DUS fylder 80: Kun ét land er smidt på porten

Der er noget ”verden af i går” over Frederiksstadens rokokobygninger, Marmorkirken og den tætpakkede slotsplads foran Amalienborg, hvor turister, skolebørn og almindeligt nysgerrige venter på de sorte bjørnehuers vagtskifte. 

Men på baggårdskontoret i Amaliegade, som er hjemsted for Det Udenrigspolitiske Selskab (DUS), summer den uformelle snak konstant. Her ligger stabler af bøger og magasiner overalt, kaffekopperne er ukurante, og flertallet af medarbejderne hører til i den unge ende. 

For Charlotte Flindt Pedersen har det da også været en særskilt pointe at få støvet banket af selskabet, som i år fylder 80. 

I 10 år har DUS’ direktør arbejdet målrettet for, at husets formidling af viden om udenrigspolitik og internationale forhold skal være lige så relevant og tilgængelig for unge under 35, som det traditionelt har været for en snævrere kreds af diplomater og grå hjelme.

”Det fede ved generation Z og Y er, at de ikke affinder sig med at være passive tilhørere, så det er gået stærkt, siden vi i 2015 etablerede et U35-netværk. Netværket fik hurtigt sin egen bestyrelse og sine egne arrangementer,” siger Charlotte Flindt Pedersen.

I dag udgiver U35 en podcast og organiserer en lang række fysiske og digitale møder samt studieture og ambassadebesøg. 

”Det er gået fra at være en niche til at blive en motor med 400 medlemmer, der holder resten af organisationen på tæerne, så vi hele tiden fornyer os,” siger Charlotte Flindt Pedersen.

Vi skal forstå verden

Det Udenrigspolitiske Selskab (DUS) blev stiftet i skyggen af Anden Verdenskrig af modstandsmanden Ole Lippmann. Hvis de forfærdelige år ikke skulle gentage sig, var der brug for, at flere mennesker interesserede sig for verden og blev nysgerrige på andre landes kulturer, mente Ole Lippmann.

Den pointe er ikke mindre relevant i dag, end den var for 80 år siden.

Tværtimod, vurderer Charlotte Flindt Pedersen.

”Vi lever i en tid, hvor alt hænger sammen – sikkerhedspolitik, klimakrise, udviklingen inden for Big Tech. Udenrigspolitik er ikke længere noget fjernt, det er Grønland og AI og EU, og det påvirker både vores hverdag, vores job og vores demokrati. Og hvis vi ikke forstår verden, forstår vi heller ikke os selv og kan ikke agere rettidigt,” siger direktøren.

Ud over medlemmer af U35 har DUS i dag cirka 1.000 personlige medlemmer og omkring 200 erhvervs-, organisations- og institutionsmedlemmer. Selskabet, der er uafhængigt af partipolitik, står bag godt 40 arrangementer årligt, der bringer universitetsforskere, civilsamfund, erhvervsliv og diplomati sammen. 

DUS inviterer også internationale repræsentationer i Danmark til briefinger om danske udenrigspolitiske forhold. 27 ambassader er medlemmer af selskabet, og de er ofte medarrangører på events. Senest var den canadiske ambassade involveret i en debatrække om Arktis.

”Samarbejdet med andre sker altid på betingelse af vores uafhængighed. Vi må aldrig blive et propagandarør, så hvis vi arrangerer noget med en ambassade, skal der altid være mulighed for kritiske spørgsmål og nuancer,” siger Charlotte Flindt Pedersen.

Fremmedsprogene er en mangel i vores samfund 

Behandlingen af betændte emner, som for eksempel situationen i Gaza eller Iran, kræver særlige overvejelser:

”Frem for at fodre den politiske debat valgte vi at fokusere på det humanitære perspektiv og invitere topfolk fra Folkekirkens Nødhjælp, Læger uden Grænser, MS Action Aid og Røde Kors til at komme og fortælle, hvad de så på jorden i Gaza, i samarbejde med formanden for

Det Udenrigspolitiske Nævn. I forhold til Iran ønskede vi ikke at havne i en boykot- eller sanktionsdiskussion. I stedet greb vi vores debatarrangement an med en såkaldt 360-graders tilgang, hvor mange forskellige stemmer fra den iranske diaspora fik lejlighed til at nuancere billedet.” 

Kun én gang har DUS taget en direkte politisk beslutning. Det skete i 2022, hvor Ruslands ambassade fik sit medlemskab suspenderet efter fuldskalainvasionen af Ukraine.

”Uafhængighed er ikke ensbetydende med, at vi ikke tager stilling. Når et land begår et så massivt brud på den regelbaserede verdensorden, som det implicit er vores opgave at styrke, er der ingen anden udvej end suspension,” siger Charlotte Flindt Pedersen.

Selvom den nu 60-årige direktør aldrig personligt har haft nogle illusioner om Putins regime – som hun kalder for ”revanchistisk” – sved det lidt ekstra at skulle udelukke Ruslands ambassade fra aktiviteterne i DUS. 

Som 16-årig tilbragte Charlotte Flindt Pedersen en sommer i Moskva, hvor hun boede hos daværende DR-korrespondent Samuel Rachlin. Det lagde grundstenen for en dyb fascination af sproget, kulturen og den russiske historie.

”Jeg var så nysgerrig efter at komme til at tale med de unge, jeg mødte, men det kunne jeg jo ikke. Så jeg tænkte, at det måtte jeg rette op på,” siger hun.

Hun læste til cand.mag. i slaviske studier og samfundsfag og boede undervejs yderligere to år i Moskva og et år i Letland. Hun var også på adskillige rejser rundt i det tidligere Sovjetunionen.

”Det var dengang, man kunne rejse og arbejde undervejs og samle forskellige erfaringer ind, samtidig med at man læste. Jeg kastede mig ud i alt muligt, skrev en bog, udarbejdede undervisningsmateriale, deltog i projekter som Next Stop Sovjet og var rejsebureauleder i Letland. Jeg var indskrevet på Københavns Universitet i 10 år,” fortæller hun.

Hendes dybe forståelse af russisk politik og kultur har gjort hende til en efterspurgt ekspert, særligt efter Ruslands invasion af Ukraine. Hun bliver også benyttet som konsulent i Udenrigsministeriet, fordi hun kan bringe perspektiver ind via sine kontakter, som kan være svære at få igennem de officielle diplomatiske kanaler.

”Mine sproglige og kulturelle kompetencer har været helt afgørende for mit arbejde siden med både menneskerettigheder og udenrigspolitik.

Derfor bekymrer det mig også helt vildt, at fremmedsprogene forsvinder så hastigt i Danmark. Det er en kæmpe mangel i vores samfund allerede, og på et tidspunkt bliver det også en kæmpe strategisk svaghed,” vurderer Charlotte Flindt Pedersen.

Universiteterne og Forsvarsakademiet burde samarbejde om at styrke sproglige uddannelser, så Danmark kan opbygge en kapacitet på kritiske områder, foreslår DUS’ direktør:

”Vi har ikke tilstrækkeligt med sproglige kompetencer på Kina, Indien og andre store områder. Hvis vi ikke forstår sproget og kulturen, forstår vi heller ikke, hvad der driver politikken. Det gør os blinde for udviklinger, vi burde forudse.”

Jubilæumsåret 2026 bliver markeret på forskellig vis i selskabet. Højdepunktet bliver en stor konference til efteråret, der skal kaste et globalt blik på den postliberale og multipolære verdensorden. Verden er ikke længere kun EU og USA, påpeger Charlotte Flindt Pedersen:

”Et blik på fremtiden kræver, at vi også hører stemmer fra både Indien, Vietnam, Japan og de afrikanske lande. Danmark og Europa skal kunne navigere i en virkelighed, der er langt mere flydende og kompleks end for 80 år siden. Derfor er det vigtigere end nogensinde at se verden fra flere vinduer.”