Sif arbejder som skjald: "I fortiden var musikken et værktøj"
Foruden af være skjald i Sagnlandet Lejre har 27-årige Sif Wiimh en bachelor i musikvidenskab. © Foto: Simon Jeppesen
"Jeg bliver altid så vildt imponeret af alle de fantastiske ting, som fortidens mennesker har kunnet. Det giver mig en stor respekt for det, vi står på skuldrene af", siger Sif Wiimh, som er skjald i Kongehallen i Sagnlandet Lejre.
Sif Wiimh, 27 år, er bachelor i musikvidenskab og formidler blandt andet viden om vikingetiden i Sagnlandet Lejre:
"Jeg er skjald i Kongehallen. Min lyre med seks strenge er stemt i a-mol med et G i bunden. Det er en kirketoneart brugt i mange gamle doriske folkemelodier som fx ‘Drømte mig en drøm i nat’.
Dengang var musikken et værktøj. Skjalden priser kongen i sang og synger både nyheder og eventyr.
Sangen bruges også i arbejdssammenhænge.
Når vi gennemfører undervisning i husmandsstederne, synger jeg fx en smørkærnesang.
Endelig er det en samværsform, og sangen behøver ikke at lyde godt. Man skal ikke ’performe’.
Det handler om at være sammen om at synge og fortælle.At gøre det i praksis giver en større forståelse for, hvad der virker.
Jeg bliver altid så vildt imponeret af alle de fantastiske ting, som fortidens mennesker har kunnet.
Der er meget visdom og læring at hente for os nutidsmennesker, når man udforsker fortiden på egen krop. Det giver mig selv en stor respekt for det, vi står på skuldrene af".