Stigende priser: Studerende dropper tandlægen

SU’en er fra 2021 til 2022 steget med 86 kr. om måneden. Men det er småpenge når priser på mælk, brød og pasta er fløjet i vejret.  

De 86 kr. svarer til en SU-stigning på 1,2 procent, men siden januar 2021 er priserne steget med 11,3 procent ifølge de seneste indekstal for august fra Danmarks Statistik.

Reelt er de månedlige udgifter for en studerende blot det seneste år vokset med 590 kr. i perioden, viser beregninger, som Nordeas forbrugerøkonom har lavet for Akademikerbladet.

Og der er vel at mærke tale om konservativ budgetlægning.

”Der er absolut ikke tale om en økonomi, hvor man lever i sus og dus. Fx ved vi, at mange studerende betaler op mod 5.000 kr. i husleje”, understreger Nordea-økonom Ida Marie Moesby.

I Nordeas studiebudget er huslejen sat til 3.660 kr. for august 2023. El-udgiften er på et år kun vokset med 23 kr. Når alle de øgede udgifter konservative tal er lagt sammen, svarer det til, at de studerende i løbet af det seneste år er blevet over 7.000 kr. fattigere.

Og udviklingen har tilsyneladende konsekvenser på de studerendes adfærd.

Ifølge en ny undersøgelse fra ALDImeter har 40 procent af de 18-30-årige i løbet af det seneste år sparet på madindkøb, mens 11 procent beretter, at de har sprunget et måltid over. 19 procent har undgået eller udskudt et tandlægebesøg.

”Jeg håber politikerne forstår, at situationen er dramatisk”, siger Julie Lindmann, forperson for Danske Studerendes Fællesråd.

”Det handler jo om at kunne betale huslejen eller få råd til receptpligtig medicin. Så når man kigger på de særligt inflationsplagede grupper, ja så skal man også forholde sig til de studerende”, siger hun.

Ida Marie Moesby er enig i, at de studerende er særligt sårbare.

”Prisstigningerne rammer de studerende hårdt, fordi de forvejen har en stram økonomi. Priserne er steget, men SU’en er stort set den samme, og de fleste studerende kan ikke lige trække på en stor opsparing eller friværdien i en bolig for at få luft i økonomien”, siger hun.  

Skattefrie checks

Det politiske svar på udfordringerne har foreløbig været den aftale, SU-forligskredsen (regeringen, V, DF, R, SF, K, LA) indgik i juni. Her hævede man fribeløbet, så studerende må tjene 4.000 kr. mere end i dag. Enlige forsørgere og modtagere af SU-handicaptillæg, der ikke vurderes at have samme muligheder for at arbejde, fik et engangsbeløb på 2.000 kr. 

Fribeløbet er dermed vokset fra 13.876 til 17.876 kr. per måned. For at tjene det beløb, skal man med en timeløn på 140-170 kr. plus feriepenge arbejde mellem 21 og 26 timer om ugen.

Og den tror Julie Lindmann ikke på.

”Det er jo urealistisk at tro, at vi bare kan arbejde 20-25 timer om ugen. Det har ingen forbindelse til virkeligheden, i hvert fald ikke for det store flertal af studerende. Det er som om man har overset, at videregående uddannelser er tilrettelagt som fuldtidsstudier”, siger hun.

Ifølge Julie Lindmann er SU-ordførerne blevet indhentet af, at de i 2014 besluttede at nedregulere SU-statsen, så der frem mod 2021 kunne spares 700 mio. kr.

Takket være en såkaldt ”dæmpet udvikling” fik de studerende i 2021 udbetalt 406 kr. mindre om måneden før skat, end de ellers ville have fået, viser en opgørelse, som Uddannelses- og forskningsministeriet tidligere har vist Akademikerbladet.

Ifølge Nordeas beregninger er SU’en samlet steget med 11,2 procent fra 2013 til 2022, mens forbrugerpriserne er vokset med 16 procent.

Trods det seneste års store inflation er der blandt partierne i SU-forligskredsen tilsyneladende ikke opbakning til at forbedre SU’en.

De Konservative vil ikke afsætte flere midler til de studerende, mens SF og De Radikale i stedet for mener, at de studerende skal kompenseres med skattefrie engangsbeløb. Socialdemokratiet. Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har ikke svaret på Akademikerbladets henvendelse.