Kun én forsker med digitalt fokus på DM's forskerliste 2025
Professor Jens Myrup Pedersen, forsker i cybersikkerhed, og er igen i år på DM's top 50-liste over de mest citerede forskere. I 2025 er han dog rykket 12 pladser ned af listen i forhold til 2024. Foto: Aisha Irma van Veen.
Tillykke til professor Jens Myrup Pedersen, forsker i cybersikkerhed. Han er nr. 27 på DM's top 50-liste over de mest citerede forskere i 2025. Han er dog den eneste på listen med et digitalt fagområde.
Hvad siger det dig, at der kun er én ekspert fra det digitale fagområde, ud af de 50 mest citerede forskere i Danmark?
- Det tyder på, at forskningskapaciteten på det fagfelt i Danmark ikke er fulgt med behovet. Der er f.eks. for få forskere på seniorniveau inden for cybersikkerhed, siger Jens Myrup Pedersen professor på det Tekniske Fakultet for IT og Design på Aalborg Universitet.
Han understreger, at det ikke handler om at være på listen eller ej, men den manglende kapacitet bekymrer ham af flere årsager.
- Dels kan vi komme til at mangle viden om cybersikkerhed, fordi vi ikke har de forskere, vi har brug for, hvilket igen kan betyde, at der ikke er et stort nok forskningsmiljø til at uddanne nye eksperter på området. Det kan også være en hindring for, at danske virksomheder kan udvikle gode digitale, cybersikre produkter, siger han.
Du er den mest citerede forsker ifht. cybersikkerhed. Hvad synes du om mediernes dækning af dit fagområde generelt?
- Grundlæggende er jeg positiv over for mediernes interesse og måde at dække området på. Jeg oplever, at man gerne vil formidle stoffet både forståeligt og korrekt, siger Jens Myrup Pedersen, der heller ikke er bange for at sige nej tak til et interview.
- Man skal altid vurdere om, man kan bidrage med ny viden, nogle gange er det bedre at holde mund.
Hvad spørger journalisterne dig oftest om?
- Jeg skal som regel sætte et enkelte cyberangreb ind i et større perspektiv; hvad sker der nu, vil vi se flere, hvad betyder det? osv. Microsoft var f.eks. lagt ned af et nedbrud for et stykke tid siden, og her handlede det også om svar på, om det overhovedet var et cyberangreb eller ej? Hvilket ofte svært at svare på lige med det samme, når et nedbrud sker.
Find hele listen over landets mest citerede eksperter
Skarp pris på forsikringer
Som medlem af DM får du op til 27,8 % i rabat på privatforsikringer hos Alm. Brand