Over 100 lande vil stoppe afskovning i 2030

Verdens skove har enorm stor betydning for vores chancer for at levere på de globale klima- og biodiversitetsmål. Skovene er ikke blot hjem til cirka 80 procent af alle landlevende arter, men fældning og afbrænding af skov står også for godt og vel 12 procent af verdens samlede udledninger af drivhusgasser. En aftale, der dækker fra de nordlige skove i Canada og Rusland til de tropiske skove i Brasilien, Indonesien og DR Congo, er derfor et lovende udgangspunkt for at få stoppet afskovningen, mener Gry Bossen, politisk koordinator hos Verdens Skove og til stede ved COP26, men vi skal ikke lade os narre:

“Det er enormt positivt, at der er så stort fokus på skovene og deres rolle for klimaet og biodiversiteten. Det er nødvendigt. Men det er også vigtigt at understrege, at det jo ikke er første gang, vi ser en international aftale mod afskovning. I 2014 blev man enige om, at halvere afskovning inden 2020 med New York-deklarationen. Det er endnu ikke sket. Derfor kan vi godt tillade os at være en smule skeptiske og understrege, at det er enormt vigtigt med hurtig handling. Der skal ske noget nu,” siger hun og tilføjer:
“Faktisk er 2030 alt for sent. Aftalen må ikke blive en godkendelse af afskovning i 8 år endnu. Det er pinedød nødvendigt, at de mange ledere, der har underskrevet denne aftale, sætter i gang med det samme. Vi har brug for handling nu”.

19,2 milliarder dollars skal sikre succes

Til forskel fra New York-deklarationen er der også finansiering med i den nye aftale, der er blevet døbt Glasgow-deklarationen. Aftalen bakkes nemlig op af et løfte om en finansiel pakke på 19,2 milliarder dollars, der dækker over både privat og offentlig finansiering. 12 milliarder dollars vil komme fra 12 lande, der i perioden 2021 til 2025 vil være med til at finansiere aktiviteter i udviklingslande, som skal modvirke skovbrande, genskabe afskovet land og støtte oprindelige folk. De resterende 7,2 milliarder dollars skal komme gennem en nyligt oprettet privat fond, som en lang række finansierings- og pensionsselskaber står bag. De 30 finansielle institutioner har samtidig lovet at stoppe al finansiering af aktiviteter, der medfører afskovning.
“Det er helt utroligt vigtigt, at man har fået finanssektoren med. Det sender et stærkt signal til andre sektorer om, at afskovning og rydning af natur ikke er acceptabelt. At man både har fået dem til at medfinansiere restaureringen af skov og love at stoppe finansieringen af afskovningen er meget lovende,” forklarer Gry Bossen.

Fokus på handel og efterspørgsel

Gry Bossen glæder sig også over, at den nye aftale forholder sig til handel med varer, der medfører afskovning. Hele 28 lande, svarende til 75 procent af global handel i varer med risiko for afskovning, har accepteret en ny aftale (Forest, Agriculture and Commodity Trade Statement), der skal være med til at sikre bæredygtige handel og mindske presset på alverdens skove.
Dette kommer i forlængelse af, at lande som Storbritannien og USA har indført lovgivning, der skal begrænse importen af afskovninge, mens EU forventes at komme med deres udkast til en lignende lov efter COP26.
“Der er stor fokus på at begrænse og gerne helt stoppe afskovning lige nu, men det kan ikke lade sig gøre uden, at vi også har fokus på efterspørgselsdelen. Danmark og andre landes efterspørgsel af soja, palmeolie og andre varer, der medfører afskovning, er en af de primære årsager til, at skovbrande fortsætter år efter år. Det ansvar kan vi ikke tage ud af ligningen,” konstaterer hun.

De oprindelige folk inkluderes

Udover den overordnede aftale om at stoppe afskovning, vil 14 donorlande sikre 1,7 milliarder dollars til at styrke oprindelige folks rettigheder og deres krav til den jord, som har tilhørt deres forfædre i århundreder.

“De oprindelige folk er skovenes vogtere og de bedste til at beskytte jorden. Derfor er det helt essentielt, at de ikke glemmes, når internationale aftaler indgås. At der er nu er finansiering på plads til at styrke de oprindelige folks rettigheder er et kæmpe skridt i den rigtige retning,” siger Gry Bossen.

Djævlen i detaljen

Selvom de 100 lande er blevet enige om at stoppe afskovningen i 2030, er der mange detaljer, der endnu ikke er offentliggjort, og derfor forholder hun sig også fortsat skeptisk til den overordnede aftale:
“Vi kan endnu ikke vurdere, om det her virkelig bliver redningen for skovene, før at vi har set, hvordan man vælger at implementere den. Så vi ser frem til at finde ud af, hvad de konkrete planer for aftalen er. Eksempelvis er det vigtigt, at aftalen ikke skelner mellem lovlig og ulovlig afskovning, og at man sørger for at dække andre typer af natur”.

Til trods for, at Gry Bossen er glad for at se, at lande som Indonesien og Brasilien er med i aftalen, er det også netop disse lande, der kan bekymre:

“Det er selvfølgelig rigtig vigtigt, at de lande, der har haft størst afskovning i de seneste år, er med i aftalen, men jeg vil dog ikke juble endnu. Vi har set nogle triste tendenser i Brasilien, der de sidste tre år har sat rekorder i skovbrande, og vi er nødt til at se reel handling fra dem før, vi klapper i hænderne og giver dem ros” slutter hun.