Jeppe Bruus om Grøn Trepart: ”Vi bør have en ærlig snak om, at ikke alle projekter nødvendigvis kan realiseres"

Arbejdet med Grøn Trepart er i fuld gang, og ved udgangen af 2025 skal de afgørende omlægningsplaner godkendes i de 23 lokale grønne treparter og vedtages i kommunalbestyrelserne.

Den store politiske aftale omfatter bl.a. oprettelse af nye naturområder, skovrejsning og reduktion af kvælstofudledning.

Kommunerne har et stort ansvar for at realisere den største arealomlægning i historien.

Flere frygter dog, at bl.a. lange sagsbehandlingstider og utidssvarende regler og støtteordninger risikerer at spænde ben for det kommende arbejde.

DM Bio har spurgt vores medlemmer om bekymringer og udfordringer i arealomlægningen og forelagt dem for trepartsminister Jeppe Bruus (S), da vi mødte ham på hans ministerkontor kort efter sommerferien.

Hvordan vil ministeren sikre, at udtagningen af kulstofrige lavbundsjorder ikke ødelægger attraktiv natur?

Vi må ikke have så meget fokus på kvælstofreduktion, så det får negativ indflydelse på naturen og biodiversiteten.

Opgaven er derimod at få de forskellige tiltag til at passe sammen og spille sammen. Det kræver bl.a., at man tænker multifunktionalitet ind i arealanvendelsen.

Før sommerferien sendte vi en trin-for-trin-vejledning om natur i omlægningsplanerne til de lokale treparter.

Guiden skal bruges som en slags tjekliste eller huskeliste til planlægning af arealanvendelse, så ambitionerne om at understøtte biodiversitet, skabe mere sammenhængende natur og at mindst 20 pct. af Danmarks areal skal være beskyttet natur, også understøttes af de lokale treparter.

Hvordan får man bedst målet om at opnå kvælstofreduktion til at harmonere med at fremme naturen og styrke biodiversiteten?

Der skal i alt udtages 140.000 ha lavbundsjorder. De lokale grønne treparter har allerede tegnet mere end 140.000 ha arealer ind på kortene, og det råderum er vigtigt.

Det gør det muligt for kommunerne at tage stilling til, hvor det giver bedst mening at udtage lavbundsjorder henne, så indsatsen ikke spænder ben for at styrke naturen og biodiversiteten.

En stor skovrejsningsproblematik er tilskuddets størrelse: Med den nuværende sats bliver det kun attraktivt på marginaljorder.

Er man villig til at kigge meget mere nuanceret på, hvor og hvordan vi planter de nye skove, og hvilke arealer man bør lægge om til lysåben natur i stedet?

Skovlovens nuværende krav om 2.500 ha træer pr. ha giver ikke mening i dag.

Vi kommer til at lave skovloven om, så den passer til det, vi gerne vil bruge skovene til i dag – altså mindre produktionsskov og mere urørt skov og lysåben natur.

Arbejdet med at ændre skovloven er allerede begyndt, og jeg forventer, at en ny skovlov vil være på plads i 2027, hvor en ny tilskudsordning til skovrejsning også lanceres.

Vi lancerer også en ny tilskudsordning til skov til efteråret. I første omgang er fokus på, hvordan skov kan være med til at løse problemet med kvælstofudledningen.

Men vi kommer også til at køre nogle runder med tilskudsordningen, der fokuserer på skoven som middel til at fremme natur og biodiversitet. 

Vi har også meget ambitiøse planer for permanent ekstensivering. Til foråret 2026 kommer der en ny ordning for permanent ekstensivering, samtidig med at vi laver en ordning for midlertidig ekstensivering

De lokale treparter taler om ”et kæmpemæssigt bureaukratisk system” ift. miljøgodkendelser og regler om naturbeskyttelse samt mange barrierer i systemet. Hvad siger du til den kritik?

Vi arbejder så hurtigt, vi kan, og jeg har én altovervejende interesse: at få tingene til at leve ude i det danske landskab så hurtigt som muligt.

Jeg er ikke til detailstyring, og jeg har både tillid og tiltro til, at mange af problemerne kan løses ude lokalt.

Men jeg vil også gerne sætte noget retning på arbejdet. Derfor er jeg også meget nidkær på, at den tidsplan og handlingsplan, vi har fremlagt, også holder.

Det, vi allerede ved fungerer, skal skaleres op og have større volumen. Og det er jeg overbevist om, nok skal lykkes.

Tidligere var der lige lovlig meget kamp mellem naturejere og lodsejere. Nu sidder man sammen, og det skal vi værne om, for det er enormt værdifuldt.

Der eksisterer en respektfuld dialog og et konstruktivt samarbejde omkring arbejdet med Grøn Trepart, og det er årsagen til, at vi kan rykke meget hurtigere på de her områder end tidligere.

Hvordan vil du og Ministeriet for Grøn Trepart sørge for, at processen med at igangsætte og implementere projekter bliver mere smidig ift. regler og procedurer, der nogle gange kan agere bremseklods?

En af mine største bekymringer er de lange sagsbehandlingstider.

Skal vi have sat mere fart på projekterne, skal der udvises større risikovillighed ift. at arbejde parallelt med flere projekter ad gangen.

Og i den forbindelse mener jeg, at vi bør have en ærlig snak om, at ikke alle igangsatte projekter nødvendigvis kan realiseres.

Lad os antage, at 20 pct. af projekterne aldrig bliver til noget. Men hvis det betyder, at 80 pct. af de igangsatte projekter kan realiseres langt hurtigere, end i dag, mener jeg dog, at det er dét værd.

Så skal vi dog heller ikke sidde bagefter og brokke os over de 20 pct., som aldrig blev til noget.

Hvor meget vægter de faglige vurderinger i lovgivningen og de politiske beslutninger?

På mit kommunekontor er mine medarbejdere i kontakt med teknikere fra hele landet og holder også jævnligt møder med dem.

Jeg deltager også af og til i de møder online. Alle de udfordringer, knaster og bekymringer, som fylder blandt alle dem, der arbejder med Grøn Trepart derude, lander altså direkte på mit bord.

En taskforce samler det hele i en liste til mig, som jeg tager med ud og viser til treparterne.

Så fagligheden vægtes enormt højt. Det bliver den nødt til at gøre, hvis det her store puslespil skal gå op.

Og det kan den kun blandt dygtige fagfolk som fx DM Bios medlemmer, der kvalificerer arbejdet derude