ikke en jordisk chance for at vide det.