Havet råber på handling – og reel beskyttelse af økosystemerne

Kom til fyraftensmøde om havplanen 4/2

Vores havområder udgør et komplekst og følsomt økosystem.

Ålegræs, tangskove og havbundens varierede strukturer såsom stenrev, sandbanker og undersøiske skrænter er levesteder for tusindvis af arter. 

Deres sundhed har direkte betydning for biodiversiteten i havet, men også for klimaet, fiskeriet, turisme og rekreative aktiviteter. 

I takt med at vores hav bliver mere og mere presset og havmiljøet forringes, bliver det endnu mere tydeligt, at der er brug for handling for at hjælpe livet i havet. 

Handling over for de traditionelle og velkendte udfordringer med for mange næringsstoffer, miljøfarlige stoffer og påvirkningerne fra erhvervsfiskeri. Men også handling over for de mange nye marine anlægs­aktiviteter og de accelererende klimaforandringer. 

Håndteringen af vores fælles havområder kræver modige og langsigtede beslutninger. 

En central del af denne indsats er at sikre en god planlægning af havets arealer, hvor planlægningen sker på et økosystembaseret grundlag, og hvor der skabes beskyttede havområder med reel naturbeskyttelse. 

Når de marine økosystemer beskyttes, hjælper man ikke kun de enkelte arter, men også de naturlige processer, som er grundlaget for fødekæderne i havet, og som påvirker alt fra det mindste plankton til den største hval. 

En økosystembaseret tilgang eller …? 

I regeringsgrundlaget står, at regeringens havplan skal være økosystembaseret. En økosystembaseret tilgang skal først og fremmest sikre, at anvendelsen af havet sker inden for rammer, der sikrer en god miljøtilstand. 

Gennem inddragelse af al tilgængelig viden om interaktioner i økosystemerne skal man tage højde for de kombinerede, kumulative effekter af alle relevante presfaktorer, der påvirker økosystemerne. 

Den nuværende havplan er dog ikke udarbejdet ud fra en økosystembaseret tilgang. Tænketanken Hav udgav derfor i 2022 sammen med sine medlemmer anbefalinger til, hvordan en økosystembaseret tilgang til havplanlægning kan ske (1) . 

Et grundlæggende element i en økosystembaseret tilgang til havplanlægning er, at data og information af høj kvalitet skal indgå i planlægningen. 

Det skal bruges til at forstå interaktionerne i økosystemerne og til at tage effekterne af menneskelige aktiviteter i betragtning i havplanlægningen.

Men som samfund udnytter vi ikke de data, som findes, fordi der ikke er en koordineret tilgang til håndteringen af marine data. 

Tænketanken Hav udgav derfor i 2024 anbefalinger til, hvordan et ’Nationalt Digitaliseringsprogram for Marine Data’ (2) kan skrues sammen for at understøtte en økosystembaseret tilgang til havplanlægningen.

Det er glædeligt at se, at der i den politiske aftale om Havnaturfonden er afsat penge til at tage de første skridt i retning af dette. Der skal dog mere til, og det vil Tænketanken Hav arbejde for i de kommende år. 

Naturbeskyttede områder som vigtigt værktøj

Naturbeskyttede havområder er et andet vigtigt element i havplanlægningen. Naturbeskyttede områder er områder, hvor vi mennesker skal holde os tilbage og lade naturen komme først. 

Hvor der er et højere beskyttelsesniveau end i havet omkring. Hvor målet er at beskytte de marine økosystemer og de arter, der lever der, mod ødelæggelse og udryddelse og dermed styrke deres genopbygning. 

Naturbeskyttede havområder kan agere som fristeder, hvor fisk og andre dyr kan boltre sig. Disse fristeder kan også bidrage til genopretningen af fiskebestande i omkringliggende farvande. 

FN og EU har sat som mål, at 30 pct. af verdens og de europæiske havområder skal være beskyttet i 2030.

I forlængelse af dette har Tænketanken Hav anbefalet, at minimum 30 pct. af det danske havareal senest i 2030 skal være reelt beskyttet i et netværk af beskyttede havområder

Her skal havnaturen have ro og fred, og der skal være forbud mod presfaktorer såsom

• fiskeri med bundslæbende redskaber,
• råstofindvinding, 
• dumpning af opgravet havbundsmateriale (klapning) og 
• byggeri.

Havplanen som nøgle til fremtiden

I sommeren 2023 landede en politisk aftale om Danmarks Havplan, og på den baggrund trådte en ændret havplan i kraft i juni i år.

Danmarks Havplan, der udmønter EU’s direktiv om maritim fysisk planlægning, har til formål at skabe en balance mellem beskyttelse af havmiljøet og bæredygtig udnyttelse af dets ressourcer. 

En ambitiøs havplan er nøglen til at beskytte vores pressede havmiljø bedre. Samlet er der reserveret 31,7 pct. til natur- og miljøbeskyttelse i havplanen. 

På papiret har Danmark derfor i princippet allerede nået målet om 30 pct. beskyttet havnatur.

Men det er ikke nok bare at nå et numerisk mål – beskyttelsen skal være effektiv. Det betyder bl.a., at områderne skal være velplacerede og sikre en reel beskyttelse af havets økosystemer.

Mange af Danmarks naturbeskyttede havområder er i dag mangelfuldt beskyttet, hvilket betyder, at nogle aktiviteter blot fortsætter eller nye igangsættes, som om områderne ikke var beskyttet. 

Fiskeri med bundtrawl kan fx fortsætte i mange beskyttede områder, ligesom der er eksempler på råstofindvinding, klapning og byggeri i beskyttede områder. 

Derudover er mange naturbeskyttede havområder ofte ikke tilstrækkeligt kortlagt, overvåget eller håndhævet. 

Effektiv beskyttelse kræver mere end at udpege et område. Det kræver også, at der er tilstrækkelig beskyttelse, naturovervågning, kontrol, erfaringsopsamling og håndhævelse.

Et kommende dansk netværk med 30 pct. naturbeskyttede havområder bør derfor inkludere forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber og andre relevante presfaktorer såsom råstofindvinding, klapning og byggeri.

Et tiltrængt overblik over forbud

Indtil nu har der manglet et overblik over, hvor der er forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber i beskyttede havområder i Danmark.

Af den årsag udarbejdede Tænketanken Hav tidligere på året en fælles arealanalyse i samarbejde med Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation og Danmarks Naturfredningsforening (3). 

Analysen udkom i august i år og er resultatet af et meget grundigt arbejde, som for første gang skaber et samlet overblik over, hvor det er forbudt at fiske med bundslæbende redskaber i danske farvande. 

Overblikket kan bidrage som vidensgrundlag til en bedre havplanlægning og til at identificere, hvordan netværket af beskyttede havområder kan styrkes i Danmark. 

Arealanalysen viser, at der i dag er 3,6 pct. af Danmarks samlede havareal, hvor der både er en udpegning af et naturbeskyttet område og et forbud mod at fiske med bundslæbende redskaber (bundtrawl, bomtrawl, skraber, snurrevod og skotsk vod) (se figur 1 herover).

Analysen gennemgår ikke, om disse områder også lever op til øvrige kriterier for et beskyttet havområde – såsom om der fx må indvindes råstoffer i området, klappes eller bygges. Her vil nogle af de 3,6 pct. sandsynligvis falde fra. Biodiversitetsrådet udarbejdede en analyse af dette i 2023 (4).

Den fælles analyse mellem Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Naturfredningsforening og Tænketanken Hav kigger også frem.

Hvis de fiskeritiltag, der er besluttet i Havplanen, i Havstrategien og i Natura 2000-forvaltningen, bliver gennemført, vil det samlede forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber inden for naturbeskyttede havområder komme til at udgøre 11,5 pct. af Danmarks havareal (se figur 2 herunder). 

En stor del af Danmarks 31,7 pct. ’beskyttede havområder’ er ikke reelt beskyttede, og Danmark er derfor stadig langt fra at realisere EU-målsætningen om 30 pct. beskyttelse. Det kræver handling.

Tænketanken Hav har givet sit bud på dette i rapporten ’Vision for et fremsynet fiskeri med mindre miljøpåvirkning’ (5). 

Ud over de 30 pct. naturbeskyttede områder anbefales det også at oprette tre trawlfri områder i Vadehavet, Bælthavet og det centrale Kattegat, og at de nuværende fiskeriformer udvikles, så man i 2040 ikke længere fisker med bundtrawl i Danmark. 

Denne udvikling skal støttes både politisk og økonomisk. Samtidig anbefales det, at Danmarks Havplan indeholder zoner, der først og fremmest er dedikeret til fiskeri. 

Erhverv og miljøbeskyttelse kan give win-win-situationer

I et land som Danmark, hvor vores havareal er mere end dobbelt så stort som vores landareal, bør politikerne tage lederskab og øge ambitionsniveauet for havplanlægningen og beskyttelsen af vores havnatur. 

Erhvervslivet, herunder fiskerierhvervet, råstofbranchen og offshore-branchen, skal samtidig tage ansvar for at bidrage til en bæredygtig anvendelse af havets ressourcer. Rådgiverbranchen har også en vigtig rolle at spille her.

En økosystembaseret tilgang til havplanlægning og arbejdet med naturbeskyttede havområder er ikke noget, der kan løses af staten alene. 

Ved at fremme samarbejdet mellem erhverv og miljøbeskyttelse kan vi opnå win-win-situationer, hvor forskellige aktører mødes i et fælles ønske om en bæredygtig fremtid for havet.

En fælles og ambitiøs indsats efterlyses

Kystsamfund, fiskere, erhvervsliv, forskere, NGO’er og andre interessenter skal involveres i processen. Erfaringerne viser, at det skaber bedre resultater og kan være med til at sikre, at naturbeskyttede områder bliver set som et fælles gode.

Vi danskere har historisk set haft et tæt forhold til havet, og også i dag er vores hav og kyster en del af vores nationalfølelse. 

Danmark har muligheden for at blive en foregangsnation og vise, hvordan beskyttede havområder kan implementeres på en måde, der både beskytter biodiversiteten og samtidig understøtter bæredygtige erhverv.

Der skal sættes ambitiøse politiske mål om naturbeskyttelsen i Danmarks Havplan og om at reducere påvirkningerne fra de aktiviteter, der presser havet. En tilgang, der sikrer, at vi alle er med til at beskytte vores hav og de ressourcer, det giver os.

Havet er stort, men ikke uendeligt, og presset på havet stiger. Havet råber på handling.

Kom til fyraftensmøde om havplanen 4/2