PFAS: Fagfolk arbejder på højtryk for at få overblik over truslerne

”Der kommer til at ske ufattelig meget med at skaffe viden om PFAS i den nærmeste tid. I hele verden er man optaget af det. Der er også mange initiativer i Danmark. Så om få år har vi så mange brikker, at vi kan begynde at stykke puslespillet sammen.”

Sådan lyder vurderingen af de problematiske fluorstoffer fra Bjarne Strobel, lektor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

Hans særlige ekspertise er, hvad der findes af PFAS i miljøet, og hvordan det spredes. Dette er stadig uafklaret.

Se boksen nederst i artiklen om de mange anvendelser af PFAS

Bjarne Strobel og andre forskere arbejder hektisk i disse måneder og år på at opnå indsigt om PFAS. Det samme gør eksperter hos myndigheder og i miljø- og forbrugerorganisationer.

De intensiverede bestræbelser skyldes, at der relativt sent er opstået en erkendelse af, at denne store familie af syntetisk fremstillede fluorstoffer

• spredes let i vores omgivelser,
• nedbrydes ekstremt langsomt (heraf betegnelsen evighedskemikalier) og
• forårsager skader på menneskers helbred.

Stofferne anvendes især i industrien, fordi de skyr vand og fedt, og de tåler varme.

Fem EU-lande, heriblandt Danmark, har foreslået et forbud mod de fleste former for anvendelse af PFAS. Dette kan modvirke fremtidig forurening, men det gør intet ved fortidens og nutidens synder.

Xenia Trier er ligeledes lektor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, og hun har fokus på indholdet af PFAS i produkter.

”Mens vi ved, hvorfor PFAS bliver anvendt, kender vi stadig ikke de præcise mekanismer, der gør disse stoffer giftige,” siger Xenia Trier.

Mange undersøgelser er sat i gang

Alene herhjemme er der sat gang i en vifte af undersøgelser om PFAS. Det begyndte med lokaliteter omkring brandøvelsespladser, fordi PFAS historisk har været en komponent i brandslukningsskum.

I december 2020 kom det frem, at en større gruppe borgere nær Korsør var blevet forgiftet efter at have spist kød fra kvæg, der tilhørte den lokale kogræsserforening og græssede nær en brandøvelsesplads.

PFAS er siden påvist i prøver af økologiske æg, hvor stofferne stammede fra fiskemel. Dette fører på ministerinitiativ til et større screeningsarbejde for PFAS i fødevarer.

Bekymrende høje værdier af fluorstoffer er også blevet målt i søer, åer og i kystnære områder. Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen og Fødevarestyrelsen har hver især gennemført målrettede undersøgelser. To regioner vil teste surfere for PFAS som følge af fund i havskum.

Miljøstyrelsen vil ydermere afdække, om forureningen af grundvand med en bestemt PFAS-forbindelse kan kobles til landbrugets spredning af pesticider på markerne.

PFAS optræder desuden i drikkevand og grundvand, viser målinger, og danske vandværker er af den relevante minister blevet bedt om at teste for yderligere 10 skadelige stoffer i PFAS-familien med henblik på at opfylde kvalitetskrav til drikkevandet.

Danske regioner, som har ansvaret for at håndtere jordforurening, er desuden begyndt at undersøge næsten 15.000 forurenede grunde for læk af fluorstoffer.

Molekyler med en unik adfærd

PFAS (per- og polyfluoralkylkemikalier) er en særlig udfordring for forskere, fordi mange af dem er mobile i både vand og luft, og fordi de er persistente og vil forblive i omgivelserne i flere hundrede år.

”Vi er nødt til grundlæggende at forstå, hvilke energier der driver PFAS. Hvor vil molekylerne helst være i forhold til de omgivelser, som de befinder sig i?” siger Xenia Trier.

”Der er tegn på, at PFAS i modsætning til de fleste andre stoffer ikke reagerer én til én med andre molekyler, men kan ændre betingelserne for et system,” siger Xenia Trier.

Bjarne Strobel hæfter sig også ved PFAS-stoffernes unikke adfærd.

”PFAS er kendetegnet ved, at de helst ikke binder sig til noget. Det gør det også svært at skabe en effektiv kontakt til kulstofatomer i PFAS-molekyler, der kunne fremme en nedbrydning,” siger Bjarne Strobel.

Nærmest uoverskuelig opgave at få overblik

Hertil kommer, at PFAS-familien omfatter tusinder af stoffer, måske titusinder eller flere endnu, og det forekommer som en nærmest uoverskuelig opgave at opnå et overblik.

For maksimalt to procent af PFAS-stofferne har forskerne adgang til kemisk rene standarder, hvilket er vigtigt for at kunne bekræfte identiteten af fundet PFAS og til at kalibrere målinger.

Forskerne på området halter bagefter i forhold til industrien, når det gælder viden om PFAS, konstaterer Xenia Trier.

”Det er jo industrien, som har lavet patenter på anvendelse af PFAS. Det er dygtige folk, men industrien har hidtil ikke været parat til at dele ud af den opnåede viden om processen,” siger Xenia Trier.

Målinger, laboratorieanalyser og modelleringer

Forskernes fremgangsmåde består fortrinsvis i at lave målinger og laboratorieanalyser. Fra deres ståsted på et fundament af eksisterende viden følger de med i offentliggørelsen af ny indsigt i videnskabelige tidsskrifter.

Forskerne udveksler også observationer med fagfæller i netværk samt i kontakter med myndigheder og institutioner.

Xenia Trier har en fortid på blandt andet DTU Fødevareinstituttet og i EU’s Miljøagentur. Nu er hun optaget af at lave analysemetoder, der kan føre til viden om principper med hensyn til PFAS-stofferne og deres egenskaber, giftighed og eksponering.

Hun bruger screening i form af kromatografi koblet til massespektrometri: Kromatografi anvendes til adskille og kortlægge blandingerne af stoffer i de enkelte komponenter i prøverne.

Massespektrometri foretages i et særligt apparat, et massespektrometer, og kan bruges til at analysere og fastslå molekylers masse og kemiske struktur.

”Vi kan bidrage med viden om, hvilke stoffer der er til stede, og hvor meget af stofferne der findes,” siger Xenia Trier.

PFAS er en stor familie, og derfor er det uomgængeligt at lave analyser af hele undergrupper. Det mindsker desværre præcisionen, fordi alle stoffer ikke kan granskes lige godt på én gang.

Undersøger spredningen af PFAS

Bjarne Strobel arbejder med at nå frem til en bedre forståelse af, hvor meget og hvor hurtigt de mest giftige PFAS-stoffer kommer ud i miljøet.

”Brandskoler er et hotspot. Her kan man gennem målinger tegne et billede af, i hvilket omfang og tempo udvalgte PFAS-stoffer spredes til fx overfladevand eller grundvand, og hvordan de ledes videre,” siger han.

”Vi ser frem til at kunne indhente tilstrækkelige data til at kunne modellere, så vi kan komme med forudsigelser om PFAS,” siger Bjarne Strobel.

Han studerer også, hvad der skal til for at reducere koncentrationen af PFAS. Det sker bl.a. ved såkaldt jordremediering, hvor PFAS-forurenet vand løber gennem matricer. En egentlig oprensning er kompliceret og dyr.

Den sundhedsskadelige effekt

Udover at forstå detaljer om PFAS-stofferne og deres udbredelse er der desuden behov for at vurdere den sundhedsskadelige effekt. Det gør Anne Marie Vinggaard, der er professor på DTU Fødevareinstituttet.

Sammen med kolleger sammenholder hun målinger i oksekød fra kvæg, der har gået i et PFAS-forurenet område, med grænseværdier fra EU’s Fødevaresikkerhedsagentur, EFSA. EFSA sænkede grænseværdierne markant i 2020, fordi det var muligt at tage afsæt i studier med deltagelse af mennesker.

Forskerne beregner, om PFAS-koncentrationen ligger under det ugentlige tolerable indhold i den mad, som en gennemsnitsdansker kan forventes at spise.

”Mere generelt handler det om at fokusere på særligt sårbare områder og så vurdere, om det er forsvarligt at anvende disse områder til fødevareproduktion,” siger Anne Marie Vinggaard.

Test af forbrugerprodukter peger på problemer

Forbrugerrådet Tænk er blandt de miljø- og forbrugerorganisationer, som deltager i arbejdet med at blive klogere på PFAS.

”Når der er konsensus blandt forskere om, at det ene eller andet stof er problematisk, kigger vi nærmere på, hvad det betyder for forbrugerne,” siger Claus Jørgensen, projektchef i Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Forbrugerrådet Tænk har inden for de seneste år lavet test af bl.a. muffinforme, pizzaæsker, bagepapir og andre produkter i forhold til fødevarekontaktmaterialer og fluorstoffer.

Analyserne bliver i visse tilfælde foretaget i samarbejde med andre europæiske forbrugerorganisationer, og de gennemføres på kemiske laboratorier, som industrien også bruger.

”Fluorstoffer har helt klart givet os udfordringer, fordi der er så mange af dem, og vi ikke har forhåndskendskab til, hvilke af dem der bliver brugt i produkterne. Det kan være svært at finde steder, der kan lave en total analyse af visse af produkterne,” siger Stine Müller, projektleder i Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Forbrugerrådet Tænk bruger testresultaterne til at lægge pres på politikerne i Danmark og resten af Europa – vel vidende, at det meste af miljøpolitikken fastlægges i EU.

Testresultaterne anvendes desuden til at oplyse forbrugere og påvirke til en anderledes efterspørgsel på markedet.

Når det gælder forskerne, bliver de hyppigt konsulteret af det politiske system i deres egenskab af eksperter. Det kan for eksempel være af relevante folketingsudvalg. Forskerne bidrager også med vurderinger om PFAS til styrelser. Det er først og fremmest Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen.

Myndighederne skal konkludere og regulere

Miljøstyrelsen har som en af hovedopgaverne at indsamle viden og data om miljøpåvirkninger, og styrelsen følger udviklingen i miljøtilstanden. Miljøstyrelsens enheder koordinerer og deler viden om PFAS-aktiviteter på tværs af styrelsen, oplyser funktionsleder Maj-Britt Bjergager.

Der er meget udveksling af viden med resten af EU – styrelser, ministerier og arbejdsgrupper for fagfolk, hvortil kommer EU’s Miljøagentur og andre agenturer, herunder EU’s Kemikalieagentur, som er central i forhold til den tværgående regulering af PFAS i medlemslandene.

EU’s Kemikalieagentur er nu ved at overveje forslaget fra Danmark og fire andre lande om et næsten totalt forbud mod PFAS. DM BIO har bedt om et interview om, hvordan agenturets fagfolk tackler forslaget, men det er blevet afvist.

”Dette er for at sikre vores videnskabelige komiteer den nødvendige tid og ro til at vurdere forslaget uden unødig ekstern påvirkning,” oplyser pressemedarbejder Hanna-Kaisa Torkkeli hos EU’s Kemikalieagentur i Helsinki.

Den hidtidige praksis med at forbyde enkelte, udvalgte stoffer er ifølge forskere ikke en farbar vej videre, fordi den har ført til, at der er blevet introduceret lovlige stoffer, men med lignende problematiske effekter.

Xenia Trier fra Københavns Universitet foreslår at gentænke principperne for fremstilling af produkter og måden at opnå de ønskede egenskaber. Hun opfordrer til at benytte et ”sikkert og bæredygtigt design, hvor også toksicitet er tænkt ind”.