Teknologi som virkemiddel til reduktion af CO2 har både muligheder og barrierer

Adfærdsændring er en nødvendighed for at opnå en reduktion i udledning af CO2.

De nye teknologiske muligheder gør ikke en forskel i sig selv. Landmænd skal i sagens natur tage teknologien i anvendelse, før teknologien får en effekt.

En teori om ibrugtagning af ny teknologi opdeler ofte brugerne i fem grupper:

1. Innovators,
2. Early Adapters,
3. Early Majority,
4. Late Majority og
5. Laggards (se figur).

Ønskes teknologier anvendt som en katalysator for reduktion af CO2, kan vi med fordel benytte modellen, da det vil give indblik i nogle muligheder og forhindringer, som skal tages alvorligt for at sikre en reel adfærdsændring hos vores landmænd.

Innovators og Early Adapters

Landmænd i gruppen Innovators kendetegnes ved at afprøve ny teknologi, blot fordi den er ny. Det er nysgerrighed og en stærk trang til udvikling, som motiverer denne gruppe.

Ofte går det galt, men det betyder mindre, for det er ikke kun resultatet, der tæller for dem, men glæden ved at prøve noget andet.

Teknologisk har vi fx set landmænd eksperimentere med båndsprøjtning og spotsprøjtning, længe før kommercielle produkter blev tilgængelige.

En rigtig stor del af vores agroindustri er grundlagt af landmænd med stor trang til at prøve, om ikke en opgave kunne løses lidt smartere.

I hurtighed i forhold til at adoptere teknologien ligner Early Adapters innovatorerne, men hensynet til omverdenens syn på dem tæller mest.

Landmænd i denne gruppe vil gerne anses som dem, der er med på det nyeste. De første med malkerobotten, de første med pløjefri dyrkning – landmændene er stolte af at vise, at de er anderledes.

Early Majority og Late Majority

Disse to grupper er den store midte og indeholder langt de fleste landmænd.

Landmænd i gruppen Early Majority kendetegnes ved at have stort fokus på rentabiliteten for investeringen. Foreligger der en tydelig business case for investeringen i ny teknologi, så indkøbes denne, og gevinsten tages hjem.

Gruppen Late Majority er mere forsigtige, og skal de flyttes teknologisk, kræves der mere end udsigten til en god forretning. Sikkerhed i forhold til support på de indkøbte løsninger kunne være netop det, som får dem med på den nye teknologi.

Laggards

En oversættelse til ’efternølerne’ kendetegner gruppen meget godt. På trods af en fornuftig business case og mulighed for løbende support, så tøver gruppens medlemmer med at investere i nye teknologier.

Gruppen har en uvis fremtid i erhvervet, da den effektivisering, der ofte hænger sammen med den nye teknologi, inden for en kort årrække kapitaliseres i lavere priser på produkterne.

Kommer landmænd i denne gruppe med, skyldes det ofte et lovkrav på området. Ofte vil landmænd i denne gruppe stoppe i erhvervet inden for en kort årrække.

Tidligere tiltag fra staten

Før vi kaster os over, hvordan ovenstående viden kan bruges til at fremme teknologien som katalysator for et mere klimavenligt landbrug, så lægges vejen forbi et par eksempler på succesfulde og fejlslagne tiltag fra statens side.

I mange år har staten med mellemrum tilbudt forskellige teknologistøtteordninger.

Teknologierne skulle opstilles på lister, og det skulle forud dokumenteres, at de havde en positiv effekt på miljøet.

Umiddelbart kunne det tænkes, at ordningen talte direkte ind i gruppen Early Majority, hvilket faktisk også var tilfældet. Rigtig mange landmænd har købt nye sprøjter til stærkt reduceret pris.

Priserne på sprøjter steg i disse perioder, og klimaeffekten udeblev. Den miljømæssige gevinst var tæt på ikke eksisterende, for landmændene havde et stærkt økonomisk incitament for at købe sprøjterne, men tæt på intet incitament for at anvende sprøjterne optimalt.

Landmænd i gruppen Late Majority oplevede umoden teknologi og kun få supportmuligheder.

Noget for noget

Landbrugsstyrelsen har haft mere held med de ordninger, som bygger på princippet ’noget for noget’. Først kom ordninger med reduceret tilsyn, mod at tilsyn skete på baggrund af brug af satellitkort til udpegninger af kontrol frem for stikprøver.

Gennemsigtighed i denne løsning tiltalte mange landmænd. Siden kom ordningen med reduktion i efterafgrødekrav ved graduering af gødning.

Tjenester som CropSat og CropManager var tidligere benyttet af de mere innovative landmænd, men med åbningen for reduktion i efterafgrødekrav fandt landmænd i gruppen Early Majority interesse.

Den stigende interesse for udarbejdelse af tildelingskort gjorde, at nogle planteavlskonsulenter stemplede ind og tilbød støtte.

Det resulterede i, at landmænd i gruppen Late Majority også meldte sig som brugere af præcisionsteknologien. Dette, efter at der i ti år havde været skrevet rapporter om, hvorfor der dog ikke skete mere i forhold til implementering af præcisionsteknologierne.

Teknologi som katalysator for klimareduktioner

Skal teknologien ses som en betydende driver for at opnå klimareduktioner i landbruget, så er der ikke tvivl om, at vi skal have det store flertal i spil.

Uagtet om gruppen af innovative landmænd tæller 3 pct. eller 15 pct., så skal flere landmænd aktiveres, hvis det skal have en effekt.

Holder teorien om gruppering af brugerne i forhold til forudsætninger for ibrugtagning af nye teknologier, så må et krav til en ny CO2-afgift tale ind i, at det tydeligt skal kunne betale sig, samt at den skal kunne implementeres med teknologier, som er driftssikre, og som supporteres.

Bliver en kommende CO2-afgift baseret på brede normtal og ikke tal, som kan relateres til landmandens faktiske tal, så fjernes store dele af motivationen for at ændre adfærd.

Økologiske landmænd er frustrerede over, at deres køers udledninger beregnes som konventionelle, når hollandske studier tydeligt viser, at græsspisende køer på mark udleder mindre end køer på stald.

Afgifter rammer nemt skævt, hvis normer fastlægges på begrænset evidensbaseret viden.

Området med måling af emissioner er nyt, og der bør i årene frem sættes ind på yderligere målinger, så landmændene får motivation til adfærdsændring til gavn for økonomien og miljøet.

Honorer klimaeffekten hos den enkelte

Når landmænd i dag udtager 4 pct. til brak, så er der intet økonomisk incitament til at se på klimaeffekten af det udtagne areal.

I stedet for at udtage en hel mark på omkring 4 pct. af den samlede produktion, vil klimaeffekten være større ved at få arealet til at gå op med sprøjtespor på 36 m, så overlap undgås.

RTK er en teknologi, hvor GPS-signalet korrigeres, og præcisionen går fra 30 cm til 1 cm.

En undersøgelse fra Teknologisk Institut til Miljøministeriet fra 2022 viser større effekt ved at udstyre traktorer og sprøjter med RTK frem for sprøjter med sektionsafluk, så det vil være billigere at opnå en miljøeffekt ved at få endnu flere landmænd til at bruge RTK end at give dem tilskud til nye sprøjter.

Præcisionsjordbrug har i mange år kun appelleret til gruppen af innovative og Early Adapters, da den beviselige økonomiske gevinst er for lille og usikker, og fordi den miljømæssige gevinst ikke honoreres økonomisk.

Erfaringerne fra ’noget for noget’ viste til gengæld en stor respons, så dette virkemiddel kan formentlig udbredes til andre situationer med succes.

Behov for radikal innovation

De opstillede eksempler og givne anbefalinger tyder på, at løsningen findes i grupperne Early og Late Majority. Det er tilfældet, når det gælder om at få eksisterende teknologier til at give en klimaeffekt på kort sigt.

Målet med at indføre CO2-afgift er imidlertid større reduktioner. Det vil derfor være på sin plads at spørge til, om ikke teknologien kan bidrage med noget mere radikal innovation?

Situationen ligner, som den var med elbiler for fem år siden. Vi snakker p.t. meget om robotter i landbruget, men i praksis ser vi kun ganske få på markerne.

Hovedparten af robotterne er taget i brug af de to innovative landmandsgrupper, dog med undtagelsen inden for økologiske roer, hvor FarmDroid har vist en yderst positiv business case, og derfor har landmænd i det brede flertal også optaget teknologien.

Der synes enighed om, at robotter kommer til at spille en stor rolle i landbruget fremover. Mangel på arbejdskraft nævnes ofte som bevæggrund, mens set i en miljøeffektsammenhæng er det mere interessant med muligheden for nye dyrkningsmetoder.

Erfaringen med FarmDroid er, at de holder ukrudtstrykket nede ved ugentligt at overkøre arealet. Robotten kører på RTK og kører langsomt. Derfor kan den luge tæt på planterne. FarmDroid startede med økologiske roer, men potentialet for andre afgrøder er stort.

Robotterne spås også en endnu mere disruptiv rolle i fremtidens landbrug. Novo Nordisk Fonden holdt sidste år en workshop om landbruget i år 2050, og fem grupper kom uafhængigt frem til, at robotter kan monitere afgrøder og levere input i værdikæden.

Et mål kunne være, at indkøbere i detailhandelen eller forbrugere direkte i realtid kan se tal for, hvor mange salathoveder der er klar til salg ugen efter, hvorved madspild fra marken til forbrugerne væsentligt reduceres.

Landbruget er stærke til at optimere på de vilkår, der bliver udstukket. Næsten ligegyldigt hvor håbløst fremtiden ser ud, finder landmændene bedste mulige vej frem.

Forhåbentlig bliver CO2-afgiften skruet sammen, så den giver denne mulighed for at navigere mod mere klimavenlige tiltag ved at opnå en økonomisk støtte, for så tiltaler det den store brede midte.

Landbruget er stærke til innovation, så forhåbentlig bliver en stor del af afgiften kanaliseret tilbage til erhvervet. For det er innovatorerne og Early Adapters, der sørger for den fortsatte udvikling, som erhvervet har brug for i årene frem.