Nyt job: Lise Lykke Steffensen – fra NordGen til svensk universitet

Hun er kun flyttet 200 meter, men er skiftet til en helt anden verden. Lise Lykke Steffensen er gået fra at være adm. direktør i NordGen (under Nordisk Ministerråd) til den svenske universitetsverden. 

Nu leder hun mere end 70 medarbejdere på Instituttet for Biosystemer og Teknologi, Sveriges Landbrugsuniversitet, med base i Alnarp nord for Malmø.

Hvad går dit nye job ud på?

Jeg er institutleder for et stort institut, der arbejder med forskning og undervisning inden for alt det, der skal til for at udvikle fremtidens bæredygtige jord- og havebrug. 

Det særlige hos os er, at vi både går i dybden med de enkelte fagområder og samtidig ser på hele systemet omkring planter, dyr, teknologi og miljø.

Hvilke faglige områder dækker I?

Agroøkologi fylder meget hos os. Her arbejder vi med, hvordan dyrkningssystemer kan blive mere klima- og biodiversitetsvenlige. 

Vi forsker i alt fra jordfrugtbarhed og ukrudt til mikrobiel økologi, og vi bruger både feltforsøg, laboratorier, drivhuse og store datasæt til at forstå, hvordan vi kan skabe mere robuste og bæredygtige systemer.

Havebrug er også et vigtigt område. Her undersøger vi, hvordan vi kan optimere vækstbetingelser som lys, temperatur, vand og næring, så vi både får sunde planter og en mere ressourceeffektiv produktion.

Det gælder både spiselige afgrøder og prydplanter, og vi arbejder i moderne drivhuse, klimakamre og på friland.

Vi har desuden stærke miljøer inden for produktion og mikrobiologi. For nylig lavede vi fx et studie, der viste, at frugtcocktails faktisk indeholder ret mange bakterier — noget der siger meget om, hvor komplekst fødevaresystemet er.

På husdyrområdet udvikler vi ny teknologi til stalde, og vi undersøger, hvordan den fungerer i praksis. Vi arbejder både med dyrevelfærd, automatiseret overvågning og smartere fodrings- og staldsystemer, der mindsker miljøpåvirkningen.

Og så har vi en stor teknologigruppe, der arbejder med robotter, droner, sensorer, data og AI. Her handler det om at gøre produktionen mere præcis, effektiv og bæredygtig — og samtidig udvikle løsninger, der faktisk fungerer i hverdagen, fra stalde og drivhuse til høst og logistik.

Endelig tager jeg mit internationale arbejde med genetiske ressourcer og genbanker med mig fra NordGen. Det er et område, jeg fortsat vil prioritere.

Hvad fik dig til at søge stillingen?

Faktisk havde jeg tre årsager, efter min kontrakt på NordGen var udløbet:

1. Der er en ret stor ledelsesopgave i det her. Der er en stor forandringsledelse proces på instituttet, så den ledelsesmæssige dimension var spændende. Jeg skal bringe instituttet op på internationalt niveau, og på nogle områder op på et højere internationalt niveau.
2. Det skulle være noget jeg brændte for med min faglige baggrund som agronom.
3. For mig var det også afgørende at finde et formål, der taler til hjertet. Jeg brænder for at gøre en reel forskel – både nu og for kommende generationer. Her kan jeg være med til at udvikle bæredygtige, biologiske og klimasmarte løsninger – og samtidig styrke det brede bæredygtighedsperspektiv, som er så vigtigt for vores fælles fremtid.

Hvad oplever du som de største forskelle på danske og svenske universiteter?

I svensk arbejdskultur er der en høj grad af medarbejderinvolvering og inklusion. 

Man kan diskutere mange ting i lang tid i store grupper. I sådan en flad struktur kan processerne godt være rigtig lange, men til gengæld står man bagefter fuldstændig fast og siger, at nu har vi analyseret det her, og så er det sådan, at vi gør det.

Og så er der i Sverige en åbenhed og transparens:

I Danmark kan det være cirka en håndfuld personer, der beslutter en ansættelse som min. Men på SLU havde alle adgang til min ansøgning. 

Min anden jobsamtale var en høring, hvor samtlige medarbejdere skulle vurdere mig. Så sad 70 personer i auditoriet eller online og hørte min præsentation af mig selv og mine visioner for instituttet, hvorefter de ratede mig i en app. Jeg fik heldigvis en super fin rating.

Det danske system er mere strømlinet, og man kan måske bevæge sig hurtigere frem på nogle områder. Omvendt går det lidt langsommere i Sverige, men måske med en højere grad af grundighed.

Hvad tager du med fra NordGen og andre jobs?

Vi har jo rigtig meget at gøre med planteproduktion og frø. Så ud over årtiers ledelseserfaring kan jeg bidrage med en stor erfaring på det faglige område og kan se, at der er nogle ting, vi absolut bør optimere på. Så har jeg en evne til hurtigt at få overblik over sager og få sat en retning.

Jeg har arbejdet med forskningsprojekter i mange år, så jeg kan hurtigt byde ind med idéer til, hvilke muligheder vi kan søge, hvordan vi kan skærpe vores pitch, og hvordan vi kan dreje projektet i en retning, der styrker det fagligt og strategisk. 

Og så har jeg et kæmpe internationalt netværk og indsigter fra mit mangeårige internationale arbejde og de mange forskellige bestyrelsesposter.

Hvad har du glædet dig mest til?

Jeg glæder mig til at arbejde med forandringsprocessen og til at skabe resultater. Det bliver helt sikkert givende, at vi kommer igennem den her transition og kan få fuldt fokus på forskningsområderne i større grad og kan videreudvikle instituttet.

Vi har fx nogle skæve ideer, fordi vi har viden om sensorer og droner og AI, hvor man kan lave nogle kombinationer på instituttet for bl.a. husdyr. Altså hvordan de bevæger sig i skove m.m. Man kan indsamle viden, som man ikke har lige nu, fx om dyrs græsning.

Hvad har du i første omgang fokuseret på?

De første par måneder har jeg lyttet rigtig meget. Jeg har interviewet mere end 80 pct. af medarbejderne, og jeg har spurgt dem om det samme: Hvad er status her på instituttet, hvad er vores styrker, hvad er vores svagheder, og hvad skal vi arbejde med?

Og jeg skal snakke med resten nu her i de kommende måneder, så jeg kommer til at kende alle. 

Også de studerende. For dem var det helt nyt, at institutlederen lige pludselig sad og snakkede med dem og hørte, hvordan de havde det, og hvad de synes, og hvad de kunne foreslå af forbedringer. 

Der kom en hel masse ting, som de havde gået og tænkt på, at de godt kunne tænke sig.

Nu sætter vi gang i nogle ting, som de har lyst til – alt fra flere skriveklubber til fredagsbar med ost og vin. Postdoc-studerende havde lyst til flere mundtlige seminarer, hvor de kan præsentere deres resultater. Det er da bare om at komme i gang med det.

Hvordan kom du oprindeligt til at vælge den karrierevej og det område?

Altså … jeg har jo haft en fuldstændigt ustruktureret karriereplan!

Jeg har bevæget mig fra det offentlige til interesseorganisationer, til det private samt arbejdet internationalt.

Den røde tråd har i høj grad været min faglighed sammen med lederskab og min interesse. En stor portion nysgerrighed har drevet mig igennem. 

Det gør det nemt for mig, at hvis jeg taler med virksomheder, forstår jeg, hvordan en privat virksomhed arbejder. Hvad er vigtigt for den virksomhed? Hvis man arbejder i det offentlige, hvad er det så, man lægger vægt på? Og hvordan fungerer offentlige-private samarbejder?
Så man kan finde nogle gode løsninger og samarbejder.

Hvad ser du som din største udfordring i jobbet?

Instituttet er meget diverst. Vi skal til at tænke endnu mere på tværs og kombinere viden på nye måder.

Jeg ved ikke, om man kan kalde det en udfordring, men en del af forskerne har ret meget undervisning, hvilket tager nogle ressourcer. 

Der diskuterer vi, hvordan vi finder en god balance. For det er spændende og vigtigt, at vi får god kvalitet i undervisningen. 

Vi skal sørge for at de studerende får en uddannelse, der møder fremtidens og arbejdsmarkedets ønsker. Men samtidig skal der findes tid til forskningen. 

Og så har jeg grupper med enormt dygtige unge forskere. Flere af dem har fået priser og store tildelinger af midler til at styrke deres område og penge til bl.a. ekstra postdocs.

Dem skal vi bare sørge for at få meget mere ud over rampen. Vi skal kunne give dem lidt mere frihed ift. at kunne komme ud internationalt og skabe netværk og opbygge mere erfaring.

Hvilken forskel håber du på at gøre?

Jeg ønsker at løfte hele instituttet ved at skabe grundlaget for større, mere langsigtede forskningsprojekter – og gerne etablere et par egentlige centres of excellence inden for vores kerneområder.

Det kræver, at vi bliver endnu stærkere fagligt, samler kræfterne strategisk og tør satse mere målrettet dér, hvor vi har særlige forudsætninger for at gøre en forskel.

Samtidig vil jeg udvide instituttets internationale udsyn og netværk. Vi skal være en naturlig samarbejdspartner globalt, fordi de udfordringer, vi arbejder med, er grænseoverskridende:

Klimaforandringer, behovet for nye bæredygtige produktionsformer i landbruget og den presserende opgave med at beskytte biodiversiteten er alt sammen problemstillinger, der kræver både internationalt samarbejde og stærke forskningsmiljøer.

Jeg ser et enormt potentiale for, at vi kan bidrage med løsninger, der både er videnskabeligt solide og samfundsmæssigt relevante – og som kan være med til at forme fremtidens bæredygtige landbrugs- og fødevaresystemer.