Borgerne skal hjælpes til at forstå AI

Det er vigtigt, at borgere bliver klædt på til at kunne forstå, hvordan kunstig intelligens og machine learning fungerer. Begge dele kommer til at få stor indflydelse på både vores arbejds- og hverdagsliv, siger Magnus Høholt Kaspersen. Han er postdoc på Aarhus Universitet, Institut for Kommunikation og Kultur, nærmere bestemt i afdelingen for digital design og informationsvidenskab, og han er en del af det tværfaglige projekt SHAPE, der handler om netop det – at hjælpe os, der ikke er forskere eller it-eksperter, til at forstå, hvordan kunstig intelligens egentlig fungerer, og gøre os i stand til at gennemskue systemerne. Det gør han i samarbejde med forskere fra Datalogisk Institut i et toårigt projekt med ti millioner kroner i ryggen fra AU’s strategiske midler.

- Vores mål er at komme ud til så mange voksne danskere som muligt, og her er biblioteket et oplagt sted, siger Magnus Høholt Kaspersen, der derfor samarbejder med Dokk1 i Aarhus.

- Vi har brugt foråret på at undersøge, hvad bibliotekets rolle kan og skal være i forhold til at give folk en generel teknologiforståelse. Biblioteket har en central opgave i at oplyse borgerne, og de har mange steder allerede medarbejdere, der arbejder med teknologiformidling. På Dokk1 har de et team i deres FabLab, der blandt andet afholder arrangementer, og det er det, vi er blevet en del af, siger Magnus Høholt Kaspersen.

Hvorfor er projektets fokus på voksne?

- Der bliver generelt lavet meget til skoleelever om teknologiforståelse og AI, men når du er færdig med uddannelsessystemet, er der ikke så mange steder at få ny viden og lære nyt. Jeg har tidligere arbejdet med projekter og undervisning til skoleelever, så det er sjovt at lave noget til en anden målgruppe. De voksne er svære at få fat i. Men på biblioteket kommer børnefamilierne, så her kan vi blandt andre fange forældrene, siger Magnus Høholt Kaspersen.

Indtil videre har han og hans kolleger stået bag pop op-events på biblioteket, hvor folk selv kan prøve at programmere en machine learningmodel. Det kan for eksempel være en »Harry Potter-tryllestav«, hvor man træner og programmerer computeren til, at når du flipper hånden til højre, så er det én besværgelse, og til venstre er det en anden.

- Kunstig intelligens fungerer ens, om det er algoritmer på Facebook og Instagram, eller om det er ChatGPT. Fundamentet er det samme. Maskinen indsamler data og leder efter sammenhænge, og derved kan den forudse, hvad du har »brug for« af reklamer eller svar, med alle de fejl, det nu kan medføre, siger Magnus Høholt Kaspersen.

- Når man selv bygger en model og får »snavs under neglene«, får man en forståelse af, hvordan AI fungerer. Hvilke udfordringer der er for at få det til at fungere, når systemet møder den virkelige verden. Man ser, hvad der er bag det polerede ydre, som man ser på sociale medier. Og man får en forståelse for, at alle de systemer, vi møder, er bygget og designet af mennesker, og i designet ligger der både menneskelige valg og afsenderens værdier indlejret, siger Magnus Høholt Kaspersen, der ikke mener, at vi kan undgå AI, ChatGPT og sociale medier, og at vi derfor skal forstå intentionen bag, så vi kan agere kritisk og deltage i debatten om, hvad vi vil med systemerne, og hvad vi vil tillade.

- Vi skal skabe en bevidsthed om, hvilke kompromisser vi indgår ved at bruge de her platforme og tjenester, for faktum er, at både sociale medier og søgemaskiner er på kommercielle, private hænder.