Katherine hjælper virksomheder med grøn omstilling: "Som en lastbil i mudder"
"Hidtil har det været sådan, at vi bare skulle ramme bundlinjen ved at optimere og maksimere inden for vores eget område. Nu bliver vi nødt til at gøre det uden at overbelaste jordens ressourcer og ved at producere mindre affald", siger Katherine Richardson, professor ved Globe Institute på Københavns Universitet. © Foto: Thomas Steen Sørensen
Katherine Richardson, professor ved Globe Institute på Københavns Universitet, får hver eneste uge henvendelser fra virksomheder og organisationer, der vil have hjælp til den grønne omstilling.
Er den grønne omstilling på arbejdspladsen lederens ansvar?
"Alle har ansvaret for den grønne omstilling, men ja. Det er klart, at når lederen har selve ansvaret for udviklingen af virksomheden, så skal en omstilling i hvert fald forankres der. Det kan godt være, der vil være medarbejdere, der presser på, så ledelsen går om bord, men i sidste ende skal det være forankret hos ledelsen, ellers bliver det ikke til noget".
Hvad kan den enkelte leder gøre?
"Der er mange forskellige måder at gribe det an på. Ved at have visioner eller på den måde, man italesætter udfordringerne på, og den måde, man tænker på.
Det er ret kritisk at tænke systemisk, for vi skal ikke bare superoptimere inden for vores egen lille kasse. Vi bliver nødt til at have øje for alle trade-offs. Det vil sige, at vi skal have øje for, hvor der er negative konsekvenser af vores handlinger, og hvordan vi kan definere de negative konsekvenser.
Det er en helt ny måde at tænke på. Hidtil har det været sådan, at vi bare skulle ramme bundlinjen ved at optimere og maksimere inden for vores eget område. Nu bliver vi nødt til at gøre det uden at overbelaste jordens ressourcer og ved at producere mindre affald, selvom det bliver lidt dyrere. Vi bliver nødt til at gøre det. Dels bliver det krævet, hvis vi fortsat skal have udvikling i virksomhederne, dels fordi rekrutteringen afhænger af det".
Hvilken type modstand støder man typisk på i omstillingen?
"Der er mange barrierer. Den første er vanetænkningen: Sådan plejer vi at gøre. En anden er økonomiske barrierer, hvor fx mindre virksomheder, der måske har lysten til at omstille sig, ikke har risikovillig kapital. Og så er der adfærdsmæssige barrierer, kultur- og holdningsmæssige barrierer og i visse tilfælde også juridiske. Jeg har fx arbejdet med flere virksomheder, der gerne vil gøre noget ved deres overskudsvarme, men bliver bremset af udfordringer med beskatningen".
Folk fokuserer på, at teknologi skal klare omstillingen, men teknologi kan ikke gøre det aleneKatherine Richardson, KU
Hvilke misforståelser er der ved grøn omstilling?
"Folk fokuserer på, at teknologien nok skal klare omstillingen, men teknologi kan ikke gøre det alene. Klima og biodiversitet er ikke noget, teknologi kan klare, for teknologi kan ikke producere energi eller sørge for biodiversitet, som er det, vi har brug for.
Derfor er det et spørgsmål om, hvordan vi bruger vores teknologi, og et spørgsmål om adfærd. Jeg kan ikke nævne en eneste teknologisk opfindelse, der i sig selv har medført, at vi har brugt færre af jordens ressourcer".
Hvor vigtig er den enkelte medarbejders indsats i den grønne omstilling?
"I enhver virksomhed eller organisation kæmper man hele tiden med at finde den rigtige balance mellem top down- og bottom up-styring.
Jeg vil citere FN’s tidligere klimachef Christiana Figueres: At bekæmpe klimaforandring er ligesom at få en lastbil fri af mudderet. Du kan skubbe, men så risikerer du at miste styringen over, hvor den er på vej hen. Du kan trække, men så risikerer du at miste styringen over bagenden, så det skal være en vekselvirkning mellem skub og træk.
Det nytter ikke, at det kun er ledelsen, der står for omstillingen, medarbejderne skal også være med til at formulere de interne politikker".
DM har fokus på bæredygtighed
Arbejdslivet kan ikke skilles fra resten af livet. Det er tanken i DM, der arbejder for en bæredygtig udvikling af både arbejdslivet og samfundet som helhed.
I DM er bæredygtighed at forbedre menneskers trivsel og sikre lighed for nuværende og kommende generationer på arbejdsmarkedet, samtidig med at klodens økosystemer beskyttes.