Dansk Magisterforening

Birgitte nægter at gå på pension. For hende handler det om at keep calm og carry on

Selvom Birgitte Wern blev sendt på ufrivillig pension fra hendes arbejdsplads gennem 39 år, er hendes arbejdsliv langt fra ovre. Faktisk strømmer jobtilbuddene ind. Der er så mange, at hun må vælge og vrage mellem hvilke, hun helst vil. © Tegning: Jakob Fälling

Af Jakob Fälling
Del artikel:

71-årige Birgitte Wern mødte verdens magthavere og havde rigets ministre på skolebænken. Nu har hun mistet sit job, men nægter at gå på pension. For hun har stadig en intellektuel sult, der skal stilles.

© Tegning: Jakob Fälling

Marts 2023

Hun sidder i spisestuen i det rummelige rækkehus i Nordsjælland og klipper papir i stykker.

71-årige Birgitte Wern er omgivet af poser og sække med alt det, der har præget hendes arbejdsliv i næsten 40 år. På borde, stole og i hjørnerne tårner det sig op: dvd’er med spillefilm på engelsk og fransk, ordbøger, romaner og souvenirs. Et Eiffeltårn i metal, en Queen Elisabeth-tekop og en sort skraldesæk med dyrebare silkeroser, hun vil forære til Røde Kors-butikken oppe i byen.

Birgitte Wern skubber en bunke franske dvd’er til side. Der ligger et tykt omslag med ‘Les grades de la legion d’honneur’, franske ærestitler. Dem gemmer hun.

Birgitte Wern er en smule rundtosset. Hendes vidunderlige arbejdsplads og anker i tilværelsen gennem 39 år, Folketingets sprogtjeneste og sprogskole, har pludselig omstruktureret og sendt hende på ufrivillig pension. Det betyder, at den aldrende magister i fransk og engelsk ikke længere skal tolke og undervise folketingsmedlemmer og ministre. Hun skal ikke længere hjælpe formanden med at modtage udenlandske delegationer, sådan som hun har elsket.

Hun fik fjorten dage til at rydde sit kontor, og derfor sidder hun nu med den store papirsaks fremme. I løbet af de fjorten dage, der gik fra opsigelsen, grovsorterede hun sine papirer og makulerede alt det, der indeholdt personfølsomme oplysninger om folketingsmedlemmer. Resten tog hun med hjem. Så kunne hun finsortere minderne og forsøge at filtre det private ud fra det arbejdsmæssige. Det er det arbejde, hun er i gang med nu, og de papirer, der har en snert af at være konfidentielle, bliver sirligt klippet i småstykker. Man er vel embedsmand. Eller var.

Spørgsmålet er, hvad Birgitte Wern nu skal være?

© Tegning: Jakob Fälling

April 2023

Birgitte Wern smiler bredt, da endnu en politiker træder ind til hendes afskedsreception i et sidelokale ved Snapstinget. Han giver hende hånden, og andre takker hende på skolefransk og engelsk. Birgitte Wern startede i sit job her i 1983, samme år som Pia Kjærsgaard blev valgt ind i Folketinget, den eneste MF’er, som har været i tinget længere end Birgitte Wern. Hun kigger da også forbi og siger ordentligt farvel.

Birgitte Werns arbejdsliv har været helt fænomenalt. Som leder af Folketingets sprogtjeneste og sprogskole har hun været med til at drive parlamentets sprogskole, hvor hun har haft ministre og folketingsmedlemmer på skolebænken i engelsk og fransk. Hun har assisteret Folketingets formand, når der var officielle besøg, og der har hun mødt Nelson Mandela, Dalai Lama og en lang række internationale statsledere.

Hun har koordineret gigantiske tolkeindsatser såsom EU-topmødet, har oversat love, og så er hun og det øvrige sprogværksted trådt til, når et udvalg skulle finde ud af, hvordan de præsenterer sig på et andet sprog under et besøg. Hvad hedder forsvarsudvalg eller erhvervsskoleindsats eksempelvis på officielt fransk? Og hvordan er det nu med etiketten, når man hilser på i det engelske overhus?

"Jeg har mødt utroligt mange spændende mennesker i mit arbejde. Jeg har jo haft den lykke, at jeg har arbejdet med mine personlige interesser", siger hun.
Men nu er det altså slut, og mens cellofanpakkerne på gavebordet hober sig op, vandrer tankerne til dagen i morgen og dagen efter igen.

Birgitte Wern har indtil videre fortsat sin gamle morgenrutine: Tidligt op, gåtur med Jack Hund og morgenmad. Men herefter er alting anderledes. Hvor hun tidligere satte sig ind i bilen og kørte mod Christiansborg, sætter hun sig nu med sine to do-lister.

"Jeg forsøger at lade være med at have ondt af mig selv, og jeg har aldrig haft tendens til at blive deprimeret. Så det handler om at keep calm and carry on", siger hun.

Jeg savner at give viden videre

Birgitte Wern

Birgitte Wern har et godt liv fyldt med gode venskaber, faglige netværk, familie, ture i Det Kongelige Teater, gåture og balletøvelser, bare for at nævne noget af det. Hun følger stadig med på to franske tv-kanaler og en engelsk. Rent økonomisk kunne hun godt gå på pension.

Men når hun har hakket dagens to do-liste af og dyrket det sociale liv, er der stadig noget tilbage: hendes intellektuelle sult.

"Jeg kunne da godt lave nogle løbesedler og dele dem ud i postkasserne: "Nu kan alle lære at bøje être og avoir". Men jeg tror, det er lidt for kedeligt at give privatundervisning til gymnasieelever. Jeg er jo vant til at coache ministre og folketingsmedlemmer", siger hun.

Derfor har Birgitte Wern med hjælp fra sin fagforening DM fået forhandlet sig til et outplacementforløb. Her kan hun bruge 50.000 kroner på at finde ud af, hvad hun skal gøre med resten af sit arbejdsliv. Hun overvejer seriøst at starte sin egen virksomhed.

"Jeg savner at give viden videre. At se andre udvikle sig og bruge sproget i deres regi. Og så savner jeg at blive udfordret", siger hun.

© Tegning: Jakob Fälling

Maj 2023

Vækkeuret ringer kl. 05.00, så der er tid til en ordentlig kop morgenkaffe, inden Birgitte Wern kører mod Christiansborg til sin første undervisningstime som freelancer. Hun skal undervise et medlem af Folketinget i engelsk. Mere må Birgitte Wern ikke oplyse, for selvom hun ikke længere er embedsmand rent formelt, er hun stadig underlagt tavshedspligt.

"Jeg er rigtig glad over at blive spurgt. Det er skønt, at jeg får noget arbejde tilbudt", siger Birgitte Wern, der sammenligner opgaven med at få en guldklump i hånden.

Birgitte Wern har faktisk fået flere jobtilbud, end hun turde drømme om for et par måneder siden. Hun siger nok nej tak til franskundervisning i den lokale lektiecafé, for hun vil hellere undervise folketingsmedlemmer.

Mere attraktivt er tilbuddet fra en af de bedste sprogskoler i England, hvor elever tager over for at bo og modtage undervisning. Her har Birgitte Wern fået tilbud om at blive skolens danske agent. Og så er der nogle, der har henvendt sig med ønske om skriftlige oversættelser fra fransk. Endelig har hun fået det råd, at politiet i Hellerup savner tolke, der kan oversætte fra fransk til dansk, eksempelvis ved afhøringer.

Indtil videre er det for tidligt at sige, om opgaverne stiller Birgitte Werns intellektuelle sult.

Birgitte Wern og hendes ene elev i Folketinget har indgået en længerevarende aftale om en times undervisning om ugen, men som Birgitte Wern siger, så ved man jo aldrig, hvor længe sådan noget varer i den politiske verden. Folketingsmedlemmer skifter udvalg, regeringer bliver væltet, valg bliver udskrevet.

Det bekymrer hende ikke synderligt, for sådan er gamet.

"Det gør ikke så meget. Det er jeg jo vant til", siger Birgitte Wern.

Akademikere bliver længere på arbejdsmarkedet

Nye tal fra AkademikerPension bekræfter, at akademikere bliver ældre og ældre, før de går på pension, og den tendens har været stabil de seneste 15 år. Den gennemsnitlige akademiker, der får sin første pensionsudbetaling, er i dag 67 år. I 2008 var gennemsnittet næsten tre år yngre.

I forskningsprojektet SeniorArbejdsliv har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) dokumenteret, at mange af os forventer at arbejde længere. I studiet deltager 12.000 beskæftigede danskere over 50 år, og resultater fra 2022 viser, at 30 procent af akademikerne forventer at trække sig senere tilbage end folkepensionsalderen.

Professor Lars L. Andersen står bag undersøgelsen, og han har i en række andre studier fundet ud af, at ældre medarbejdere ønsker fleksibilitet og anerkendelse, men også udviklingsmuligheder i deres arbejde.

"Det peger på, at der hersker nogle gammeldags fordomme omkring alder i arbejdslivet. Mange forbinder aldring med afvikling, men medarbejdere over 50 år vil faktisk gerne udvikle sig i deres arbejde", siger Lars L. Andersen og tilføjer, at hele vores tilgang til seniorarbejdsliv skal gentænkes, hvis vi vil fastholde ældre i længere tid.

I april 2023 erklærede Børsen med baggrund i en undersøgelse fra Dansk Erhverv, at de ældre er en nøglegruppe for den danske økonomi i en tid, hvor arbejdskraftsudbuddet falder, og behovet for arbejdskraft vokser. Selv om antallet af danskere over 54 år i arbejde har været kraftigt stigende de seneste par år, er potentialet stadig stort, for beskæftigelsesfrekvensen for danskere over 60 år har igennem en årrække ligget under gennemsnittet i OECD-landene.

"Når vi ser ind i vores demografi, så får vi stadig flere ældre og færre unge. Derfor skal vi have et arbejdsmarked, hvor der er plads til vores seniorer, og der er et kæmpe potentiale, hvis vi får flere fra den gruppe med", sagde beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen til Børsen.

}