En lov for biodiversitet kan sætte kursen mod mere natur

Mere natur og større biologisk mangfoldighed er et politisk ønske i Danmark – og ikke mindst en europæisk og international forpligtelse.

”Vi er simpelthen nødt til at reservere mere plads, hvor biodiversiteten har førsteprioritet, og hvor den beskyttede natur får den kvalitet, der skal til.”

”Det smarte er, at disse arealer også kan bidrage til at oplagre kulstof og sikre det rene grundvand. Vi skal samtænke, men ikke på bekostning af biodiversiteten.”

Sådan siger Biodiversitetsrådets forperson, Signe Normand, professor på AU med speciale i biodiversitet på land.

Læs Biodiversitetsrådets årsrapport fra november 2023

Aktuelt 1,6 pct. beskyttede områder

I sin seneste årsrapport har Biodiversitetsrådet opgjort, at 1,6 pct. af Danmarks landareal er beskyttede naturområder ud fra EU’s retningslinjer.

Til sammenligning angiver Miljøministeriet, at Danmark har 14,8 pct. beskyttet natur til lands.

Danmark har forpligtet sig til at bidrage til et mål på 30 pct. beskyttet natur i 2030, både på FN-konferencen i Montreal om global biodiversitet og som følge af EU’s biodiversitetsstrategi.

Hertil kommer, at i EU-regi skal mindst en tredjedel af de beskyttede områder være strengt beskyttet natur – områder, hvor naturen har førsteprioritet. Dem har Danmark ingen af.

”Strengt beskyttede områder er vigtige for at vende tabet af biodiversitet i Danmark. Det er store sammenhængende områder med intakte naturlige økologiske processer, som samlet set understøtter biodiversiteten i Danmark på langt sigt,” siger Signe Normand.

”Store og funktionelt sammenhængende områder er også vigtige i forhold til at sikre robuste økosystemer og herigennem beskytte imod fremtidige klimaforandringer. Klimaet ændrer sig, og samfund ændrer sig, så vi er nødt til at beskytte, hvor arter og levesteder kan ventes at være i fremtiden,” siger hun.

Målet bør kunne nås i Danmark

Signe Normand understreger, at det er op til politikerne at beslutte Danmarks ambition på biodiversitetsområdet, og hvor meget areal der skal beskyttes.

Biodiversitetsrådet vurderer i sin årsrapport for 2023, at Danmark på lige fod med andre lande bør medvirke ved at opfylde målet på eget landareal.

Der er ikke stærke biodiversitetsmæssige eller samfundsmæssige argumenter for, at Danmark skulle nøjes med mindre ambitiøse mål end andre lande, hedder det i rapporten.

Politikerne skal beslutte, hvor meget der skal gøres i Danmark, men internationale mål og EU-målet har også retligt bindende indhold for enkelte lande. Det pointerer Birgitte Egelund Olsen, som er professor i miljøret på AU og medlem af Biodiversitetsrådet.

”EU formulerer, at der forudsættes, at de nationale indsatser skal udgøre ’rimelige bidrag’ i forhold til målet, og at indsatsen skal baseres på ’objektive økologiske kriterier’. Dog er det ud fra en erkendelse af, at biodiversiteten i de enkelte lande har forskellig kvantitet og kvalitet,” forklarer hun.

Danmark er i forvejen bagud, hvis man ser på den seneste danske rapportering til EU om bevaringen af naturtyper og arter: 95 pct. af de rapporterede naturtyper er i ugunstig bevaringsstatus, og 57 pct. af de rapporterede arter er i ugunstig status.

Veje til mere biodiversitet

Både i EU og i Danmark er der allerede en rygrad for naturbeskyttelse i form af Natura 2000-områder. Til dette skal føjes andre initiativer, som understøtter biodiversitet: § 3-områder, fredninger, vildtreservater mv.

”Men det er ikke i alle tilfælde, at den etablerede naturbeskyttelse er bedst til at opnå en høj biodiversitet på det enkelte areal,” siger Lasse Baaner.

Han er lektor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet og forsker i regulering af natur og miljø.

”Artsfattig natur som fx en klithede med laver er også beskyttet,” siger Lasse Baaner.

Biodiversitetsrådet anviser i sin seneste rapport en række faktiske veje til mere biodiversitet: Fokus på langvarig retlig beskyttelse, effektiv forvaltning og ophør af landbrugs- og skovbrugsproduktion inden for nuværende beskyttelsesordninger.

Desuden omlægning, genopretning og beskyttelse af yderligere landbrugsarealer, ådale og løvskove, som har størst potentiale og er mest repræsentative i et biodiversitetsperspektiv.

Fremme af biodiversitet kan ikke forenes med konventionel landbrugsdrift og skovdrift, præciserer Signe Normand.

Regeringens virkemidler

SVM-regeringen præsenterede i regeringsgrundlaget en samling af redskaber, der skal give biodiversiteten og naturen et løft i Danmark:

Etablering af naturnationalparker, udlægning af urørt skov, en plan for ny skov i Danmark og en ambition om at udtage lavbundsjorder fra landbrugsdrift og omdanne dem til vådområder.

”Nogle af de virkemidler, som er trukket frem, kan have stor effekt, hvis de implementeres rigtigt,” konstaterer Signe Normand og peger på naturnationalparker og urørt skov som mest lovende.

Skovrejsning kan ifølge Signe Normand i bedste fald gavne biodiversiteten på langt sigt, men det kræver fokus på biodiversitet i forbindelse med etablering.

Udtagning af lavbundsjorder har som hovedformål at reducere udledningen af drivhusgasser og næringsstoffer, men redskabet kan – anvendt rigtigt – også være med til at forbedre natur og biodiversitet.

Biodiversitetsrådet fastslår i årsrapporten, at der er ’akut behov’ for at komme i gang med biodiversitetstiltag.

Grønne organisationer og oppositionspartier har kritiseret regeringen for at være langsom og tilbageholdende med at tage virkemidlerne i brug.

Mange hensyn forsinker proces

Men hvorfor går det langsomt? Er det love og regler, der kommer på tværs? Eller er det manglende økonomiske incitamenter til landmænd og skovejere, som er centrale aktører i processen?

Processen med at samle landmænd og andre lodsejere i projekter om udtagning, gennemføre miljøundersøgelser, sløjfe dræn og etablere naturområder tager fx i gennemsnit fire til seks år.

Lasse Baaner fra KU vurderer, at det næppe er et problem at finde den rigtige lovgivning til at realisere konkrete politiske intentioner på dette område.

”Det er ikke et vanskeligt lovområde. Men der kan sagtens være noget i forløbet – bl.a. høringspligt – så ting tager længere tid. Hvis andre interesser – fx landbruget, vedvarende energi på land, drikkevandsbeskyttelse – skal have mulighed for at ytre sig, kan det ses som en unødig forsinkelse i forhold til et ensidigt mål, som her er at fremme biodiversitet,” siger Lasse Baaner.

Han tilføjer, at det typisk giver et bedre resultat, når der kommer flere perspektiver på en sag, og de samlede konsekvenser er tydelige.

Økonomisk afvejning

Eksperter mener, at det i udgangspunktet heller ikke er svært med det økonomiske aspekt, uanset om modellen er at tilbyde kompensation, ekspropriere jord eller yde faste tilskud til bestemte driftsformer.

”Størrelsen på den økonomiske kompensation spiller selvfølgelig en rolle i forhold til en jordejers villighed til at indgå i biodiversitetsfremmende ordninger,” siger Niels Strange.

Han er professor på KU og forsker i bl.a. miljøøkonomi og finansiering af naturbeskyttelse. Han er også medlem af Biodiversittsrådet.

Der kan ifølge Niels Strange være andre økonomiske overvejelser hos landmænd og skovejere, heriblandt forventninger til fremtidige afkast, behov for drift af arealerne mhp. økonomisk udbytte og høje transaktionsomkostninger ved omlægning.

Fx bortfalder EU’s arealstøtte, når dyrkningen ophører.

En ekspertgruppe under fødevareministeren har udformet en række anbefalinger, der kan føre til en hurtigere udtagning af lavbundsjorder. Ekspertgruppen nævner bl.a. strømlining af tilskudsordninger, kompensation for tabt markedsværdi og bedre adgang til ekspropriation.

Biodiversitetsrådet vil undersøge aspekterne af finansiering af nødvendige biodiversitetsinitiativer i en rapport senere i 2024.

En forpligtende rammelov, men …

Redskaberne, der tilsammen kan fremme biodiversitet i Danmark, bliver hilst velkommen af Signe Normand. Og de indgår også i et ’dynamisk virkemiddelkatalog’, som Biodiversitetsrådet foreløbig har lagt fundamentet til.

Men Biodiversitetsrådet anbefaler overordnet, at biodiversiteten får sin egen lov – ’en retligt forpligtende målsættende rammelov’. Et løfte om en sådan biodiversitetslov er indeholdt i SVM-regeringens regeringsgrundlag.

Biodiversitetsrådet anfører i årsrapporten fra november 2023, at en biodiversitetslov skal fungere som et ’overordnet styringsværktøj, der sikrer en langsigtet, kontinuerlig og sammenhængende biodiversitetsindsats på tværs af sektorer’.

”Så ved politikere, myndigheder, erhverv og borgere, hvad vi vil med biodiversitet i Danmark. Vil vi nationalt vende tabet af biodiversitet og sikre robuste økosystemer for de kommende generationer i Danmark? Eller vil vi bidrage til, at disse mål nås i Europa eller verden samlet set, men ikke i Danmark?” siger Signe Normand.

”Når retningen og målene er sat, kan den politiske diskussion fokusere på, hvordan vi sikrer den arealbeskyttelse og genopretning, der skal til for at nå målene for biodiversitet,” siger hun.

50 love og 300 bekendtgørelser

En dansk biodiversitetslov kan spille sammen med en naturgenopretningsplan i EU, som bliver hovedelement i EU’s biodiversitetsstrategi. I naturgenopretningsplanen vil der ligeledes være tidsfrister.

Biodiversitetsrådet forestiller sig, at vedtagelsen af en biodiversitetslov følges op af en samlet og gennemgribende reform af ’materielle love og regler’, som på en eller anden måde berører området.

Signe Normand nævner her tal på omkring 50 love og ca. 300 bekendtgørelser, som er fordelt på diverse ministerier og ressortområder.

I forbindelse med en biodiversitetslov er der også et behov for ’stærke økonomiske værktøjer’, der kan hjælpe til løsninger, siger hun.

Miljøministeriet: ”Vi bidrager efter evne”

DM Bio har spurgt miljøminister Magnus Heunicke (S), hvor meget Danmark forventer at bidrage til FN- og EU-målet om naturbeskyttelse på 30 pct. af arealet.

”Der er tale om et fælles mål, hvor landene skal bidrage efter evne og potentialer – og ikke et mål for hvert enkelt land,” hedder det i et skriftligt svar fra Miljøministeriet.

DM Bio har også spurgt, hvad der kan sætte fart i anvendelsen af redskaberne til at fremme biodiversiteten på land.

Her gennemgår Miljøministeriet løfterne i regeringsgrundlaget uden at svare på fremskridt for naturnationalparkerne.

Det hedder om urørt skov, at der over de kommende år skal udarbejdes ca. 200 forvaltningsplaner for urørt skov.

Miljøministeriet skriver om udtagning af lavbundsjorder, at den ’meget ambitiøse indsats’ styrkes yderligere gennem nye bevillinger.

Ministeriet nævner, at der er afsat samlet 105 mio. kr. årligt i perioden 2024-2027 til en akutpakke for vandmiljøet. Heraf er der øremærket 10 mio. kr. årligt til lavbundskonsulenter og 10 mio. kr. årligt til kommunernes faciliterende indsatser.

Uklar tidshorisont for biodiversitetslov

DM Bio har desuden spurgt, hvornår den lovede biodiversitetslov kan ventes.

Dette svarer Miljøministeriet ikke direkte på, men fremhæver, at regeringen har inddraget en såkaldt grøn trepart med repræsentanter for kommunerne, landbruget, grønne organisationer, arbejdsgivere og lønmodtagere i arbejdet med fremme af biodiversitet.

Den grønne trepart skal komme med input inden sommer 2024.

I forhold til konkrete tidshorisonter har Miljøministeriet ’ikke yderligere at tilføje på nuværende tidspunkt’.