Nu rykker biosolutions for alvor ind i klimakampen
Langtidsholdbar laks, vegetarbøffer med blodsmag og mere effektiv og klimavenlig kulstoffangst. Mads Mourier fra virksomheden Novonesis fortæller, hvad der rører sig inden for biosolutions i disse år.
“Biosolutions har momentum lige nu. Jeg oplever, at der er kommet en langt bredere forståelse af, hvad de her biologisk-baserede teknologier og løsninger er – og hvor stort et potentiale, de har.”
Sådan siger Mads Mourier, der leder en af Novonesis’ globale regulatoriske afdelinger og er en del af DM's ekspertpanel, der er kommet med anbefalinger til, hvordan biosolutions kan imødegå klimakrisen.
Novonesis opstod i 2024 som en fusion af biotechvirksomhederne Novozymes og Chr. Hansen og er verdensførenden inden for biosolutions.
Novonesis er en sammentrækning af ordene 'novo' og 'genesis', der betyder "ny begyndelse". Og firmaet er da også allerede i gang med at sparke en ny æra af biosolutions i gang.
“Novonesis leverer allerede løsninger og produkter inden for biosolutions til over 30 forskellige industrier – og der kommer garanteret mange nye til,” siger Mads Mourier.
Tilmeld dig DM Bio Årskonferencen 2025
Mads Mourier er oplægsholder på DM Bio Årskonferencen 2025.
Sammen med Kirsten Jørgensen fra Københavns Universitet fortæller han om, hvordan biosolutions bidrager til bæredygtighed i fødevaresektoren og industrien.
Årskonferencen afholdes den 19. september 2025 i Randers og byder på en lang række inspirerende ekskursioner og oplæg.
Du kan vælge mellem:
- Besøg det nye campus Foulum i Viborg, hvor forskning og innovation går hånd i hånd.
- Oplev Danmarks første naturnationalpark ved Fussingø.
- Hør om klimalavbundsprojektet i Nørreådalen.
Tilmeld dig årskonferencen her
Biosolutions er løsninger, der udnytter naturens egne mikroorganismer til at udvikle nye grønne produkter, reducere ressourceforbrug og mindske afhængigheden af fossile brændstoffer.
Du kan læse meget mere om biosolutions her
“Udviklingen går enormt stærkt i disse år, og paletten for, hvad man kan bruge biosolutions til, udvider sig hele tiden,” siger Mads Mourier.
Men hvordan bidrager biosolutions konkret til mere bæredygtige løsninger inden for bl.a. fødevarer og landbrug?
Hvilke spændende biosolutions-løsninger eksisterer allerede derude – og hvilke venter lige rundt om hjørnet?
Det kan du blive klogere på lige her:
1. Opdyrkede mikroorganismer giver fødevarer længere holdbarhed
873.014 ton. Så meget mad går til spilde i Danmark hvert år.
Et middel mod madspild, som man har kendt til i årtusinder, er fermentering.
Fermentering er en naturlig proces, hvor mikroorganismer, som mælkesyrebakterier og gær, omdanner kulhydrater i fødevarer til andre stoffer, der bl.a. er med til at forlænge holdbarheden.
"Fermentering bliver traditionelt set brugt i fødevarer som yoghurt, men vha. såkaldt præcisionsfermentering kan vi nu udvikle kulturer med mikroorganismer, der fremmer langtidsholdbarheden i langt flere fødevarer," siger Mads Mourier.
Forestil dig, at dit laksestykke eller din skinke pludselig kan holde sig flere uger i køleskabet. Dette vil uden tvivl begrænse det madspild, som udgør så stort et problem for både klima og miljø.
Biosolutionsteknologierne til at forlænge holdbarheden på dit laksestykke er allerede udviklet, men lovgivningen spænder lige nu ben for udbredelsen.
"Lovgivningen definerer løsningerne inden for præcisionsfermentering som konserveringsstoffer, der skal godkendes og som er underlagt strenge EU-regler. Men der er jo ikke tale om konserveringsstoffer, men naturlige processer, og det er vi lige nu i dialog med myndighederne om," siger Mads Mourier.
2. Bakteriearter kan give bedre kontrol over plantesygdomme
Fra august 2023 til juli 2024 blev der anvendt pesticider, der samlet set indeholdt 213 ton PFAS-aktivstof.
Det er 17 ton mere end i den tilsvarende periode året forinden, der ellers var et rekordår.
Stigningen skyldes blandt andet, at forbruget af PFAS-aktivstoffet fluopyram, der særligt bruges mod svampeangreb i vinterhvede og vårbyg, er steget igen efter et dyk året forinden.
Det skriver Danmarks Naturfredningsforening
Skal forbruget af pesticider ned, er alternative løsninger til bekæmpelse af svampeangreb et must.
Og her kan biosolutions komme til at spille en væsentlig rolle, forklarer Mads Mourier.
"Biopesticider baseret på enzym- og mikroorganismeteknolog gør det muligt at udfase nogle af de mere kradse kemikalier, der skader miljøet. Novonesis har allerede nogle mikrobiologiske løsninger på markedet og er i færd med at udvikle enzymbaserede løsninger, der blandt andet kan bruges til bekæmpelse af svampesygdomme i landbruget. Men det er et område, vi kommer til at have endnu mere fokus på i fremtiden," siger han
Bekæmpelsen af skadelige mikroorganismer eller sygdomsfremkaldende organismer vha. andre levende organismer kaldes også for ‘biokontrol’.
Et godt eksempel på naturens egen effektive svampebekæmper, er bakteriearten Streptomyces.
Forskning viser, at bakterien udskiller en række nedbrydende enzymer, der ødelægger svampesporerne.
Desuden aktiverer bakterien også plantens iboende immunforsvar, som svampen normalt ville undgå eller camouflere sig imod.
3. Genmodificerede gærceller giver plantebøffer kødsmag
Den største forhindring for at spise mere planterigt er ’smagen’, angiver de fleste forbrugere.
Som vi har skrevet om tidligere, så er vores smagspræferencer genetisk bestemte - og det er ikke til at komme uden om, at vi fra naturens hånd eftertragter smagen af kød, dvs. umami.
Fermenteringsteknologier kan bruges til at frigøre umamistoffer i form af frie aminosyrer og små peptider i planterne.
Det er en velkendt fremgangsmåde i alle vegetariske og veganske madkulturer.
Med præcisionsfermentering er mulighederne for at opnå umami-smag (umami er den smags, vi bl.a. får fra kød) i visse plantebaserede fødevarer blevet udvidet betragteligt, forklarer Mads Mourier.
"Præcisionsfermentering gør det muligt at producere umami-smag via genetisk modificerede gærceller. Og det gør alt andet lige disse grønne alternativer til animalske fødevarer mere attraktive for forbrugerne," siger Mads Mourier.
4. Enzymer kan gøre kulstoffangst kemikaliefri og mere klimavenlig
Ifølge FN’s Klimapanel, IPCC, er det ikke muligt at nå klimamålene, hvis ikke CO₂ også fjernes fra atmosfæren.
Derfor satses der også stort på teknologier, der kan fange og lagre kulstof-udledningen fra sektorer, som er svære at omstille på anden vis.
Herhjemme har hele 16 projekter søgt som at blive forhåndsgodkendt hos Energistyrelsen, så de kan få lov til at søge om de knap 29 milliarder kroner, der er i CCS-puljen
CCS står Carbon Capture and Storage og dækker over teknologier, som kan fange kuldioxid for herefter at lagre det i undergrunden.
Også inden for kulstoflagring kan biosolutions komme til at spille en vigtig rolle.
"Ved traditionel kulstoffangst bruger man kemiske stoffer som hydroxider og carbonater, der kan binde sig til kulstoffet. Hos Novonesis har vi opdyrket enzymer, der kan fange CO₂ direkte fra luften lige så hurtigt som i de nuværende systemer," siger Mads Mourier.
Enzymet hedder carbonanhydrase og er det samme enzym, vi bærer rundt på i vores lunger, og som hjælper os med at udskille CO₂ i respirationsprocessen.
"Sammenlignet med traditionelle post-forbrændingsprocesser til kulstoffangst udtrækker enzymatisk kulstoffangst CO₂ fra røggas uden dannelse af nedbrydningsprodukter, der kan skade mennesker og miljø."
5. Enzym forvandler plastikaffald til genbrugsguld
Hvert år sorterer danskerne ca. 66.000 ton plastik til genanvendelse.
Det er dog kun ti pct., af den indsamlede plast, der rent faktisk bliver brugt til genanvendelse. Den resterende mængde er af for dårlig kvalitet til at blive genanvendt.
Tilbage i 2016 opdagede japanske forskere en gruppe enzymer med evnen til at spise den udbredte plastiktype PET, der bl.a. bruges til at producere flasker.
Fire år senere blev det bevist, at processen med at nedbryde PET-plasten blev seks gange hurtigere, når PET-enzymet blev sat sammen med et andet enzym.
"De her bakteriers enzymer nedbryder det brugte PET-materiale til dets oprindelige byggesten. Derefter kan det omdannes til en ny bæredygtig plast af typen rPET - recycled PET - der har samme kvalitet som nyproduceret plastik," forklarer Mads Mourier.
Sidste år åbnede det franske teknologiselskab Carbios verdens første fuldskalafabrik til biologisk genanvendelse af plastik, som bl.a. Novonesis skal producere de plastædende enzymer til.
Anlægget skal efter planen producere 50.000 ton rPET om året, hvilket svarer til to mia. plastflasker. Den første genbrugte PET-flaske forventes at ramme forbrugerne i 2026.
Ikke medlem af DM endnu?
Bliv en del af fællesskabet med 80.000 andre. Vi står på din side, så du kan trives i dit arbejde, udvikle din karriere og få en god løn.
