Insekter kan være en vej til sikker og bæredygtig produktion af foder og fødevarer
Bl.a. melorme er på vej frem som alternative fødevare i den vestlige verden. © Emmy Koeleman
Insektproduktion er særdeles ressourceeffektiv med begrænset udledning af drivhusgasser, lavt vand- og arealforbrug samt bidrager til recirkulering af næringsstoffer og mindsker madspild. Men reglerne for fødevaresikkerhed skal på plads.
Der har igennem en årrække været en stigende interesse for produktion af insekter til foder og fødevarer. Det kom i første omgang til udtryk med udgivelse af den hidtil mest downloadede FAO-rapport Edible insects: future prospects for food and feed security i 2013.
Insekter har traditionelt spillet en stor rolle som foder og især fødevarer i store dele af verden, men ikke i den vestlige verden.
Baggrunden for, at insekter nu også træder ind på denne scene er, at denne særlige produktionsform passer godt ind i nutidens agenda mht. cirkulær økonomi, bæredygtighed og forsyningssikkerhed.
Insektproduktion udmærker sig ved at være en særdeles ressourceeffektiv produktionsform med begrænset udledning af drivhusgasser, begrænset vand- og arealforbrug samt at bidrage til recirkulering af næringsstoffer og mindske madspil.
Bæredygtighed, miljø- og klimadagsordenen står således stærkt i forbindelse med insekter til foder og fødevarer, mens en dagsorden om foder- og fødevaresikkerhed er mindre tydelig i debatten og vanskeligere at forstå for såvel forbrugere som producenter.
Risiko ved insekter skal vurderes
Insekter vil i lighed med andre foderstoffer og fødevarer nemlig kunne udgøre en risiko for mennesker, dyr og miljø, hvis ikke produktion og brug gennemføres på sikker vis. Derfor forudsættes det, at der udarbejdes risikovurderinger, som kan danne grundlag for god og sikker praksis for produktion af insekter.
EUs Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) publicerede i 2015 en rapport om mulige risici ved anvendelse af insekter som foder og fødevarer.
Rapporten identificerede en række risici, der potentielt kunne spredes via insekter, så som sygdomsfremkaldende mikroorganismer, kemiske eller fysiske forureninger herunder evt. hjælpestoffer fra produktionsmiljøet og naturlige giftstoffer i insekterne.
EFSA konkluderede imidlertid også, at tilsvarende risici forekommer i enhver anden produktion af foder og fødevarer, og at de derfor i en voksende insektproduktion skal håndteres gennem konkret risikovurdering og tilpasning af hele produktionslinjen.
Muligheder under den gældende lovgivning
Traditionelt har befolkninger indsamlet insekter fra den vilde natur, men den nye interesse for insekter knytter sig primært til en lukket produktion af et begrænset antal insektarter, der på mange måder kan paralleliseres med anden husdyrproduktion.
Insekter er lovgivningsmæssigt defineret som husdyr, og opdræt af insekter og deres anvendelse som foder og fødevarer er underlagt foder- og fødevarelovgivningen i EU.
Lovgivningen har til formål at sikre sikkerhed og sundhed for mennesker, dyr og miljø med et særligt fokus på at forhindre spredning af alvorlige husdyrsygdomme.
Lovgivningen er i fodringsøjemed derfor særlig restriktiv i forhold til brug af fx biprodukter af animalsk oprindelse samt køkken- og madaffald, da det let kan indeholde sammenblandinger af vegetabilske og animalske kilder.
Insekter må således under den gældende lovgivning alene opdrættes på substrater (insektfoder), der også vil kunne anvendes til andre husdyrtyper, dvs. substratet skal være af foderstofkvalitet.
Insekter er imidlertid hvirvelløse dyr og adskiller sig biologisk fra traditionelle husdyr ved bl.a. at have et naturligt fødegrundlag i organisk materiale, der ellers kategoriseres som affald, og som har en hygiejnisk standard, der ikke accepteres for husdyrfoder.
Insekter kan dække mange formål
De opdrættede insekter kan anvendes både til foder, fødevarer og teknisk brug, men også i relation til anvendelsesmåder er der særlige lovgivningsmæssige krav.
Anvendelsesmulighederne for insektbaseret foder reguleres især af 'kannibalismeforbuddet', der har sin oprindelse i forebyggelse af prionsygdomme (TSE og BSE) og ønsket om at hindre spredning af smitsomme husdyrsygdomme.
Under de gældende regler kan alle produktionsdyr (undtagen drøvtyggere) fodres med hele, levende insekter, mens døde insekter kun må gives til aquakultur, pelsdyr og selskabsdyr.
Grundet behandlingskravene for døde insekter til foderbrug opnås et produkt, som hører under definitionen 'Processeret Animalsk Protein' (PAP), hvilket resulterer i begrænsninger for anvendelse til specifikke dyrearter som nævnt oven for, mens fedtstoffer fra insekter kan bruges som foder til alle dyr.
Selv om insekter har bidraget til menneskers føde i århundreder, har det ikke været en betydende del af den klassiske, europæiske diæt, hvorfor insekter og produkter heraf i EU betragtes som 'Novel Food'.
Virksomheder skal derfor udarbejde en risikovurdering og få produktet godkendt efter novel food reglerne, før de må markedsføres i EU.
Anvendelsen af opdrættede insekter til teknisk brug inkluderer ingen specifik regulering mht. anvendelse, men den grundlæggende definition af insekter som husdyr begrænser i vid udstrækning substratvalg og derigennem rentabiliteten af insektproduktionen.
Insekter til foder
EU har opstillet en liste over de insektarter, der i øjeblikket må anvendes til fremstilling af forarbejdet animalsk protein til foder. Følgende arter er omfattet:
- Sort soldaterflue (Hermatia illucens)
- Stueflue (Musca domestica)
- Melskrubbe (Tenebrio molitor)
- Hønseribille (Alphitobius diaperinus)
- Husfårekylling (Acheta domesticus)
- Stribet fårekylling (Gryllodes sigillatus)
- Steppefårekylling (Gryllus assimilis)
En brik i den grønne omstilling
Opdrættede insekter kan bidrage til bæredygtig omsætning af organisk materiale til værdifulde ingredienser, foderstoffer og fødevarer, hvilket allerede sker i den unge, men hurtigt voksende insektindustri.
Under den nuværende lovgivnings rammer anvendes organisk materiale af foderstofkvalitet, hvorved insektproduktionen konkurrerer med anden husdyrproduktion om det organiske materiale.
Allerede under disse forhold bidrager insektopdræt til en mere bæredygtig og klimavenlig foder- og fødevareproduktion qua den høje foder-konverteringsrate, lav CO2-emmision samt lille vand- og arealforbrug.
Men der eksisterer et uudnyttet potentiale for yderligere positive effekter, hvis insektopdræt kan udvikles yderligere.
Dette potentiale ligger dels i muligheden for, at insekter kan dyrkes på organiske materialer af lav værdi, der normalt klassificeres som organisk affald, og som ikke er tilladt at anvende til almindeligt husdyrfoder.
Dels i at insektbaseret foder kan godkendes til flere husdyrarter og dermed substituere andre mindre bæredygtige ingredienser i husdyrfoder.
Kræver ændringer af EU-regler
Udnyttelsen af organisk affald til insektproduktion vil kunne bidrage til at fastholde det organiske materiale længere i foder- og fødevareproduktionskæden, inden det nedgraderes via biogas- og energiproduktion (forbrænding).
Den beskrevne udvikling af insektproduktionen forudsætter imidlertid omfattende ændringer af de lovgivningsmæssige rammer i EU.
Ændringer skal baseres på grundige videnskabelige undersøgelser og lege artis risikovurderinger idet det er centralt at sikre og dokumentere, at ændringerne kan gennemføres uden at sætte Europas høje fødevare- og veterinærstandard over styr.
I Danmark har vi et godt samarbejde mellem forskere, embedsfolk og virksomheder, der ønsker at udvikle industrien, og vi samarbejder med fagfæller i Norden og EU og med den europæiske insektbrancheorganisation IPIFF (International Platform for Insects for Food an Feed).
I disse år er der særligt fokus på at etablere grundlaget for godkendelse af insektbaseret foder til de enmavede dyr - fjerkræ og svin, hvor husdyrerhvervene har stort behov for at finde nye, bæredygtige proteinkilder.
I denne sammenhæng er der specielt behov for at etablere analysemetoder, der kan dokumentere oprindelsen af PAP i insektbaserede foderstoffer og således adskille insekt-PAP fra PAP fra andre typer af husdyr.
Herudover er der fra branchen et stort ønske om videnskabeligt at dokumentere, at insektbaseret foder har en sundhedsgavnlig effekt til fx fisk og fjerkræ, da en sådan dokumentation vil styrke forretningsmodellen.
Et andet fokusområde er udvidelse af listen over organiske materialer, der må anvendes som vækstsubstrater for insekter.
Opdræt af insekter og deres anvendelse som foder og fødevarer er underlagt foder- og fødevarelovgivningen i EU.
I juli 2018 udarbejdede DTU Fødevareinstituttet efter ønske fra Fødevarestyrelsen en fareprofil af godkendte og potentielle substrater til insektproduktion, der især havde til formål at styrke myndighedernes grundlag for at arbejde mod ændringer af EU lovgivning, der kan gennemføres uden at sætte foder- og fødevaresikkerheden over styr.
Det er således af stor vigtighed, at der gennemføres eksperimentel- og pilotproduktion af insekter baseret på organiske materialer, der ikke har foderkvalitet, således at forekomst samt ophobning eller henfald af specifikke mikrobiologiske og kemiske farer kan beskrives.
Data fra sådanne studier skal danne grundlag for risikomodeller, der kan bidrage til myndighedernes vurdering af mulighed for fremtidig godkendelse.
Insektbranchen er en ung branche med store perspektiver og muligheder for at bidrage til løsning af samfundsmæssige udfordringer ift. ressourceeffektiv og bæredygtig produktion af foder og fødevarer.
Det er imidlertid essentielt, at insektproduktionen udvikles uden at sætte foder- og fødevaresikkerheden over styr, og derfor er der behov for en stor forskningsmæssig indsats samt intensiv dialog mellem forskere, embedsfolk, virksomheder og brancher.
Danmark har en lang og god tradition for at løse udfordringerne i et forskningsbaseret samarbejde på tværs af aktører, og der er derfor gode muligheder for, at vi kan bidrage konstruktivt til arbejdet i EU for en ændret lovgivning og fremme mulighederne for udvikling af insektbranchen og den grønne omstilling.
Artiklen er tidligere udgivet på JA Aktuelt og tjekket af forfatteren inden genudgivelsen.