Jobcentrets tilbud til ledige akademikere: Flyt til Estland, og arbejd for 12.665 kr. om måneden

Med enkelte undtagelser afholder Jobcenter København hver onsdag en times "JobForum for Akademikere". Her kan ledige akademikere i København høre oplæg fra private og offentlige virksomheder og få adgang til stillingsopslag til virksomhedspraktikker, løntilskudsstillinger og ordinære job.

Blandt dem, jobcenteret har bedt om at holde oplæg, finder man den danske medieovervågningsvirksomhed Infomedia, der er ejet af JP/Politikens Hus og Berlingske Media. Infomedia har blandt andet brugt muligheden til at søge dansksprogede akademikere til sin afdeling i Tallinn, Estland.

Lønnen som "specialist til medieovervågning" er på 1.700 € om måneden før skat for en 40-timers arbejdsuge. Det svarer til cirka 12.665 kr. og er altså langt under dagpengesatsen for ledige akademikere og meget langt fra det, der er aftalt i overenskomsterne i Danmark.
Stillingen er også blevet promoveret på jobcenterets LinkedIn-profil. Det er en slags social dumping for akademikere, mener formanden for Magistrenes A-kasse, Per Clausen.

"Det virker efter min mening helt urimeligt, at man på den måde forsøger at udøve social dumping. Og jeg synes jo ikke, at jobcenteret skulle medvirke til det. Det synes jeg heller ikke, at Infomedia skulle", siger Per Clausen.

Sådan ser beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken fra Venstre ikke på det. Han kalder jobtilbuddet for "god borgerservice".

"Jeg synes, at man som ledig akademiker skal være både fagligt og geografisk mobil", skriver han i et svar til Akademikerbladet.

"Hvis den enkelte ledige synes, at et givent job i udlandet er en god idé, er det da god borgerservice også at orientere om jobåbninger i udlandet. Og så må man jo formode, at lønrammen er afstemt med de leveomkostninger, der er i det pågældende land", siger Jens-Kristian Lütken.

Selv mener Infomedia, at stillingen er en attraktiv mulighed for at få et spændende arbejdsliv.

"Det er en spændende branche, hvor man faktisk kan komme ind, og hvis man er villig til at lære og har nogle kompetencer og noget viden, så kan man faktisk ende et sted, hvor man kan blive udfordret og få et spændende arbejdsliv", siger Søren Holm Hvilsby, der er Head of Nordic Operations ved Infomedia.

Det er ikke ulovligt. Men er det rimeligt?

Normalt ville jobcenteret ikke formidle stillinger, hvor forholdene er markant dårligere end i overenskomsterne. Det fortæller Ledelsessekretariatet i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune i en mail.

"Hvis jobbet er herhjemme, har Jobcenter København som en fast del af arbejdsgangen en dialog med virksomheden forud for en rekruttering, hvor det sikres, at virksomheden indvilger i, at ansættelsen sker efter overenskomst eller på overenskomstlignende forhold", skriver Københavns Kommune.

Når det vedrører stillinger i udlandet, er den ledige imidlertid overladt til sig selv. Ifølge kommunen er det her op til den enkelte ledige at vurdere løn og arbejdsvilkår.

"Vi pålægger på ingen måde ledige at søge job i udlandet. Det er helt op til den ledige selv at vurdere, hvorvidt det overhovedet er relevant at søge et job i udlandet", lyder svaret til Akademikerbladet.

Det får den erfarne arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen til at kalde jobformidlingen for "omvendt social dumping".

"Det er omvendt social dumping, fordi det ikke er sådan, at der kommer nogen fra et lavindkomstland og så tager arbejde her. Det her er det modsatte. At man så at sige eksporterer noget til et lavtlønsland, hvor man så pådutter dem, der tager arbejde derovre, en meget lavere løn end den, man kan få i en hjemlig sammenhæng", siger Henning Jørgensen, der er professor emeritus ved Aalborg Universitet.

Et jobcenter skal forholde sig til den nationale lovgivning og EU-lovgivningen på beskæftigelsesområdet, pointerer Henning Jørgensen.

Fx sikrer EU-lovgivningen arbejdskraftens frie bevægelighed. Derfor er der ifølge Akademikerbladets oplysninger ikke noget til hinder for eller ulovligt ved, at ledige akademikere i Københavns Kommune i regi af Jobcenter København bliver præsenteret for muligheden for at søge job i udlandet, hvor løn og arbejdsvilkår adskiller sig fra de danske.

Infomedia selv afviser, at der er tale om lav løn.

"Hvis man skal arbejde i Tallinn, så flytter man jo også derover. Det er en del af kravet til stillingen. Den lønsum, den er ret fin efter estiske forhold. Vi har lavet nogle beregninger på det. Hvis du kigger på, når du har betalt alle dine faste udgifter, så er det rådighedsbeløb, du har tilbage, altså omregnet i forhold til hvad du kan bruge i Estland, ret fornuftigt. Vores beregninger viser faktisk, at du har mere til rådighed dér, end du vil have i Danmark", siger Søren Holm Hvilsby fra Infomedia.

"Det er et useriøst udsagn, at Infomedia "pådutter" nogen noget. Vi tilbyder stillinger, blandt andet i Tallinn, Estland, og det er jo fuldt frivilligt, om man vælger at søge stillingen", siger han.
Siden Akademikerbladet første gang undersøgte sagen, har Jobcenter København fjernet det LinkedIn-opslag, der mest direkte fortæller om jobbet i Estland.

Husholdningsbudgettet i Estland

Faste udgifter i Estland

Note: Tallene stammer fra Infomedia selv.
* Ifølge den offentlige estiske styrelse Estonian Investment Agency er den gennemsnitlige månedsløn på 1.548 euro.
** Estland har flad indkomstskat på 20 %
(kilde: Estonian Investment Agency, Enterprise Estonia).
*** En søgning viser, at huslejen almindeligvis svarer til lejen
for en etværelses lejlighed i Tallinn
(kilde: boligportalerne City.ee og KV.ee).
**** I Estland kan udgiften til vand og varme variere markant
mellem sommer og vinter, fx 80 €/md. om sommeren
og 180 €/md. om vinteren
(kilde: International House of Estonia, Enterprise Estonia).