Nye genomiske teknikker kan forme fremtidens fødevarer
NGT kan bidrage med at udvikle afgrøder med egenskaber, der både kan øge robustheden, bæredygtigheden og produktiviteten i vores fødevareproduktion. Foto: Birger Eriksen.
EU’s kommende regler for genredigerede afgrøder kan få stor betydning for både innovation, bæredygtighed og handel i fødevaresektoren.
Under det danske formandskab har EU netop landet en kompromistekst i trilog-forhandlinger mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen om, hvordan nye genomiske teknikker (NGT) skal reguleres.
Dette er afgørende for, at europæiske planteforædlere frit kan anvende moderne forædlingsværktøjer som CRISPR/Cas i planteforædlingen.
Afgørelsen er vigtig, fordi NGT anses for at kunne bidrage til innovation gennem mere robuste, klimaresistente og bæredygtige afgrøder, der fx kræver færre pesticider og udnytter gødningen mere effektivt.
Afgørelsen påvirker samtidig EU’s konkurrenceevne, fordi resten af verden er i fuld gang med at tage NGT i brug. Så opdateringen af EU-lovgivningen skal sikre, vi fortsat kan indgå i den globale handel og sikre adgang til innovation i vores fødevareproduktion.
Aftale omkring regulering af NGT i EU
Der blev indgået en kompromisaftale under trilog-forhandlingerne torsdag den 4. december 2025. Den nye lovtekst forventes formelt godkendt i EU-Rådet og Parlamentet i begyndelsen af 2026, hvorefter lovgivningen vil træde i kraft.
Hovedpunkter i aftalen:
- Der bliver en opdeling af NGT-planter:
NGT-1 planter, der betragtes som ækvivalente til konventionelt forædlede planter, og NGT-2 planter, som stadig vil være underlagt reglerne for GMO. - Der er ikke kommet krav om mærkning af NGT1-produkter – men alene krav om mærkning af såsæden.
Der er stadig krav om mærkning af NGT2-produkter. - IP: Reguleringen af NGT-planter indeholder nye krav ift. åbenhed om evt. patenter, herunder at alle eksisterende eller verserende patenter skal oplyses i en offentlig database ved registrering af kategori 1-planter.
Der nedsættes et ekspertudvalg til at afdække patenters betydning for brugen og adgangen til NGT-planter.
Efter et år vil Kommissionen udarbejde en evaluering af patenters indvirkning og evt. foreslå yderligere tiltag – herunder behov for konkret lovgivning/regulering. - Ift. bæredygtighed er Parlamentet og Rådet blev enige om en udelukkelsesliste over egenskaber, som ikke må indgå i NGT-1.
Tolerance over for herbicider og ” production of a known insecticidal substance” vil være udelukket og dermed placere sådanne planter i NGT-2, hvor de fortsat kræver godkendelse, sporbarhed og overvågning.
Global handel og NGT er tæt vævet sammen
Globalt har bl.a. lande som USA, Japan, Argentina, Brasilien, Storbritannien og Australien også moderniseret deres regulering for genredigering i de sidste par år – så NGT ikke sidestilles med GMO.
Der dyrkes allerede flere NGT-afgrøder såsom soja, majs og tomater – nogle målrettet bedre ernæring, andre robusthed.
Afgrøder frembragt med genredigering er altså ved at blive mere normaliseret globalt, og der forskes og investeres betydeligt i dem, særligt uden for Europa.
EU's beslutning om at tillade NGT1-afgrøder er med til at sikre teknologineutralitet i global handel – en handel, som er af afgørende betydning for vores europæiske fødevareproduktion og fødevareforsyningssikkerhed.
Det er også positivt for den europæiske konkurrenceevne, da det er med til at understøtte nye innovationer inden for fødevareproduktionen.
Klare rammer for NGT vil give erhvervet mod på at investere i nye teknologiplatforme, og at danske genressourcer kan udvikles herhjemme
Potentialer for klima og produktivitet
NGT kan bidrage til at udvikle afgrøder med egenskaber, der både kan øge robustheden, bæredygtigheden og produktiviteten i vores fødevareproduktion. Det kan fx være afgrøder med en bedre ressourceudnyttelse af næringsstoffer og vand eller bedre sygdomsresistens.
Et konkret eksempel er CRISPR-kartofler, der er resistente over for skimmel (phytopthora infestans) og som kan mindske behovet for bekæmpelse med fungicider – et aktuelt behov efter Danmarks forbud mod over 30 sprøjtemidler.
Et andet eksempel er dansk forskning fra Aarhus Aniversitet, der har vist, at man kan øge fordøjeligheden af proteinet i byg med 20 pct. vha. mutationer i en række gener for proteasehæmmere. Det muliggør en bedre foderudnyttelse af proteinet fra korn – som samlet kan reducere klimaaftrykket fra vores fødevareproduktion betydeligt.
Andre eksempler globalt inkluderer CRISPR-majs med insektresistens (USA) eller CRISPR-sojabønne med højere olieindhold (Kina).
Fra et dansk perspektiv, hvor vi er førende inden for planteforskning og er kommet langt med den grønne omstilling inden for landbruget, er det afgørende at have en opdateret og afbalanceret lovgivning.
Crop Innovation Denmark – der repræsenterer danske planteforædlere og universiteternes planteforskere – bifalder derfor, at der nu kommer klare rammer for brugen af NGT.
Det vil give erhvervet mod på at investere i nye teknologiplatforme, og muliggøre, at den genetik, der beros på i planteproduktionen, kan udvikles herhjemme frem for i udlandet.
EU’s beslutning er således ikke bare et teknisk lovgivningsspørgsmål, men et vigtigt skridt i retning af at øge den europæiske planteforædlings muligheder for at skabe mere robuste sorter, der er centralt for at muliggøre en mere bæredygtig fødevareproduktion.
Stor ros til det danske EU-formandskab for at lande en aftale!
Hvad er NGT?
NGT dækker over nye, præcise metoder til at skabe ny genetisk varians i planters DNA uden at tilføre fremmede gener.
I modsætning til både klassisk planteforædling og ældre GMO-teknikker giver genredigering mulighed for målrettede simple mutationer, som kan fremme ønskede planteegenskaber.
NGT omfatter både målrettet mutagenese (små ændringer) og cisgenese (gener fra nært beslægtede arter), og resultatet kan genetisk set være identisk med en naturlig mutation, som kan opstå i naturen.
Processen er langt mere effektiv og kan accelerere udviklingen inden for planteforædlingen og dermed bidrage med løsninger inden for planteproduktion.
I traditionel planteforædling skaber man genetisk variation gennem krydsninger eller tilfældig mutagenese, der fremkalder mutationer. Tilfældig mutagenese er en effektiv proces, men upræcis og tidskrævende, da man efterfølgende må frasortere mange uønskede mutationer.
Den nyeste generation af teknikker – herunder især CRISPR-Cas9 – virker som en genetisk saks, der kan klippe DNA’et et bestemt sted og forårsage en specifik mutation, fx ændring eller deaktivering af et gen, hvor effekten fx kan gøre planten mindre modtagelig over for sygdomme.
Da ændringerne er målrettede, opstår der langt færre utilsigtede mutationer end ved konventionel mutationsforædling. Man skal altså dermed ’rydde mindre op’ i genomet efter at have fået fremkaldt de ønskede mutationer.
Resultatet er planter med egenskaber, der kunne være fremkommet ved naturlige mutationer eller traditionel krydsning – blot frembragt hurtigere og mere præcist.
Derfor bruger man ofte også betegnelsen ’conventional-like’, fordi planter frembragt med præcisionsmutationer ikke adskiller sig fra planter forædlet med de klassiske forædlingsværktøjer. Disse teknikker kaldes samlet for nye genomiske teknikker (NGT) i EU-jargon.
Læs mere i Magasinet DM Bio
Skarp pris på forsikringer
Som medlem af DM får du op til 27,8 % i rabat på privatforsikringer hos Alm. Brand
