Sådan kommer du videre efter fyringsrunden
Måske er afdelingen blevet mindre, du har mistet en god kollega og har måske fået en ny chef og flere opgaver.
En arbejdsplads vil altid være påvirket af en fyringsrunde, og selv om det i første omgang er en lettelse ikke at blive prikket, kan det være svært at være en af de tilbageværende på arbejdspladsen. Søren Bjerregaard Kjær, arbejdsmiljøkonsulent i DM, giver sine bedste råd til, hvordan I som kolleger kommer videre efter en fyringsrunde.
1. Vær bevidst om, hvad en fyringsrunde sætter i gang
Op til en fyringsrunde tænker alle: "Det kunne godt blive mig." Og derfra er der ikke langt til tanken: "Det burde være mig." Til sidst begynder man at granske: "Derfor kunne det blive mig."
Det kan skabe et negativt fokus, hvor du undersøger din utilstrækkelighed i stedet for det, du er god til. Det skaber en grundlæggende usikkerhed, som kan vare ved længe.
Så vær bevidst om, hvordan fyringsrunden påvirker både dig og kollegerne, og sørg for, at I hjælper hinanden med at huske på de små sejre.
2. Sørg for, at der er plads til forskellige reaktioner
Vi er alle forskellige og reagerer vidt forskelligt på fyringsrunder. Det skal I være nysgerrige på. Snak om, hvordan I har det, og sørg for, at der er plads til forskellige reaktioner.
Alt efter livsfase kan nogle reagere ved at tænke: "De kan bare fyre mig, jeg er ligeglad." Andre tænker måske, at det er en katastrofe. Så vær opmærksom på, at alle ikke skal behandles ens.
3. Giv plads til savn
Det er okay at tale om de kolleger, som ikke længere er på arbejdspladsen. Hvis du har mistet en kollega, som du har et venskabeligt forhold til, kan du holde kontakten ved at mødes og drikke kaffe. Hvis du savner en kollega, som du har arbejdet godt sammen med, er det en god idé at finde ud af, hvad det er, du savner, i forhold til at du kan løse dine opgaver.
Tal med kollegerne om, hvad det for eksempel var for en støtte og sparring, du fik fra den savnede kollega, og hvor du kan få den nu.
Brug DM
På dm.dk kan du teste, hvordan du håndterer pressede situationer, og hvad du skal være opmærksom på. Som kollegagruppe kan I teste, hvordan jeres arbejdsplads håndterer pres.
Søg på ’arbejdspres og kollegaskab’ på dm.dk.
Se også DM’s stressguide på dm.dk: Sådan håndterer og forebygger du stress.
4. Hold øje med arbejdspresset
Fyringsrunder påvirker opgaveløsningen og arbejdspresset, også selv om nogle opgaver falder bort. Resultatet er tit, at opgaverne skal løses af færre personer – nogle gange samtidig med at ledelsen præsenterer en ny strategi, hvor "vi skal være dygtigere, selv om vi er blevet færre".
Arbejdspres er et fælles anliggende, og det er vigtigt at tale om, hvem der ejer opgaverne. Det kan også være et godt udgangspunkt for en snak om, hvordan I er som kolleger, og om I er gode til at hjælpe hinanden.
5. Gør det legalt at prioritere
Lige efter en fyringsrunde er der risiko for at sige ja til alle nye opgaver for at sikre sig selv. Det kan skabe en negativ spiral med skjult overarbejde. Hvis opgavemængden i afdelingen ikke justeres, har I brug for at kigge på, hvordan I prioriterer opgaverne, og det er vigtigt, at I gør opgaveprioriteringen til en fælles opgave. Sæt det på dagsordenen, så I får et fælles sprog for det, og det bliver legitimt at tage samtalen med kolleger og leder.
6. Hold øje med stresssymptomer
Stress er en risiko i forlængelse af organisationsforandringer, og noget af det vigtigste er derfor at holde øje med hinanden. Selv om ledelsen har det formelle ansvar for arbejdsmiljøet, har alle et ansvar for at holde øje med mulige tegn på stress. Vær derfor opmærksom på, om du selv eller kollegerne ændrer adfærd og begynder at gøre noget, I ikke har gjort før. For eksempel får ondt i maven, sover dårligt, skændes derhjemme eller bliver mindre sociale og holder op med at spise frokost med kollegerne.
7. Evaluér processen
Ofte ånder både ledelse og medarbejdere lettet op, når en fyringsrunde er overstået, og så glemmer eller undervurderer man arbejdsmiljøet. Tal med dine kolleger og tillidsvalgte om at evaluere processen, så I kan lære af den. Det er samtidig en måde at bearbejde oplevelserne på. Det er også vigtigt, at ledelsen fortæller om, hvordan den kommende tid bliver, og om flere ændringer er på vej.
En arbejdspladsvurdering (APV) kan også være en del af evalueringen, og ifølge arbejdsmiljøloven skal man udarbejde en APV, når der sker ændringer på en arbejdsplads. Det er klogt at foretage risikovurderinger af, hvor udsatte de mest ramte afdelinger er. I kan for eksempel udvikle et forløb for en afdeling, som kan kopieres til andre afdelinger.
Søren Bjerregaard Kjær, arbejdsmiljøkonsulent i DM, giver sine bedste råd til at komme videre efter en fyringsrunde