Eksperter: Vores udfordringer med grundvandet er store og flersidige

Danmark står over for en voksende krise i forhold til grundvandet, som er fundamentet i drikkevandsforsyningen. 

Ifølge professor emeritus Jens Christian Refsgaard fra GEUS er tre årtiers politiske indsats for at beskytte grundvandet mod forurening i store træk mislykkedes.

Han slår fast, at så længe der fortsat tilføres forurenende stoffer til jordoverfladen, kan forurening ikke undgås. 

”Etablering af grundvandsparker er det bedste alternativ på langt sigt,” sagde han og fortsatte:

”Den ressource, der kan oppumpes uden at lave for store skader på natur og grundvandsmagasiner, er ifølge opgørelser på 1.100 mio. kubikmeter pr. år, og vi indvinder kun 700 mio. kubikmeter årligt.”

Specielt på Sjælland er det meget svært at finde nye kildepladser, og ifølge Jens Christian Refsgaard har vi – sagt med ironi i stemmen – ”interessante” tider foran os.

”Det forarmede, forurenede grundvand synker langsomt nedad. Flere steder stiger grundvandet, og kollektive udledningsaftaler er på vej i Folketinget, men det er ikke tænkt ind i forslaget, at se vandet som en ressource. 

”Jeg er skeptisk og bekymret, sagde han, da DM Bio holdt debatmøde om grundvand i 2025.

Han fremhæver dog også, at Danmark har formået at afkoble økonomisk vækst fra vandforbrug – vi forbruger i dag betydeligt mindre vand end i 1980’erne trods økonomisk vækst.

TFA er kommet for at blive

Professor Hans-Jørgen Albrechtsen, DTU Sustain, gav en grundig beskrivelse af TFA (trifluoreddikesyre), som Miljøstyrelsen begyndte at analysere for efter kritik fra Rigsrevisionen, som bl.a. kritiserede styrelsens kvalitetssikring og dispensationer til flere pesticider.  

Stoffet, der er beslægtet med PFAS, er i 2020 fundet i 219 ud af 247 prøver af grundvand.

"TFA er yderst mobilt og vandopløseligt, og dets udbredelse er allerede massivt i hele Europa. TFA er kommet for at blive," sagde Hans-Jørgen Albrechtsen og understregede, at rensning er ekstremt dyr og kræver avanceret membranteknologi, som fx anvendes ved afsaltning af havvand.

"Konkret vil det ændre vandforsyningens infrastruktur og lukke mange små vandværker."

”TFA kan dannes og spredes i atmosfæren og give høje koncentrationer i regn, så grundvandparker beskytter ikke mod påvirkninger i terrænniveau og efterfølgende nedsivning,” betonede han.

Paradigmeskifte nødvendigt

Geolog og projektleder Johanne Urup fra Rambøll fremlagde tre centrale strategier for at forbedre kvalitet og kvantitet af grundvandet:

1. Ændre arealanvendelsen,
2. Optimere vandets bevægelse
3. Udnytte alternative vandressourcer.

"En ændret arealanvendelse vil have fokus på at mindske tilførsel af miljøfremmede stoffer. Det vil betyde flere aftaler om boringsnære beskyttelsesområder eller grundvandparker," sagde Johanne Urup og fortsatte:

"Vi kan optimere vandets bevægelse i landskabet på både lille og stor skala. Det kan bl.a. være ved at målrette, hvor der sker nedsivning."

"Endelig kan vi udnytte alternative vandressourcer, herunder terrænnært grundvand og sekundavand."

Ifølge Johanne Urup har vi lidt af et problem med definitionerne:

"Hvorfor ikke bare kalde det højtliggende grundvand for terrænnært vand? Vi kan jo ikke adskille højtliggende grundvand og terrænnært vand i praksis."

Ifølge Johanne Urup er et paradigmeskifte nødvendigt i vores forståelse og brug af land og vand, hvis vi vil sikre en ren drikkevandsforsyning i fremtiden.

"Hvis vi kan opnå fælles ejerskab til ønsket om renere drikkevand, kan vi måske ændre vaner," sagde hun.

Klimaet og de andre udfordringer

Men hvilken betydning får klimaforandringerne for grundvandet, blev der spurgt fra salen.

”De vil påvirke grundvandet markant. Der er ingen tvivl om, at det generelt vil betyde, at det terrænnære grundvand vil ligge højere,” svarede Jens Christian Refsgaard.

En anden deltager ville vide, hvor meget TFA vi får udover det, vi drikker med vand.

”Aner det ikke. Der er indikationer på, at vi får det alle mulige steder fra. Men det er vigtigt at få proportionaliteten med,” svarede Hans-Jørgen Albrechtsen og fortsatte:

”Og mens grundvandsparker måske kan afskærme mod lokal forurening, kan de ikke stoppe kemikalier som TFA, der også spredes via regn.”

Direktøren for vandkoncernen Novafos var til stede i salen, og han udtrykte frustration over, hvor svært det er at skabe tryghed blandt forbrugerne.

”Så hvordan sikrer vores virksomhed en god og bæredygtig vandforsyning til hovedstadsområdet de næste ti år? Hvad skal jeg gøre,” spurgte han.

”En grundig indsats kræver langsigtet planlægning. Glem bæredygtighed om ti år – vi skal snarere tænke tyve, tredive år frem,” sagde Jens Christian Refsgaard.

”Analyser på forbrug er nødvendigt. Forsøg fra Aarhus viser, at man kan spare 40 pct. på vandet med de rigtige initiativer,” tilføjede Johanne Urup.

Debatten rejste også spørgsmål om, hvordan vi bruger pengene klogest.

Hans-Jørgen Albrechtsen advarede mod en blind tro på ensartede grænseværdier og anbefalede i stedet, at investeringer målrettes steder, hvor de giver mest sundhed for pengene.

Samtidig blev der stillet spørgsmål om, hvorvidt et kemikalieforbud ville være løsningen.

“Det vil jeg godt overlade til andre at tage stilling til,” lød det diplomatisk fra Hans-Jørgen Albrechtsen.

”Vi kan ikke se isoleret på vores arealanvendelse, miljø, klima og grundvand. Samtænkning er en nødvendighed for fremtidens løsninger,” pointerede Johanne Urup.

Både Johanne Urup og Jens Christian Refsgaard fremhævede brugen af sekundavand som en del af løsningerne.

”Det foregår allerede i udlandet. Se fx på Californien. Der er brugen af sekundavand – altså renset spildevand – en nødvendig del af vandforsyningen,” sagde Jens Christian Refsgaard.  

Citater er taget fra DM Bio Debat den 30. april 2025, hvor ca. 40 medlemmer og fagfolk fra vandsektoren deltog i debatten om grundvandets tilstand og fremtid.