Drikkevandsbeskyttelse kan optimere gevinsterne i Grøn Trepart

Grøn Trepart går nu fra plan til projektudmøntning. De 23 lokale treparter skal realisere deres omlægningsplaner og implementere de nationalt udmeldte kvælstofindsatsbehov via areal-omlægning samt udtage de CO2-udledende lavbundsarealer.

Omlægningsplanernes effekt for tilbageholdelse af kvælstof vurderes på baggrund af det såkaldte retentionskort. 

Kortet viser markernes evne til at tilbageholde kvælstof, inden det når kystvandene. Arealerne inddeles i grønne til blå farver. De blå jorde er dem, som er ringest til at tilbageholde kvælstof.

Forsimplet blik gennem kvælstofbriller

Omstillingen af landbruget i det åbne land handler om mere end kvælstofudledning til vores fjorde og kyster.

I december 2025 modtog regeringen anbefalinger fra en international ekspertgruppe for drikkevand. Eksperterne anbefaler at sænke grænsen for nitrat i drikkevandet drastisk fra 50 milligram pr. liter vand til 6 milligram for at beskytte mod kræft. 

Vælger regeringen at følge de nye anbefalinger, risikerer vandværkerne i det såkaldte ’nitrat-bælte’ – i Nordjylland, Djursland og Nordsjælland – at skulle udstede en millionregning til forbrugerne til oprensning af forurenet grundvand. 

Også i Hovedstadsområdet er der udfordringer med drikkevandsforsyningen. HOFOR har advaret om, at Hovedstadsområdet som følge af forurening med pesticider og nitrat risikerer at mangle 12 mio. kubikmeter drikkevand i 2040 – svarende til hele Odense Kommunes årlige vandforbrug. 

Ifølge aftalegrundlaget for Grønt Trepart skal regeringen i 2027 tage stilling til en samlet beskyttelse af sårbare grundvandsdannende områder. Men inden da skal regeringen også præsentere en plan for, hvordan de vil opnå en stigning i beskyttede naturarealer til 20 pct. af Danmarks areal.

Attraktive landdistrikter via Grøn Trepart

Ikke kun landmænd, vandværkerne og naturentusiaster har interesse i arealpuslespillet.

Mange landdistrikter er udfordret af fraflytning. Med færre folk i landsbyerne lukker skoler og butikker, og de overflødiggjorte boliger står derfor og forfalder. 

Nye natur- og skovområder kan blive en del af genrejsningen, hvis vi aktivt planlægger for det. 

Og så har vi ikke snakket om behovet for vedvarende energi og biomasse til produktion af gas. 

Alt dette lægger billet ind på Danmarks ombejlede arealer.  

Hvis man kunne opfylde alle målsætninger på jorde med en lav kvælstofretention, ville retentionskortet være et effektivt greb i arealkabalen.

Men et fokus på kvælstofreduktioner til kystvandene vil ikke automatisk føre til attraktive landdistrikter med muligheder for beskyttelse af drikkevandet, gode naturområder for biodiversiteten, hverdagsoplevelser i naturen osv.

Drikkevand i øst og kvælstofindsats i vest

Halvøen Hornsherred mellem Isefjord og Roskilde Fjord er et godt eksempel på netop det. Hornsherred er en del af Lokal Trepart for Isefjord og Roskilde Fjord.

Lokal Trepart for Isefjord og Roskilde Fjord er blandt de danske fjorde med det højeste kvælstofindsatsbehov. 

Størstedelen af indsatsbehovet skal løftes i oplandet til indre Isefjord. Oplandet går på tværs af Lejre- og Holbæk Kommune. Den vestlige del af oplandet til Isefjord i Holbæk Kommune er karakteriseret ved ’blå’ områder i retentionskortet. 

Lidt forenklet betaler natur og vandmiljø dobbelt for opdyrkningen af Lammefjorden, for de skadelige konsekvenser har også ramt Isefjord. 

Omvendt er arealerne ’grønne’ og ikke kendetegnet ved lav retention i Hornsherred i Lejre Kommune. Her indvindes til gengæld store mængder drikkevand.

Lejre Kommune leverer 80 pct. af sit drikkevand til bl.a. Hovedstadsområdet og Roskilde. Hornsherred er derfor vigtig for både lokale borgeres vandforsyning, Hovedstadsområdet og Roskilde. 

En arealomlægning baseret udelukkende på retentionskortet vil ikke sikre den vigtige drikkevandsressource netop her. Så hvilke andre arealprioriteter kan være med til at løfte en både multifunktionel og arealeffektiv målopfyldelse i forbindelse med Grøn trepart?

Jordressourcen som kompas for arealanvendelsen

Roskilde Universitet (RUC) har udviklet en ny metode til helhedsorienteret arealplanlægning, den såkaldte geotopmodel. Den samme arealanvendelse har vidt forskellige effekter på miljøet, hvis den placeres på det ene eller det andet areal.

Det skyldes, at Danmark er et bakket og bugtet land og jorden tilbyder forskellige muligheder. 

Geoptopmodellen indeholder hundrede vis af rumligt integrerede kortdata på tværs af jord, vand og luft og viser vejen til den bedste anvendelse af vores arealer baseret på deres naturgivne forudsætninger. 

I Urland har vi afprøvet geotopmodellen for første gang i en helhedsplan for multifunktionel drikkevandsbeskyttelse i den sydlige del af Hornsherred.

Ved hjælp af geotopmodellen har vi afdækket en række synergier ved en strategisk arealomlægning med drikkevandsbeskyttelse som centralt pejlemærke.

Synergier mellem drikkevand og Grøn Trepart

Ifølge geotopmodellen er store områder på Hornsherred kendetegnet ved et højt potentiale for landbrug. Biodiversitetspotentialerne på Hornsherred skal findes i ådalene, i og omkring de gamle skove og langs kysterne. 

På flere arealer vil det være en samfundsgevinst at kombinere naturbeskyttelse med beskyttelse af grundvandet. 

Men der er også steder, hvor drikkevandsindvinding i kombination med naturgenopretning vil medføre en kamp mellem vandafhængige naturtyper og vandtørstende erhverv og husstande.

Græs med flere potentialer

På arealer med drikkevandsinteresser og højt potentiale for landbrug vil det være en gevinst at omlægge til græsningssystemer med husdyr eller økologisk kløvergræs til biogas uden kvælstofinput og pesticidbehandling. 

Græs til biogas vil være en gevinst dels for udfasning af russisk gas og dels som økologisk gødning, da restfibrene fra biogasproduktionen er den største kvælstofkilde, der kan drive økologisk dyrkning fremad. 

Afhængig af følsomheden af det grundvandsdannende område kan økologisk drift understøttes som led i drikkevandsbeskyttelse på jorde med højt potentiale for landbrug. 

Analysen handler nemlig ikke kun om grundvandsbeskyttelse og biodiversitet, men også om at optimere de arealer, vi fortsat skal dyrke i Danmark, når Grøn Trepart er implementeret.

Rekreativt samspil med drikkevandsbeskyttelse

Vi identificerer også et potentiale for rekreative tiltag i samspil med drikkevandsbeskyttelse og naturgenopretning eller skovrejsning. 

Adgang til natur og skov vil skabe værdi for bosætning. Ifølge en analyse fra Københavns Universitet kan de samfundsøkonomiske gevinster ved at etablere friluftsmuligheder være så store, at en given udtagning af landbrugsjord fortsat vil være en god samfundsøkonomisk investering, selv hvis hensyn til friluftsliv ville resultere i mindre effektiv kvælstof- eller CO2-reduktion (1). 

Afbrudte dræn kan tilbageholde kvælstof

Endelig viser analysen potentielle lavninger i terrænet, hvor man ved at afbryde dræn og lede vandet ud i lavningen kan forsinke vandets strømning fra de dyrkede marker til kysten. 

Dermed kan man tilbageholde kvælstof – i nogle tilfælde med større effekt end gennemsnitlige vådområder. Udover at tilbageholde kvælstof har lavningerne potentiale for naturudvikling. 

Da de vil være næringsrige, kan de ikke huse arter med krav til næringsfattige habitater. Men som sumpskove kan de blive artsrige med insekter, svampe og fugle, som ikke er følsomme over for næringsrigt vand. 

Hvis lavningerne afgræsses med dyr, kan der skabes variation omkring vådområderne til glæde for mange forskellige artsgrupper. 

I kombination med rekreative anlæg kan sumpskovene skabe muligheder for bynære naturoplevelser, samtidig med at de reducerer kvælstofudledning til kysterne fra oplandet.

Prioriter drikkevand i arealomlægningen

I Hornsherred er behovet for helhedsorienteret arealplanlægning åbenlyst. I Isefjord og Roskil-de Fjord lider vandmiljøet. Drikkevandsforsyningen er truet af pesticidforurening. Jorden er frugtbar og landbruget fylder. 

I Grøn Trepart er der foreløbigt fokus på at tilbageholde kvælstof fra at ende i kystmiljøer og på at tilbageholde kulstof og absorbere CO2 fra atmosfæren. 

Hvis ikke nedsivning af nitrat og pesticider til grundvandet tænkes med ind i omlægningspla-nerne, risikerer vi at overse behovet for at beskytte drikkevandsinteresser. Det vil i sidste ende føre til en mere arealkrævende øvelse med flere udtagningsprocesser og dermed en sam-fundsøkonomisk dyrere omlægning. 

Anbefalingerne fra den førnævnte internationale ekspertgruppe til markant reduceret indhold af nitrat i drikkevandet er blot det seneste tiltag, der kalder på hurtig handling og helhedsorien-terede løsninger. 

Geotopmodellen fra RUC har vist sig at være et særdeles velegnet redskab til at prioritere og udvælge indsatser med afsæt i jordressourcen og merværdier for flest mulige samfundsdags-ordner.