Spring menu over

Bibliotekerne skal være på forkant med AI

Greve Bibliotek. Arkivfoto Jakob Boserup

Berit Villadsen
Del artikel:

Bibliotekerne skal ruste sig med mod, kompetencer og en masse etiske refleksioner, når de kaster sig ud i arbejdet med kunstig intelligens. Det er meldingen fra Mette Strømgaard Dalby, tovholder på et visionsprojekt om bibliotekssektorens fremtid med kunstig intelligens.

Hvordan kommer kunstig intelligens til at påvirke den danske bibliotekssektor, og hvordan skal branchen forholde sig til den nye teknologi? Det har ledende aktører i og omkring den danske bibliotekssektor løbende diskuteret siden september 2023. Refleksionerne er mundet ud i et visionspapir, som bliver offentliggjort på Strategisk Folkebiblioteksmøde den 24. oktober.  

- Vi har haft nogle spændende diskussioner om, hvor modige vi er i sektoren både i forhold til de etiske fordringer, men også hvor langt vi kan og har lyst til at gå, og hvor vi som aktører hver især ser os selv i det, fortæller Mette Strømgaard Dalby, bibliotekschef ved Vejle Bibliotekerne, der er en af to tovholdere på visionsprojektet. 

- Jeg synes, jeg er blevet meget klogere på, hvordan vi kan agere som branche. Bibliotekerne skal ikke nødvendigvis være frontløbere, når det gælder kunstig intelligens, men vi skal være så velorienterede i feltet, at vi kan hjælpe borgerne med f.eks. at finde ud af, om litteraturen er skrevet af et menneske, eller om den er autogenereret.

Vi skal kunne hjælpe borgerne med at finde ud af, om litteraturen er skrevet af et menneske, eller om den er autogenereret.

De etiske forpligtelser er enorme 

Sammen med Odense Bibliotek repræsenterer Vejle Bibliotekerne Centralbibliotekerne i visionsprojektet, der også tæller ledere fra Danmarks Biblioteksforening, Bibliotekschefforeningen, Det Digitale Folkebibliotek, Det Kgl. Bibliotek og KOMBIT. Projektet skal hjælpe sektorens aktører med at træffe informerede og strategiske beslutninger om kunstig intelligens, der medfører store udfordringer og muligheder for borgere, samfund og biblioteker.  

Ifølge Mette Strømgaard Dalby er visionen bibliotekssektorens forsøg på at skabe retning, refleksion og samtale om forandringerne og de etiske krav, der kan være forbundet med brugen af kunstig intelligens. Hvordan kan bibliotekerne f.eks. være med til at sikre, at brugerne møder et bredt udvalg af litteratur, hvis de samtidig introducerer dem for personaliserede tjenester, der trækker dem i en anden retning? 

- Vi kan se, hvad algoritmer gør, og hvad personaliserede tjenester kan have af bagsider. Hvad betyder det f.eks. for vores demokrati, hvis der er nogen, som med bibliotekernes hjælp får lov til at bevæge sig ind i et ekkokammer, hvor de med algoritmehjælp bliver introduceret til en smallere og smallere verden? De etiske forpligtelser er store for bibliotekerne, understreger hun. 

- En af de ting, som vi kan se, bliver afgørende for, om du kan få glæde af kunstig intelligens, er, hvor dygtig du er til at prompte, siger Mette Strømgaard Dalby, bibliotekschef ved Vejle Bibliotekerne. Foto: Jonas Normann

Bibliotekerne skal sikre fri og lige adgang til AI 

Ifølge bibliotekschefen er bibliotekernes kerneopgave at være optaget af den demokratiske dannelse og deltagelse og sikre, at borgerne har en fri og lige adgang til litteratur og materialer. 

- Det er ikke nødvendigvis bibliotekernes opgave at være teknologibegejstret. Vi skal være på linje med de teknologiske muligheder, der er i vores samfund – og gerne også lidt på forkant, så vi kan hjælpe borgerne til at agere i et fremtidssamfund og være det sted, hvor alle borgere kan gå hen og få hjælp. 

- Kunstig intelligens kræver, at man har en forståelse for, hvordan man faktisk sætter forskellige elementer i gang, og der kan meget hurtigt blive et kæmpe skel i samfundet mellem dem, der forstår at bruge teknologien, og dem, der ikke gør, siger hun. 

Hun peger samtidig på, at kunstig intelligens også kan være demokratiserende, da den kan f.eks. kan hjælpe folk med at skrive bedre ansøgninger og dermed give mulighed for mere lige adgang til et arbejdsmarked. 

Vi skal selvfølgelig klæde vores medarbejdere på til at kunne anvende kunstig intelligens.

Skal biblioteksansatte kunne prompte? 

Vil AI-transformationen så betyde flere datafolk på bibliotekerne?

Det har Mette Strømgaard Dalby svært ved at finde svar i krystalkuglen på. Hun hæfter sig ved, at bibliotekerne allerede har mange ansatte med forskellige uddannelsesbaggrunde, og hun er sikker på, at der i fremtiden vil komme endnu flere.  

En af de ting, hun kan se, er, at evnen til at kunne prompte er afgørende for, om du kan få glæde af kunstig intelligens, så der får bibliotekerne en rolle. Helt på linje med den rolle bibliotekerne havde med at introducere folk til at navigere på internettet, da den mulighed kom. 

Skal de ansatte på bibliotekerne efteruddannes i kunstig intelligens? 

- Vi skal selvfølgelig klæde vores medarbejdere på til at kunne anvende kunstig intelligens, men også til at kende de etiske udfordringer. De skal stadigvæk være trænet i at fremsøge materialer i forskellige databaser osv. Men paletten bliver hele tiden udvidet. Skal vi have nogen, der er dygtige til at prompte. Helt bestemt. Skal de evne at facilitere mere? Det må fremtiden vise. 

Hun glæder sig over, at flere af hendes medarbejdere er nysgerrige på ny teknologi og gerne arbejder aktivt med at teste, hvordan teknologi kan bruges til at forbedre bibliotekets tilbud. Vejle Bibliotekerne har blandt andet været med i udviklingen af E-reolen, bibliotekernes digitale tjeneste for ebøger og lydbøger, og børneapp’en Bibliobitterne, som bruger Augmented Reality. 

Det er ikke nødvendigvis bibliotekernes opgave at være teknologibegejstret.

Centralbibliotekerne skal være center for digital dannelse 

Fra politisk side oplever hun også opbakning til arbejdet med digital dannelse. I midten af august meddelte. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt, at centralbibliotekerne skal ”gøre en særlig indsats for digital dannelse – for både børn, unge og voksne” og være med til ”at udvikle, formidle og tilbyde undervisningsløsninger, som f.eks. understøtter borgernes viden om informationssøgning, kildekritik og fake news.”   

Læs også: Flere penge til biblioteksbøger og styrket indsats for børn og unges læsning

Ifølge Kulturministeriet skal det nye arbejde ske i samarbejde med Center for sociale medier, tech og demokrati og aktører fra folkeskoler og uddannelser. Mette Strømgaard Dalby glæder sig over den nye rolle, som hun ser som en udløber af bibliotekssektorens mangeårige arbejde med borgeren i den digitale transformation, herunder visionsarbejdet med kunstig intelligens.  

- Vi er glade for, at bibliotekernes proaktive tilgang til ny teknologi, herunder kunstig intelligens, nu fører til, at centralbibliotekerne ud over at være center for læsekultur også skal være center for digital dannelse. Det passer som fod i hose hos os, fordi vi gerne vil fortsætte med at være en troværdig kulturinstitution tæt på borgerne.  

Hvilken rolle tror du, at kunstig intelligens får i centret for digital dannelse? 

- Kunstig intelligens er den af de nye teknologier, som fylder mest lige nu, så selvfølgelig vil den også komme til at fylde i et center for digital dannelse. Hvor meget - skal vi så finde ud af. Vi begynder at forstå, hvor kompliceret, det er at sikre sig, at de etiske fordringer er i orden, så det vil vi være meget opmærksomme på.  

Fra idé til vision 

Idéen til at lave visionsprocessen udsprang af en række workshops under titlen ”Strategisk Teknologiforståelse”, som blev initieret af Centralbibliotekerne under temasporet ”Borgeren i den digitale transformation” tilbage i starten af 2023. Selve aftalen om at lave visionen og visionsprocessen blev indgået på et møde i september 2023. Her blev partnerkredsen dannet, og visionsprocessen blev sat i gang. 

Seneste artikler

Læs alle artikler

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje