‘Danmarks Digitale Tvilling’ er et nyt tiltag under Klimadatastyrelsen og rummer store potentialer inden for både kortlægning og risikoestimering til brug i offentlige planlægningsprocesser
I foråret 2025 lancerer Klimadatastyrelsen en frit tilgængelig landsdækkende 3D-model, ‘Danmarks Digitale Tvilling’, der gengiver by og land i form af terrænmodel, bygninger og træer.
Det er et fælles offentligt forvaltningsgrundlag, hvor data fra forskellige kilder kan sammenstilles i samme model. Modellen er afgørende for at kunne håndtere store udfordringer relateret til klimaforandringer og for valideringen af grønne omstillingsprojekter på tværs af myndigheder, private og offentlige aktører.
‘Danmarks Digitale Tvilling’ kan eksempelvis bruges til at kortlægge og forudsige risici ved bl.a. oversvømmelser, stormflod mv.
En landsdækkende 3D-model er desuden et værdifuldt værktøj i beslutningsprocesser og i dialogen med borgere under hørings-processer om nybyggeri og fysiske anlæg som vindmøller, solceller, diger m.m. I den sammenhæng er en realistisk visualisering væsentlig. Derfor har Klimadatastyrelsen sideløbende igangsat et udviklings-projekt om at identificere enkelte træer og trætyper i danske skove. Til dette benyttes machine learning.
Dette webinar henvender sig til alle, der som har en interesse i 3D-data, klimatilpasning og machine learning.
Til webinaret vil du få indblik i:
- ‘Danmarks Digitale Tvilling’: En landsdækkende 3D-model med data om bl.a. by, land og naturelementer der kan indtænkes i planlægningsprocessen.
- Klimaforandringer: Hvordan modellen hjælper med at håndtere klimarelaterede udfordringer.
- Beslutningsprocesser og borgerdialog: Brug af modellen kan i fremtiden vise sig at være et værdifuldt værktøj i beslutningsprocesser og i dialogen med borgere under høringsprocesser om opførslen af fysiske anlæg såsom vindmøller, solceller og diger mv.
Hvad er Klimadatastyrelsen?
Klimadatastyrelsen er en styrelse under Klima-, Energi- & Forsyningsministeriet. Styrelsen forsyner den offentlige og private sektor med geodata. Klimadatastyrelsen arbejder for et klimarobust, grønt og sikkert Danmark, der sikres gennem digitale løsninger, kortlægning og en fremtidssikret infrastruktur. Se mere her: Klimadatastyrelsen Forside
Dette webinar er en del af webinarserien om Kortlægning og AI
Dette webinar er en del af webinarserien om Kortlægning og AI?
Her ser vi nærmere på, hvordan ny teknologi inden for kortlægning og kunstig intelligens kan hjælpe os med at forvalte Danmarks arealer bedst muligt.
I temarækken søger vi sammen svar på, hvordan vi bedst sikrer plads til både klima-, miljøgenopretning, biodiversitet, landbrug, friluftsliv og meget mere.
Med AI får vi nye redskaber og indsigter, der kan gøre det lettere at træffe de rigtige beslutninger.
Du finder mere information og tilmelder dig de andre webinarer her:
Hvem er Lise Lindberg Frellesen
Lise er projektleder for udviklingsprojektet ‘Danmarks Digitale Tvilling’ hos Klimadatastyrelsen. Hun er uddannet inden for anvendt matematik fra Københavns Universitet og DTU, og har over de sidste 10 år arbejdet primært med klimatilpasning og 3D-modeller i både den private og offentlige sektor.
Afbud
Bliver du forhindret i at deltage, vil vi gerne have dit afbud så hurtigt som muligt, og senest dagen før arrangementet. Dette er af hensyn til planlægning og så en anden kan få glæde af din plads.
Hvem er DM Bio?
DM Bio er et fagligt fællesskab, der vil udvide din horisont og inspirere til, at grønne fagligheder samles, vidensdeler og debatterer det, der rører sig. Fra natur, klima, miljø og bæredygtighed til by- og arealplanlægning, teknologi og fødevarer. DM Bio er et resultat af fusionen mellem DM, JA og DSL, som har samlet kræfterne for at bidrage til at forme fremtidens arbejdsmarked med viden i fokus.
Kontakt
Cathrine Norup
Møde- og kursussekretær, netværkskoordinator
cano@dm.dk
38 15 67 34
Klimadatastyrelsen