Sådan går det med implementeringen af Grøn Trepart efter et år med lokale treparter
Foto: Erik Poulsen, Fjordland.
Tillid er opbygget, men den er både skrøbelig og personbåret. Sådan lyder konklusionen af forskningsprojektet Transforms evalueringsrapport over det første år med lokale trepartsaftaler. Den sværeste opgave starter nu, hvor planerne og samarbejdet møder virkeligheden.
Den 1. februar 2025 nedsatte kommunerne officielt de 23 lokale treparter, der skal gøre Grøn Trepart til lokal virkelighed.
Overalt i landet satte repræsentanter fra landbruget, naturorganisationer og kommunerne sig til forhandlingsbordene for i fællesskab at lægge brikkerne til det største arealpuslespil i Danmarkshistorien.
Et år senere lå omlægningsplanerne klar med udpegning af konkrete arealer til udtagning af lavbundsjord, skovrejsning og kvælstofreduktion.
Men hvordan er det indledende heat i Grøn Trepart egentlig gået?
Det har forskningsprojektet Transform undersøgt i en evalueringsrapport, der blev udgivet tidligere i på året.
Evalueringen viser, at de lokale grønne treparter faktisk har formået at opbygge tillid og et fungerende samarbejde på tværs af meget forskellige interesser.Morten Graversgaard, lektor i miljøforvaltning og landbrugspolitik ved Aarhus Universitet.
De lokale treparter har opbygget tillid
Evalueringen af det første år med lokal treparter bygger på to spørgeskemaundersøgelser, sendt ud til både deltagere og facilitatorer, samt 46 interviews fordelt på i 11 lokale treparter.
“Evalueringen viser, at de lokale grønne treparter faktisk har formået at opbygge tillid og et fungerende samarbejde på tværs af meget forskellige interesser,” siger Morten Graversgaard i en pressemeddelelse.
Han er lektor i miljøforvaltning og landbrugspolitik ved Aarhus Universitet og er en af i alt fem forskere, som står bag evalueringen.
Evalueringen slår dog også fast, at tilliden er skrøbelig og båret af konkrete personer og tidligere samarbejdsrelationer, hvilket gør den sårbar over for udskiftninger og organisatoriske brud.
“Implementeringen i 2026 bliver den egentlige stresstest. Hvis rammer, økonomi og kapacitet ikke følger med, risikerer vi at slide den tillid op, som er bygget møjsommeligt op i 2025,” fortsætter Morten Gravergaard.
Om evalueringen af de lokale treparter
Evalueringen er lavet i regi af forskningsprojektet TRANSFORM, som ledes i samarbejde mellem Københavns Universitet, Aarhus Universitet og SEGES Innovation og er støttet af Novo Nordisk Fonden og 15. Juni Fonden.
Evalueringen er konkret udført af teams fra henholdsvis Aarhus Universitet og Københavns Universitet. Teamet fra Aarhus Universitet har stået for spørgeskemaundersøgelsen, mens teamet fra Københavns Universitet har foretaget de dybdegående interviews.
Datagrundlag for evalueringen:
- 46 interviews i 11 lokale treparter med forperson, DN-repræsentant, L&F-repræsentant, NST-repræsentant samt sekretariatsleder.
- To spørgeskemaundersøgelser sendt ud til henholdsvis deltagere og facilitatorer i midten af november. Svarraten på begge spørgeskemaundersøgelser lå på 40 pct.
"Vi er gået fra at tale om hinanden til at tale med hinanden"
Under DM Bio-webinaret “Grøn Trepart - Hvad nu?”, der blev afholdt den 16. marts, gav Lone Søderkvist fra Københavns Universitet et dybere indblik i evalueringsrapportens resultater.
Hun har mere end 20 års erfaring med at forske og undervise i det åbne lands planlægning og forvaltning og har været med til at indsamle erfaringer fra medlemmer af de lokale treparter om processen med at udarbejde omlægningsplanerne.
“Alle har virkelig lagt sig i selen for at løse opgaven på seriøs vis, uanset hvor mange eller få penge, de har haft til rådighed. Mere tid havde ikke nødvendigvis gjort opgaveløsningen nemmere eller bedre, lyder det fra en overvejende del af deltagerne,” siger hun.
Som nedenstående søjlediagram fra evalueringsrapporten slår fast, har der i overvejende grad eksisteret et stærkt samarbejdsklima i treparterne.
Et flertal oplever god dialog under møderne, og der er en udbredt opfattelse af et respektfuldt samarbejde med anerkendelse af forskellige positioner og interesser.
“Eller som en respondent hos en af kommunerne rammende udtrykte det: ‘Vi er gået fra at tale om hinanden til at tale med hinanden’,” siger Lone Søderkvist.
Tillid er opbygget, men sårbar
Dermed ikke sagt, at der ikke har været udfordringer undervejs.
Alle involverede parter i treparterne har haft travlt, og arbejdsbyrden har været stor.
Særligt for de kommunalpolitiske repræsentanter har det været en stejl læringskurve, lyder tilbagemeldingen.
IT-platformen MARS, som kommunerne og de lokale treparter kan indtegne projekter og lave planer i, har givet mange udfordringer undervejs, viser evalueringen.
Evalueringen slår også fast, at den opbyggede tillid er skrøbelig og båret af konkrete personer og tidligere samarbejdsrelationer.
“Tillid opbygges bedst, når man har klare rammer, en god ledelse og en vis kontinuitet i arbejdet. Mange lokale treparter har stor udskiftning i personalet, og det gør tilliden sårbar over for udskiftninger og organisatoriske brud,” siger Lone Søderkvist.
Det er nu, at parterne skal vise, at de kan stå fast og fortsætte de gode takter, når planerne møder virkeligheden.Lone Søderkvist, forsker i det åbne lands planlægning og forvaltning ved KU.
Hvor 2025 handlede om proces, relationer og planer, handler 2026 om lodsejere, reguleringsinstrumenter, økonomi og konkrete projekter.
“Planernes og samarbejdets holdbarhed skal stå sin prøve i 2026. Er villigheden stor nok hos lodsejerne, når projekterne skal gennemføres? Hvordan skal de administrative benspænd håndteres? Det er nu, at parterne skal vise, at de kan stå fast og fortsætte de gode takter, når planerne møder virkeligheden,” siger Lone Søderkvist.
Alle citater af Lone Søderkvist er taget fra hendes oplæg ved webinaret “Grøn Trepart - Hvad nu?”, afholdt 16. marts 2026.
5 hovedpointer fra evalueringen af de lokale treparters første år
1. Samarbejdet fungerer bedre end sit ry
På tværs af landet vurderer både deltagere og facilitatorer, at samarbejdsklimaet i treparterne har været overvejende konstruktivt, præget af respektfuld dialog og en fælles vilje til at finde løsninger - på trods af store forskelle i interesser og udgangspunkt.
2. Tillid og dialog er opbygget, men er skrøbelig og personbåret
Der er opbygget en god tillid mellem parterne. Men både deltagere og facilitatorer peger på, at denne tillid i høj grad er knyttet til konkrete personer og tidligere samarbejdsrelationer, hvilket gør den sårbar over for udskiftninger og organisatoriske brud.
3. Den lokale kompleksitet afspejler sig direkte i planernes udfordringer
Forskelle i geografi, lodsejerstruktur, naturforhold og historik betyder, at treparterne har stået over for meget forskellige udfordringer.
Kompleksiteten i landskabet er direkte afspejlet i vanskelighederne ved at nå i mål med omlægningsplanerne.
4. Målsatte krav er opfyldt, mens andre temaer er udskudt
De lokale treparter er generelt nået i mål med de fastlagte krav vedrørende kulstof og kvælstof (C og N). Til gengæld er arbejdet med skovrejsning, biodiversitet og grundvandsbeskyttelse blevet udskudt mange steder. Flere treparter har dog allerede aftalt, at disse temaer skal indgå aktivt i det videre arbejde i 2026.
5. 2026 bliver virkelighedstesten
I 2026 vil biodiversitet, skovrejsning og grundvand komme på dagsordenen.
- Det har været ret nemt at udpege lavbundsjorde, mens udpegninger på de tørre dyrkningsjorde er meget konfliktfyldt.
- Tillid, frivillighed og kommunal kapacitet bliver afgørende flaskehalse.
- Trepartssamarbejdet har været en nødvendig forudsætning, men kan ikke stå alene.
- I implementeringsfasen skal der være en mere klar fordeling af ansvar mellem treparter og kommuner.
Skarp pris på forsikringer
Som medlem af DM får du op til 27,8 % i rabat på privatforsikringer hos Alm. Brand
