Naturoplevelser og friluftsliv er vigtigt at tænke ind i Grøn Trepart

Grøn Trepart har ikke fokus på friluftsliv og naturoplevelser. 

Hverken friluftsliv eller naturoplevelser er nævnt med ét ord i aftaleteksten.

Det er en skam. For nye muligheder for friluftsliv og naturoplevelser kan forbedre rammerne for det gode liv, for sundhedsfremme, for vækstmuligheder i naturturisme og for attraktive bosætningsmuligheder i landdistrikter.

Disse goder kan i udstrakt grad opnås parallelt med indfrielsen af trepartens målsætninger om øget biodiversitet, kvælstofreduktion, kulstoflagring samt forbedret havmiljø og drikkevand.

Fokus på friluftsliv og rekreative oplevelsesmuligheder i den nye natur kan således bidrage med endnu et godt argument i det seje træk for at realisere Grøn Trepart.

Samtidig er det et vigtigt element for at sikre en bred folkelig og demokratisk opbakning til den grønne omstilling.

Hør webinar 17/4: Den grønne trepart er også friluftsliv

5 anbefalinger til at få friluftsliv integreret

Der er i udstrakt grad behov for at få viden om friluftsliv og naturbesøg ind i dialogen om realiseringen af Grøn Trepart.

Det drejer sig om viden, så man kan prioritere adgang og muligheder på de rette typer arealer og de rigtige steder i landskabet.

Men det drejer sig i lige så høj grad om at kunne kvalificere dialogen med lodsejerne om, hvor mange (eller få) gæster man kan forvente, når man står over for at skulle indgå i en arealomlægning et givent sted i landskabet.

Med afsæt i mange års forskning i friluftslivets udvikling og vilkår vil vi her forsøge at pege på nogle udvalgte pointer, som bør iagttages, hvis man vil høste rekreative potentialer og fremme den folkelige opbakning til milliardinvesteringer i omlægningen af op mod 10 pct. af Danmarks areal over de kommende årtier.

Ud fra analyser af nye data fra omkring 30.000 danske børn og voksnes besøg i natur, fordelt på fire nationale undersøgelser, er her fem anbefalinger til arbejdet med Grøn Trepart.

1. Bynærhed og kort afstand til oplevelser

Afstanden mellem bopæl og naturområder er den faktor, som helt overvejende forklarer mest. 80 pct. af vores naturbesøg foregår inden for 2 km af vores byer. Jo kortere afstand til naturområdet, desto flere besøg.

Hvis man ønsker, at den nye trepartsnatur skal give flest mulige danskere flest mulige naturoplevelser, anbefales det at prioritere bynære arealer.

Selvom danskerne foretrækker at besøge større områder, peger tidligere forskning samtidig på, at der er en marginalt aftagende rekreativ nytte af størrelsen på naturområder.

Med andre ord vil to skove på hver 20 ha samlet set tiltrække flere besøgende end én skov på 40 ha.

Det gælder dog kun ned til en vis grænse, da der også skal være noget at komme efter – fx en sti af en vis længde, der giver mulighed for en gåtur eller løbetur.

I dén optik vil planlægningsstrategien ’mange små, få store’ kunne optimere potentialet for, at flest danskere kommer til at bruge den nye natur. 

2. Adgangsmuligheder i private naturområder

Halvdelen af vores naturbesøg foregår på de 10 pct. af landets areal, som er offentligt ejet af stat og kommune.

Mange af vores offentlige naturarealer ligger i tilknytning til vores byer, men offentlig natur byder generelt også på bedre rekreative muligheder i forhold til adgangslovgivning, formidling og facilitetsudbud.

I Grøn Trepart lægges op til, at kun en mindre del af den nye natur bliver offentligt ejet. Vi anbefaler, at man justerer i den balance – og ikke mindst får mere offentligt ejet natur tæt på byerne.

Og så skal det sikres, at der reelt bliver adgang til den nye privatejede natur.

På nuværende tidspunkt er det usikkert, om der kommer veje og stier i den private urørte skov, når ikke ejeren har brug for at kunne køre tømmer ud. Og uden veje og stier er der ingen adgang til privat skov.

Støtteordningerne til udlæg af ny privatejet natur bør derfor sikre en basal adgang, fx et minimum af stier og adgangsveje. 

3. Ikke alle naturtyper er lige populære

Ikke alle naturtyper er lige vigtige for danskernes friluftsliv.

Skov er den naturtype med flest besøg. Men ift. andelen af arealet er kystområder blandt de mest populære, herunder særligt kystnære skove.

Man kan derfor formode, at rekreative effekter vil være særligt høje ved prioritering af ny natur i tilknytning til vores kyster.

Det anbefales derfor at indtænke kystnaturen i arbejdet med Grøn Trepart.

Dertil viser vores modelresultater, at danskerne har en præference for områder med høj biodiversitet (målt ud fra det såkaldte Biodiversity Intactness Index).

Det understreger, at rekreative og økologiske interesser potentielt kan gå hånd i hånd, men med behov for forvaltning af besøgende for at undgå forstyrrelseseffekter af sårbar natur, fx ynglefugle mv.

4. Vild natur, smuk natur og fred og ro

Når danskerne bedes om at kortlægge naturområder, som understøtter oplevelsesværdierne ’vild natur’, ’smuk natur’ og ’fred og ro’, peger de i særlig grad på beskyttede naturarealer, kystområder og større sammenhængende naturområder længere væk fra byerne.

Selvom langt de fleste naturbesøg foregår bynært i tilknytning til hverdagsfriluftsliv, påskønner vi særligt naturoplevelser i tilknytning til vores weekend- og ferierekreation væk fra byerne og væk fra hverdagen.

Med det for øje er det som supplement til den bynære natur og hverdagsrekreationen også værd at fremhæve de særlige rekreative værdier tilknyttet turistbesøg i store sammenhængende naturområder væk fra byerne.

I en turistsammenhæng vil formidling, adgang og tilgængelighed være vigtige parametre for fremme af rekreative oplevelser af vild natur, smuk natur og fred og ro.

Sådanne oplevelsesværdier er særligt vigtige for sundhedsfremme og i arbejdet med at knytte mennesker og natur bedre sammen.

5. Det rekreative handler ikke kun om mere natur  

Hvis målet er at få flere ud i naturen, gør flere naturarealer det ikke alene.

Når danskerne bliver spurgt, er der et uopfyldt ønske om flere naturbesøg for to tredjedele af befolkningen, særligt blandt yngre. Også mange børn efterspørger mere tid i naturen.

Oplevede barrierer for flere naturbesøg bunder fortrinsvis i personlige hindringer såsom mangel på tid, mangel på overskud, familieforpligtelser, helbred og manglende viden.

Men mangel på naturområder tæt på egen bopæl og stor afstand til eksisterende natur fremhæves også som væsentlige barrierer.

For børn kan det også være en hindring, at mange forældre ifølge egne udsagn ikke er gode nok til at inspirere eller selv tage børnene med i naturen.

Hvis de nye naturarealer i Grøn Trepart skal give nye rekreative muligheder for alle, kræver det derfor fokus og arbejde med forskellige befolkningsgruppers forskelligartede hindringer og oplevede barrierer. 

Muligheder og udfordringer

Aftalen om Grøn Trepart var kompromisets kunst, og vi anerkender fuldt ud, at ikke alt kunne komme med i aftaleteksten.

Vi anerkender også, at der i aftalekredsen er en iver efter at kunne levere på de ambitiøse målsætninger og derfor et ønske om ikke at øge kompleksiteten.

Vi fornemmer fx, at nogle kommuner er bekymrede for at tale om offentlig adgang, da det kan få nogle lodsejere til at trække sig.

Vi ser imidlertid mulighederne for en gensidigt anerkendende dialog, der adresserer de reelle udfordringer og bygger på fakta frem for myter.

Og vi bidrager gerne med viden og ideer til, hvordan planlægningsværktøjerne kan styrkes.

Det er i alles interesse, at det nye Danmarkskort bliver til gavn og glæde for både natur, individer og samfund, og at den brede befolkning står sammen om de store investeringer.

Derfor skal naturoplevelser og friluftsliv tænkes ind i realiseringen af Grøn Trepart. 

Professor Anton Stahl Olafsson og ph.d. Jonas Vester Legarth er begge ansat ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN), KU. Ph.d. Søren Præstholm er forskningskoordinator ved Nationalpark Skjoldungernes Land og gæsteforsker hos IGN, KU.   

Hør webinar 17/4: Den grønne trepart er også friluftsliv