Havbiologen, der blev hevet i retten for at råbe op om landbruget

Om sommeren tager han fra tid til anden med sine kolleger ud i frokostpausen, breder et tæppe ud på det hvide sand og bader i solen ved strandkanten i Risø.

Nu er havbiologen Stiig Markager bremset hårdt op i sin elektriske BMW ved den selvsamme strand.

"Det der har jeg aldrig set før. Aldrig," konstaterer professoren ved kysten, hvor han har haft sit kontor i 26 år.

De første 20 meter fra strandkanten er dækket af en mørkebrun masse. Lag på lag af halvtørt ålegræs helt op til græskanten.

Det er iltsvind fra september, der har slået ålegræsset ihjel og skyllet det i land.

"Her plejer at være sand. Altså rent hvidt sand," fortæller Stiig Markager, mens han stirrer ud over stranden.

Hans institut på Aarhus Universitet måler årligt ilt­svindet i landets fjorde for at danne overblik over tilstandene, og han kender tallene indgående. De seneste 13 år er det for alvor blevet værre i de danske fjorde – en udvikling, der også ses her i Roskilde Fjord.

"Efter så mange år med skuffelser er det efterhånden svært at finde de store følelser frem. Men det er klart, at sådan et visuelt billede på iltsvind er noget, der får mig til at tænke: Hold da op, det står ikke godt til."

En sindsforvirret professor?

Stiig Markager har nørdet iltsvind i fjorde og have mere og længere end de fleste. I et indslag på TV 2 fra 2002 kan man se en yngre Stiig Markager stå selvsamme sted ved Roskilde Fjord. 

"Det er stadig landbrugets udledning af kvælstof, der er forklaringen," fortæller journalisten til dækbilleder af en 44-årig Stiig Markager, der træder ud til strandkanten iført lysegrå cargoshorts. 

"Så længe udledningerne ikke er bragt længere ned, vil vi fortsætte med at have iltsvindsproblemer," forklarer Stiig Markager, hvis mørke hår bølger i vinden.

Stiig Markager har forsøgt at levere det samme budskab om landbrugets forurening i årtier, hvor megafonen er vokset i takt med forureningen. Det har ofte skabt dårlig stemning hos landbruget, som man senest så i februar, hvor Landbrug & Fødevarers viceformand, Thor Gunnar Kofoed, måtte undskylde, fordi han i et interview med Altinget kaldte Stiig Markager for en ’sindsforvirret professor’.

Men det var langtfra første gang, Stiig Markagers kamp mod landbrugets interesser fik opmærksomhed. For professorens rolle i den offentlige debat blev for alvor sat på prøve en onsdag i 2019.

Den dag gjorde Stiig Markager som så ofte før. Kørte hjem fra arbejde, stak nøglen i postkassen og drømte om en forlænget weekend med plads til at puste ud i havkajakken.

Men den dag lå der andet end regninger i postkassen: en lille og fremmedartet hvid konvolut fra interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrugs advokat.

En danmarkshistorisk retssag om forskeres ytringsfrihed skulle vise sig at være under opsejling.

Indadvendt akvariedreng

Der var ikke meget natur over Stiig Markagers opvækst i Valby i København. De første mange år var det tætteste, han kom på naturen, græsset på legepladsen foran det almene boligbyggeri, han voksede op i.

Det skulle alligevel blive på den beskedne græsplæne, at han for alvor fik øjnene op for biologiens verden. For her pralede underboen Michael en dag med, at hans morfar havde købt ham et akvarie, og de to drenge skyndte sig ind i Michaels stue for at se det.

Der stod det så. På overfladen var det egentlig ikke ret glamourøst: Et par skinnende guppyfisk og en rød sværddrager, der gled gennem vandet og svingede med sin lange halefinne i akvariet på størrelse med en mikroovn.

Han blev fortabt og endte med at stirre i flere timer.

Men der var også noget andet end fiskene, der drog ham: de lysegrønne planter i vandet. Akvariets lys fik dem til at skinne på en helt anden måde end de mørkegrønne planter i vindueskarmen.

"Der var ikke nogen vej tilbage," forklarer han i dag. 

Inden længe blev hverdagen fyldt med ture ned til akvariebutikken på Oehlenschlægersgade på Vesterbro, hvor cykelkurven fik monteret en kasse, der kunne holde fisk og planter varme på cykelturene hjem om vinteren.

Årene gik, og mens andres teenagevægge blev dækket af Pink Floyd-plakater, var det hos Stiig Markager akvarier, der gradvist tog mere og mere af pladsen. Fire reoler blev fyldt med 15 forskellige akvarier fra gulv til loft med alverdens fisk og pumper, der boblede og sydede. Og ofte måtte mor træde varsomt, når der endnu en gang var spildt akvarievand på gulvet.

Han var nok lidt nørden i klassen, erkender Stiig Markager. En halvindadvendt akvariedreng, der for alvor dykkede ned i livet under vandet.

"Helt grundlæggende handlede det om at få det lille økosystem til at fungere."

Sådan har han også sidenhen haft det, hvor akvariet med tiden er skiftet ud med hav og fjorde. For da han efter få måneder kom gennem det lokale biblioteks hylder med bøger om akvarier og fisk, var der ikke langt til bøgerne om havet – eller biologiuddannelsen på Københavns Universitet er par år senere.

Et breaking point for miljøjournalistikken

Stiig Markagers prominente figur i medierne blev for alvor cementeret i 2016.

I samarbejde med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti havde den daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen fra Venstre indgået en aftale om den såkaldte landbrugspakke. I skriftlige svar til Folketinget oplyste hun flere gange, at landbrugspakken ville gavne naturen, og udleverede en tabel, der viste, at mængden af kvælstof i havmiljøet ville blive forbedret over de næste fem år.

Men en dag i januar 2016 troppede tre journalister fra Berlingskes gravergruppe op på Stiig Markagers kontor i Risø. De havde gravet sig ned i tallene fra ministeriet og mente, at der var noget galt. Så sammen brugte de flere timer på minutiøst at gennemgå beregningerne.

En måned senere kunne Berlingske så afsløre, at ministeren havde givet indtryk af, at miljøregnskabet i pakken var bedre, end det reelt var.

Stiig Markager blev indkaldt til en åben høring i Folketinget som en af seks eksperter, der alle samstemmende vurderede, at tallene var misvisende.

Det ville han så også forklare i ’Deadline’ samme aften. En halv times interview om sagen som så mange andre i dagene op til. Men ministeren trak sig, så Stiig Markager blev bedt om at blive siddende i timevis i den forlængede udsendelse, der varede til over midnat.

"Det blev på mange måder et breaking point, hvor den journalistiske interesse for området brød igennem. Siden da har telefonen jævnligt ringet," siger Stiig Markager, der var den 17. mest citerede ekspert i 2023 på Akademikerbladets top 50-liste.

Den lille hvide konvolut

Fem hverdage til at fremvise dokumentation eller trække sine udtalelser tilbage – ellers bliver det en tur i retten for injurier mod landets landmænd.

Det var budskabet i den lille hvide konvolut fra Bæredygtigt Landbrugs advokat.

Et par måneder forinden havde Stiig Markager skrevet et debatindlæg, hvor han argumenterede for, at tilførslen af kvælstof til havet var steget med 700 tons per år siden 2010, efter at der var korrigeret for udsving i nedbør.

Men den udlægning kunne interesseorganisationen ikke genkende, og derfor havde man taget den drastiske beslutning at sende brevet.

"Jeg blev helt paf. Altså, hvad forestillede de sig? En ting er, at man er sur i medierne, men det med at sende truende breve til min hjemmeadresse, det var jeg både forundret og vred over. De skulle fandeme ikke komme og tro, at de kunne true mig til tavshed."

Konen, der er advokat, åbnede en flaske vin og grinte ad brevet. Der var ikke meget grobund for en retssag, mente hun, og Stiig Markager skænkede det derfor ikke en tanke at reagere.

Men hvorfor delte han ikke bare sin dokumentation med interesseorganisationen, når den bad om det?

"Jeg hjælper gerne, hvis nogen har en oprigtig interesse i at blive klogere – og det gør jeg ofte, for jeg gør mig umage med at leve op til universitetets forpligtelse til at være i dialog med samfundet. Men det kan også blive en ondsindet strategi at bede om dokumentation for dit og dat og tage mange timer væk fra mit arbejde. Jeg tænkte, at det bare ville gå i sig selv."

Kritik fra landbruget er så stor en del af hverdagen på hans forskergang, at det end ikke blev et emne over kaffeautomaten, forklarer han.

"Jeg og mine kolleger er jo vant til at blive beskudt både direkte og i den offentlige debat. Der er blevet brugt ord som femtekolonnevirksomhed, kaffelatteforskere, og hvad ved jeg. Så på den måde var det ikke noget nyt. Men det var selvfølgelig en usædvanlig hård trussel."

Professoren havde da også et usædvanligt hårdt forløb foran sig. Trods forsøg på at få sagen afvist som ubegrundet blev sagen taget op i Hillerød Byret mere end to år efter debatindlægget.

Siger det direkte

Stiig Markager har gjort sig mange tanker om forskerens rolle i den offentlige debat. Og det har der været god anledning til, for gennem årene er Stiig Markager blevet anklaget for alt fra skråsikre udtalelser til aktivisme.

Andre forskere fylder så mange forbehold på deres udtalelser, at borgerne til sidst glemmer budskabet, mener han. Selv har han det anderledes.

"Jeg er god til at sige tingene meget direkte. Så når jeg har 20 sekunder på P4, er det allervigtigste at sige, at det står meget slemt til, og at landbruget i store træk har skylden. De finere metodiske detaljer kan man gemme til en anden gang," forklarer han.

I forhold til kritikken om aktivisme argumenterer han for, at al relevant forskning har et politisk aspekt. Forskning, som har potentiale til at ændre vores hverdag, vil altid være politisk, fordi det betyder noget for, hvordan vi indretter samfundet, lyder argumentet. Og det gælder i den grad hans forskning, der lægger op til svære prioriteringer.

"For nylig blev jeg beskyldt for at være miljøaktivist af en Venstre-mand. Hvis det betyder, at jeg gerne vil bidrage til en bedre fremtid for mine børnebørn, så tager jeg det som en ros. Men han mente det nok nærmere som, at jeg bare opererer på følelser – og det er altså ikke tilfældet."

Men den slags anklager får ikke Stiig Markager til at holde igen. Han ser det som sin opgave at komme med klare løsninger.

"Jeg har brugt lange dage i danske fjorde, på forskningsskibe og foran skærmen på kontoret. Den viden, som er kommet ud af det, er jo kun brugbar, når den blive spredt og brugt. Hvis formidlingen af den så koster kritik og en tur i retten, så må det være sådan, det er."

Kom ikke på tværs af kirken – og landbruget

Da en postbud bankede på Stiig Markagers dør med et nyt brev, der skulle signeres, viste det sig, at ordene i den hvide konvolut ikke var tomme trusler. Stævningen var nu blevet til virkelighed.

Medieinteressen var enorm, og når telefonen nu ringede, handlede journalisternes spørgsmål om Stiig Markager som person – ikke som forsker.

Bæredygtigt Landbrug mødte stor kritik for, at der kunne være tale om det første danske eksempel på en såkaldt ‘SLAPP’ – forkortelsen for Strategic Lawsuit Against Public Participation. Et fænomen, der særligt er kendt i USA, hvor magtfulde parter forsøger at skræmme kritikere og medier gennem trusler om søgsmål. Også selvom de ikke forventer at kunne vinde. 

"Jeg var aldrig rigtig bange for at tabe sagen. Alle forsikrede mig om, at jeg stod godt, lige fra min advokatkone, da det første brev kom, til de to meget kompetente advokater, jeg fik tilknyttet. Det havde ingen gang på jord. Og det tænker man da også, at de må have vidst," siger Stiig Markager om sagen.

Da sagen kom for retten den varme junidag i 2021, blev det tydeligt, at der var tale om en særlig sag. Flere miljøorganisationer havde taget plads med bannere foran Hillerød Byret, hvor de demonstrerede til fordel for Stiig Markager.

Indenfor skulle de fyldte tilskuerbænke medjournalister, venner og kolleger snart blive vidner til metodiske krydsforhør og advokater, der kom helt op på de høje nagler.

Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør, Jørgen Evald Jensen, forklarede fra vidneskranken, at han ikke kunne genkende Stiig Markagers påstande i den rapport, professoren ellers havde henvist til. Stiig Markager selv forklarede, at datagrundlaget for hans tal var de selvsamme vandprøver og analyser. Han havde blot brugt en mere finmasket beregningsmetode og analyseret tal fra 2010 i stedet for fra 1990.

"Havde vi fået dokumentationen i tide, havde vi ikke indledt sagen," sagde Bæredygtigt Landbrugs advokat Uffe Baller efterfølgende, da Stiig Markager havde redegjort for sine udregninger.

Advokat Jonas Christoffersen, der repræsenterede DM og Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde, fortalte dommeren, at der var noget endnu vigtigere på spil end en dom over sandhedsværdien af Stiig Markagers udtalelse.

"Galilei kom galt af sted ved at komme på tværs af kirken. Nu er det andre interesser, hvor man kommer galt af sted, hvis man går på tværs af dem," sagde han i sine afsluttende bemærkninger på den dramatiske dag, der skulle slutte uden forløsning.

Dommerens beslutning lod vente på sig indtil knap en måned senere, hvor Stiig Markager sad hjemme i stuen med sin computer og opdaterede Hillerød Byrets hjemmeside.

Stiig Markagers udtalelse var baseret på forskningsanalyse og fremsat for at varetage en samfundsmæssig interesse, stod der. Derfor var der ikke tale om en ærekrænkelse, og Stiig Markager skulle frifindes, konkluderede dommeren.

For professoren var prikken over i’et dommerens henvisning til universitetslovens formuleringer om, at universiteter skal dele deres viden og tilskynde deres medarbejdere til at deltage i den offentlige debat.

Stiig Markager pustede ud og brugte resten af dagen med journalister i røret.

Ny retssag?

For tiden er den offentlige stemning omkring landbrugets interesser under forandring, mener Stiig Markager.

"Og det er på tide."

Da Landbrug & Fødevarers viceformand i februar kaldte Stiig Markager ’sindsforvirret’, afviste viceformanden i samme interview, at landbruget var skyld i det høje iltsvind i 2023. Det fik miljøminister Magnus Heunicke (Socialdemokratiet) til at sammenligne landbrugets top med tobaksindustriens historiske kamp mod forskning i tobakkens sundhedsskadelige effekter.

Også denne gang var støtten stor til Stiig Markager på sociale medier, hvor flere opfordrede ham til at anlægge en injuriesag mod viceformanden.

"Jeg er i det offentlige rum for at oplyse om sammenhængen mellem næringsstoffer og havmiljøets tilstand. Jeg er ikke interesseret i at bruge mit liv på en retssag," konkluderede Stiig Markager efterfølgende i Politiken.