Giv videre

Jeg har aldrig brudt mig om faglighed.

Altså ordet. Alt for ofte bliver det slynget ud som en dårlig undskyldning, når de gode argumenter løber tør: Du skal respektere min faglighed! Et ekskluderende begreb, der holder andre ude fra den lukkede klub af ligesindede, og et retorisk skjold mod kritik, man ikke ønsker at tage til sig.

Jeg kan ikke se faglighed klart for mig. Det er en grumset mikstur af traditioner, identitet, praksis, viden, filosofi. Alt kan proppes ned i reagensglasset med faglighed. Man kan altid knytte noget til faglighed, relatere det til faglighed, henvise til faglighed. Men ordet selv er flygtigt, forvirrende. I hvert fald for mig.

I denne udgave af magasinet kan du læse en række historier, hvor medlemmer ikke nødvendigvis bruger ordet faglighed til at puste sig selv op. Men de udøver den gennem handling i allerhøjeste grad. Fællesnævneren er, at de giver deres viden videre, deres erfaring og erkendelse. Og er det egentlig ikke det, der er kernen i faglighed? At dele det, man kan, med andre.

Det gør Jeanette Varberg på en måde, jeg er imponeret over. Hun bruger sin arkæologiske forskning til at håndtere og formidle sin egen kræftsygdom. "Da jeg selv blev syg, gjorde jeg som tusinder før mig: googlede mig selv ud over afgrunden. Det, der hjalp mig allermest, var at læse om andres erfaringer, så nu giver jeg lidt tilbage til puljen", siger hun i portrættet.

Det må i bund og grund være samme trang til at give sin viden videre, der driver Birgitte Wern til at blive ved med at arbejde, selv om hun i en alder af 74 år mistede jobbet. Keep calm and carry on, som hun siger.

Jeg genkender den samme passion i vores nye serie ‘Et arbejdsliv er forbi’. Hver eneste måned går DM-medlemmer på pension efter lange arbejdsliv. Hvad er det, de siger farvel til, og hvad står tilbage hos dem, der er på vej videre? Denne gang hører vi Peter Birkelunds historie. Han har været ansat på Rigsarkivet i 25 år – og stopper alligevel ikke med at forske.

Metoden er forskellig fra menneske til menneske. Men missionen er den samme. At give viden, indsigt og handlekraft videre til andre, at hjælpe dem bare en smule.

For Rasmus Willig har den mission betydet et farvel til livet som forsker. Klimakrisen er for altoverskyggende til, at han alene kan finde mening i de videnskabelige teorier. For ham er det nødvendigt at gøre noget i praksis. At formidle og forandre – nu som forstander på Suhrs Højskole. "Hvis du læser klimavidenskab på universitetet, kan det være, at før du er færdig med studiet, så er det allerede for sent", bemærker han.