Spring menu over

IT-sikkerhed for humanister – brug din faglighed til at skabe værdi i en teknologisk verden

Sarah Aalborg

Sarah Aalborg

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 5. februar 2026 09:00 - 10:00
Sted Online
Tilmeldingsfrist 4. februar 2026 - kl. 12:00
Medlemspris Gratis
Pris for andre Gratis

IT-sikkerhed står øverst på agendaen for danske virksomheder og myndigheder. Gør din humanistiske baggrund til din styrke i arbejdet med IT-sikkerhed!

Måske tænker du, at IT-sikkerhed kun er for teknikere. Men intet kunne være længere fra sandheden! IT-sikkerhed handler nemlig lige så meget om mennesker, adfærd, kommunikation og forståelse for komplekse sammenhænge – områder, hvor man med en humanisk baggrund ofte har en unik fordel.

Dette webinar viser dig, hvordan din humanistiske uddannelse og erfaring kan gøre en forskel i arbejdet med IT-sikkerhed. Vi introducerer dig til de vigtigste aspekter af IT-sikkerhed og viser dig, hvordan du kan bringe din humanistiske viden i spil

  • IT-sikkerhed – hvad handler det egentlig om?
    Få en forståelse af feltet og hvorfor det ikke kun er en teknisk disciplin.
  • De menneskelige dimensioner af IT-sikkerhed
    Hvorfor adfærd, kultur og kommunikation er afgørende for at beskytte organisationer mod trusler.
  • Brug din humanistiske værktøjskasse
    Hvordan dine evner inden for analyse, formidling, adfærdsforståelse og empati kan skabe værdi i IT-sikkerhedsarbejdet.
  • Samarbejde med teknikere
    Lær, hvordan du kan bygge bro mellem tekniske eksperter og ikke-tekniske medarbejdere i organisationen.
  • Første skridt ind i IT-sikkerhedsverdenen
    Konkrete tips til, hvordan du kan komme i gang med at udforske mulighederne inden for feltet.

Målgruppe

Webinaret er skræddersyet til dig, som har en humanisk baggrund, og som ønsker at:

  • Finde nye måder at bruge dine kompetencer på
  • Lære mere om IT-sikkerhed uden at skulle blive teknisk ekspert
  • Forstå, hvordan du kan gøre en forskel i en organisation.

Tilmeld dig også vores 1-dages kursus 'Informationssikkerhed – introduktion for dig uden teknisk baggrund', hvor Sarah Aalborg underviser. Kurset afholdes den 11. marts 2026 i Akademikerhuset på Frederiksberg.

Webinar optages ikke.

Hvem kan du møde?

Oplægsholder er Sarah Aalborg, oprindeligt uddannet bibliotekar og med over 20 års erfaring inden for IT-sikkerhed fra virksomheder som Oticon, Novozymes og DSB. Hun har senest arbejdet som CISO (Chief Information Security Officer) i Tivoli og er i dag stifter af IT-sikkerhedsvirksomheden Secure by Choice.

Sarah Aalborg har en unik evne til at kombinere tekniske og menneskelige perspektiver og arbejder som adfærdsdesigner, speaker og thought leader inden for IT-sikkerhed, risikohåndtering og medarbejderadfærd. Med en baggrund uden for det tekniske felt ved Sarah præcis, hvordan man navigerer i en kompleks verden, og hvordan man kan gøre sin ikke-tekniske baggrund til en styrke.

Sarah er forfatter til bogen ’Secure by Choice - The Security Professional’s Guide to Human Biases in GRC’ (Security Blend Books, 2024) og udvikler kurser, der hjælper organisationer med at styrke deres IT-sikkerhedskultur og arbejde risikobaseret med medarbejderadfærd.

Vært ved webinaret er Niels Bergmann, arrangementskonsulent i DM.

Afbud

Bliver du forhindret i at deltage, vil vi gerne have dit afbud så hurtigt som muligt, og senest dagen før arrangementet. Dette er af hensyn til planlægning og så en anden kan få glæde af din plads.

Du kan melde afbud på Mit DM

Information om online arrangement

Arrangementet foregår online via Zoom. Du får tilsendt link og adgangskode på den mail, du har registreret hos DM.

Læs om DM’s brug af Zoom

Hvad er DM Digi?

DM Digi er et fagligt fællesskab for dig, der arbejder med eller interesserer dig for den digitale udvikling og for ny teknologi. Et stærkt medlemstilbud med netværk, arrangementer og faglige artikler.
Besøg DM Digi

Interesserer du dig for data, AI og den digitale omstilling?

Så markér feltet "DM Digi" på Mit DM, så får du alt det, DM laver på området: artikler, arrangementer, netværkstilbud m.m.

Del artikel:

Seneste artikler

Læs alle artikler

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje