Guide: Sådan vælger du det mest bæredygtige juletræ

I 1808 blev det første juletræ i Danmark tændt på Holsteinborg Gods på Vestsjælland. Dengang blev det pyntede grantræ set som en mærkværdig kuriositet.

I dag troner juletræet op i de langt de fleste danske stuer i december, som det måske vigtigste symbol for julen.

Hvert år bliver der solgt 1,5 millioner juletræer i Danmark, mens 9,7 mio. (i 2023) eksporteres til udlandet, hvilket gør Danmark til den største eksportør af juletræer i verden.

For klima og miljø er juletræet dog ikke en udpræget succeshistorie.

Det britiske konsulentfirma The Carbon Trust vurderer, at et juletræ på to meter, som bliver brændt efter brug, udleder 3,5 kg. CO2e. 

En livscyklusanalyse fra 2022 foretaget af Force Technology for brancheorganisationen Danske Juletræer vurderer danskproducerede juletræer herhjemme til at have et CO2-aftryk på 2,6 kilo CO2, inklusive transporten.

Traditionelle juletræer sætter også et negativt aftryk på miljøet i form af den mængde sprøjtemidler og gødning, der er anvendt i produktionen af dem.

Bæredygtighedscertificering er vejen frem

I takt med at klima- og miljø fylder mere og mere i forbrugerens bevidsthed, vokser efterspørgslen også på mere bæredygtige juletræer.

Det fortæller Christian Mørk Hansen, der er uddannet bachelor i skovbrug og som til daglig bl.a. underviser i juletræer og pyntegrønt ved Skovskolen.

"Kravene fra forbrugerne til mere klima- og miljøvenlige juletræer er stigende – trenden vil sandsynligvis kun vokse i fremtiden. Derfor er det vigtigt, at producenterne af juletræer følger med forbrugerne og tænker mere bæredygtighed ind i deres virke. Og det synes jeg heldigvis også, at de gør i et meget større omfang end tidligere," siger han.

Som det ser ud i dag, er det ofte meget svært for den almindelige forbruger at vide, hvor bæredygtigt et givent juletræ er.

Mængden af sprøjtemidler og gødning, der er anvendt ifm. fremstillingen af juletræerne, fremgår ikke i beskrivelsen af det endelige produkt.

Køber man sit juletræ direkte fra producenten, kan man spørge ind til hvor meget træet er gødet og sprøjtet, hvilket giver en indikation på, hvor bæredygtigt det er produceret. Men det forbliver kvalificeret gætværk.

"Hvis vi i stedet havde en ordentlig certificering af bæredygtige juletræer, ville det gøre det nemmere for forbrugeren at vælge bæredygtigt – og samtidig give producenterne endnu større incitament til at tænke mere bæredygtigt," siger Christian Mørk Hansen.

Men hvordan sikrer du dig så, at sætte så lille et klimaaftryk som muligt, når du danser rundt om juletræet i år?

Juletræseksperten Christian Mørk Hansen guider dig sikkert igennem skoven af juletræer og viser vejen til de mest bæredygtige af slagsen.

1. Vælg rødgran over nordmannsgran

Da juletræet oprindeligt kom til Danmark, var det arten rødgran.

I dag har nordmannsgranen for længst taget førertrøjen som danskernes absolut mest populære juletræsart.

Men selvom rødgran både fælder mere og har mere stikkende nåle, er den 'klassiske' juletræsart at foretrække set ud fra et bæredygtighedsperspektiv.

"Produktionstiden har en betydning ift. bæredygtigheden af et juletræ. Det vil sige: hvor længe træerne optager marken, skal sprøjtes, gødes og vækstreguleres. Det tager i gennemsnit mellem 8 til 10 år at producere et to meter højt juletræ i nordmannsgran. Tilsvarende tager en rødgran på to meter 'kun' 5 til 7 år at producere," siger Christian Mørk Hansen og fortsætter:

"Udbytteprocenten – altså hvor mange træer, der bliver brugbare i forhold til, hvor mange der er plantet – er altså noget højere i rødgran, hvilket taler til dens fordel. Rødgran i konventionel produktion skal også sprøjtes væsentligt mindre end nordmannsgran, hvilket selvfølgelig giver plus på miljøkontoen."

Desuden er kvalitetskravene for nordmannsgran også væsentligt højere end for rødgran. Det betyder, at langt flere nordmannsgrantræer går til spilde, fordi de ikke lever op til de strikse krav, fortæller Christian Mærk Hansen.

2. Vælg økologi – det er bedst for miljøet og (måske) også for klimaet

Danske juletræsproducenter bruger hvert år lidt under 20 tons af sprøjtemidlet glyfosat  på at fjerne ukrudt fra deres juletræer.

Det giver næsten sig selv, at et økologisk juletræ, hvor der udelukkende er brugt organisk gødning, er langt mere miljøvenligt end konventionelle, sprøjtede juletræer.

Men hvad med klimapåvirkningen? Boner de konventionelle juletræer eller de økologiske mest ud her?

Det regnestykke mangler stadig at blive gjort op, fortæller Christian Mørk Hansen:

Hvilke juletræer, der sætter det største CO2-aftryk, når alt er gjort op, ved vi ikke med sikkerhed endnu. Der er krav om mere mekanisk renholdelse ved produktion af økologiske juletræer. Dette kører på fossile brændstoffer, hvilket udleder CO2. Til sammenligning anvender konventionelle juletræer kemiske fremstillede sprøjtemidler og gødning; dette udleder også meget CO2 i fremstillingsprocessen og under udbringning,” siger Christian Mørk Hansen.

Han befaler dog altid at gå efter et økologisk juletræ, hvis det er muligt.

Det er reelt forbrugerens eneste sikkerhed for at få et juletræ, der ikke indeholder restsprøjtemiddel og som ikke har udbragt kemisk industrielt fremstillet gødning, fortæller han.

Man skal dog skynde sig, hvis man skal have fingrene i et økologisk juletræ.

Blot to procent af de juletræer, der vokser i Danmark i dag, er nemlig økologiske.

Og Christian Mørk Hansen fortæller, at stadehandlere og butikker har svært ved at imødekomme den stigende efterspørgsel fra forbrugerne, som ønsker mere bæredygtige juletræer.

3. Køb lokalt - og hold øje med træets kvalitet

"Når jeg taler med stadehandlere, fortæller de, at hvor kunderne tidligere spurgte om hvorvidt juletræet var rødgran eller nordmannsgran, spørger de i dag, hvor træet er produceret henne? Og det vidner jo om, at forbrugerne i stigende grad ønsker at købe lokalt for at sikre sig, at træet har udledt så lidt CO2 på sin vej til deres stuer, som muligt," siger Christian Mørk Hansen og fortsætter:

"I den perfekte verden er juletræet produceret i nærområdet efter bæredygtige forskrifter – dvs. lavt sprøjteforbrug og optimal gødningstildeling."

Som forbruger kan man selv sikre sig, at juletræet er så vitalt og friskt som muligt ved bl.a. at tjekke træets nåle. De skal ikke være falmet, men være mørkegrønne og fyldt med saft, forklarer Christian Mørk Hansen.

Han vil også gerne skyde myten ned om, at sprøjtede juletræer holder længere end økologiske.

"Man skal ikke købe et sprøjtet træ, fordi man tror, at det så holder længere. Faktisk stresser det træet, at blive sprøjtet. Hvis juletræet er korrekt gødet og i en god næringstilstand, bør det kunne holde nålene i lang tid. Jeg har set mange økologiske juletræer, der var friske i længere tid end sprøjtede træer, fordi de var i mere balance,” siger han.

Juletræer i potte er mindre bæredygtige, end du tror

Juletræer i potte hitter i stigende grad hos danskerne, og umiddelbart virker det da også enormt bæredygtigt at få et levende træ ind i stuen.

Så simpelt er det dog ikke, forklarer Christian Mørk Hansen. Der er nemlig stor forskel på, hvordan et pottejuletræ bliver produceret.

Det kan være et 'normalt' juletræ, der har stået i marken for derefter at blive op-pottet, typisk i en 7,5-10 liter plastikpotte.

Det kan være produceret i normal jord, der er gravet op fra marken og puttet i potten sammen med et lille træ. Derefter står det i 3-5 år i potten med vanding og gødningstildeling.

Pottejuletræet kan også være produceret med sphagnum som vækstmedie. Sphagnum anses i stigende grad for ikke at være et bæredygtigt produkt, grundet manglende fornybarhed.

Pottetræer er desuden produceret af specialister, og dem er der ganske få af i Danmark. Derfor er det svært at finde et lokalproduceret pottetræ og dermed er lang transport nødvendig.

"Pottetræer er stadig et nicheprodukt, som er mere krævende at lave end traditionelle juletræer. Det kræver meget vanding, specialgødning og ofte er lang transport også nødvendig - alt sammen noget, som trækker ned ift. bæredygtighed,” siger Christian Mørk Hansen og slår fast:

"Et økologisk eller usprøjtet juletræ, som bliver anvendt og bortskaffet korrekt er alt andet lige mere bæredygtigt end et pottejuletræ, fordi du ikke har spildprodukt i form af en plastikpotte du har ikke spildprodukt i form af jord."

4. Plastik er ikke fantastisk

Salget af plastikjuletræer har været stigende det seneste årti herhjemme, men de kunstige juletræer udgør stadig kun få procent af det samlede juletræssalg. Og det er meget godt det samme, mener Christian Mørk Hansen.

"Som udgangspunkt bliver der anvendt fossile ressourcer og dermed udledt meget CO2 i forbindelse med produktion af plastjuletræet. Der stilles heller ingen krav til, hvilken slags plast der anvendes i plastikjuletræer, så hormonforstyrrende blødgørere (der fx ikke må anvendes i legetøj) kan forekomme," siger han.

En canadisk livscyklusanalyse af hhv. kunstige og naturlige juletræer fra 2009 viser, at et plastikjuletræ skal holde i 12-16 år, før det vil være ligeså bæredygtigt som et naturtræ. Plastikjuletræer holder i gennemsnit ca. fem år.