Julie er tilbage på gulvet

Jobbet som børnebibliotekar er det fedeste i hele verden – altså hvis du spørger mig. Vi får lov til at arbejde med børn på en lystbetonet og åben måde, som er virkelig sjov og inspirerende. I modsætning til lærerne eller pædagogerne skal jeg ikke vurdere børnene eller stille krav til dem. Jeg skal blot inspirere og støtte dem. Det synes jeg er et stort privilegium. 

Jeg har altid været nysgerrig på mit fags muligheder og været så heldig, at jeg i mine 20 år som børnebibliotekar har prøvet mange forskellige ting og været mange forskellige steder. Der er stor forskel på både borgere, økonomi og prioriteringerne, afhængigt af om du for eksempel arbejder i Rudersdal Kommune eller i Brøndby Kommune. Jeg har også selv prøvet kræfter med forskellige roller, ansvarsopgaver og uddannelser. 

I februar fik jeg et nyt job i Brøndby Kulturhuse og Biblioteker. Før det arbejdede jeg fem år hos Københavns Biblioteker, hvor jeg sad ”backoffice” og købte børnebøger ind og udviklede koncepter til alle kommunens biblioteker. Det var sjovt og lærerigt at nørde tal og data og se, hvordan vores initiativer blev til succes. Men jeg savnede børnene og kontakten til borgerne. En ting er at kigge på børn gennem data, noget andet er at høre, hvad de synes. Derfor er det skønt at være tilbage på gulvet, som jeg kalder det.

Jeg laver virkelig mange forskellige ting på sådan en arbejdsdag. Det ene øjeblik er jeg klædt ud med en ko på hovedet, fordi jeg har bondegårdstema med en børnehave, og det næste er jeg en seriøs litteraturformidler, som holder oplæg for udskolingen. Jeg har en titel som tovholder på skoleområdet, hvor jeg skal videreføre og opdyrke samarbejdet med skolerne. Jeg drømmer om en dag at blive skolebibliotekar. Så det er bare fedt at få endnu mere erfaring med området. 

Tidligere i min karriere har jeg været både personaleleder og udviklingschef, og det tror jeg har gjort mig til en bedre medarbejder. Nu ved jeg, at det politiske spil fylder mere, end man måske lige tror. Der er meget strategi og mange kommunale visioner, som man skal tage højde for. Tingene er ikke så sort-hvide. 

En af de største yes-oplevelser, jeg har haft som børnebibliotekar, var, da jeg hjalp en ung dreng med at finde læseglæden. Han gad slet ikke bøger, og hans forældre var desperate. Det var lige op til en sommerferie, og han fortalte, at han elskede fodbold, så jeg fandt en bogserie, hvor handlingen udsprang af det.

Efter ferien kom han tilbage. Drengen havde læst alle 13 bind i serien i løbet af ferien. Jeg ved så ikke, om det bare var den bogserie, der vakte hans interesse, eller om det startede en læselyst, men uanset hvad fik han en god oplevelse med i rygsækken.