Viser Ellen Imellem, at forskeren er død som intellektuel tænker?

På Twitter har hashtagget #videnerfandemeikkeetsynspunkt spredt sig med samme fart som en femårig i Dinos Legeland.

Ophavskvinden er astrofysiker Anja C. Andersen, der tweetede efter at have været i Deadline for at tale om sin oplevelse i DR-programmet Ellen Imellem, hvor hun blev snydt til at lade sig interviewe af en ”fladjordsteoretiker”, som ville vide, hvordan hun kunne bevise Jordens form.

Sat op over for den absurde påstand, at Jorden er flad, giver hashtagget god mening. Der ikke noget at rafle om – selvfølgelig har astrofysikeren og stort set alle andre mennesker ret i, at Jorden er nogenlunde rund. Men går man mere videnskabsfilosofisk til udsagnet, taler meget for, at viden eller videnskab rent faktisk ér et synspunkt.

”Selvfølgelig ikke et vilkårligt synspunkt, men netop et sandt og metodisk retfærdiggjort synspunkt, der har overlevet det videnskabelige fællesskabs kritiske granskning. Dette er i tråd med en almindelig filosofisk definition på viden som “justified true beliefs” – altså retfærdiggjorte, sande synspunkter”, skrev psykolog og hobbysatiriker Svend Brinkmann på Facebook.

Hashtagget illustrerer et grundlæggende sammenstød mellem den evidensbaserede tradition i naturvidenskaben og den projektorienterede viden fra humaniora og samfundsvidenskab, mener professor MSO Jacob Dahl Rendtorff fra Roskilde Universitet.

”For en fysiker skal man op på et ret højt niveau, før man kan tillade sig at sætte spørgsmålstegn ved de grundlæggende antagelser om verden. Naturlovene er der simpelthen så meget evidens for, at det ville kræve helt enormt meget at rykke på dem. Men i den samfundsvidenskabelige forskning stiller man jo spørgsmål til stort set alt, fordi man har en projektorienteret tilgang til viden og har opgivet tanken om at finde eviggyldige sandheder”, siger han.

Fra Niels Bohr til post-faktuelle eksperter

Jacob Dahl Rendtorff leder et nyt forskningsprojekt, der undersøger ideen om forskeren som en intellektuel tænker i offentligheden. Og sagen om Ellen Imellem illustrerer for ham, hvordan forskerens rolle har ændret sig markant.

Tidligere var idealet den intellektuelle tænker. Forbillederne var forskere som den tyske filosof Hannah Arendt, der talte om både ondskab og arbejdets natur, eller den franske eksistentialist Jean Paul Sartre, der med ståsted på venstrefløjen ofte blandede sig i politiske debatter. Et dansk eksempel har vi også: Niels Bohr.

”Niels Bohr var på den ene side meget teoretisk anlagt og respekteret for sin faglige kunnen. Men han blev også en aktivist, for eksempel da han opdagede problemerne ved atombomben. Bohr kunne både tale om de faktuelle forhold og verdens byggesten, men optrådte også som en moralsk autoritet, der kunne sige noget om, hvad være verden bør være”, siger Jacob Dahl Rendtorff.

Han anerkender DR’s forsøg på at gøre viden tilgængelig for børn og unge ved at gøre forskningen til underholdning. Og derfor mener han godt, der kunne være en større åbenhed over for selve konceptet fra den videnskabelige verden.

”Der er noget filosofisk interessant i at stille sig på barnets side og stille de dumme spørgsmål, som jo er det, Ellen Imellem prøver at gøre. Det kræver, at spørgsmålene er reelle og situationen fair– og her fejler DR nok – men jeg synes alligevel, at man som forsker må have en åbenhed og sige: Jeg kan godt gå ind i de situationer – og det kan jeg blandt andet, fordi ikke alle mine svar behøver at holde sig til det rent evidensbaserede. Jeg kan også brede dem ud til det filosofiske plan”, siger Jacob Dahl Rendtorff.

Det ideal er ifølge Rendtorff dødt i dag. I nutidens medier vil forskeren blive iscenesat som for eksempel som aktivist, kendis, professortype eller en ekspert, der formidler ren faglig viden uden at give nogen form for politisk eller moralsk vurdering.

Ellen Imellem introducerer imidlertid en helt ny rolle for forskeren, mener Jacob Dahl Rendtorff.

”I Ellen Imellem træder forskeren ind i det post-faktuelle samfund, hvor der ikke findes en sandhed, og hvor alle meninger er lige gode. Man forsøger at pille forskeren ned ad en piedestal og vise, at han eller hun ikke er forskellig fra andre borgere”, siger Jacob Dahl Rendtorff.

Forestillingen om en flad Jord er filosofisk interessant

Spørgsmålet om, hvordan man kan bevise, at Jorden er rund, gemmer nemlig på vigtige filosofiske erkendelser, som er værd at diskutere, mener professoren.

Fænomenologen Edmund Husserl har i et essay skrevet om netop den forestilling, at Jorden er flad. Som udgangspunkt vil Jorden altid intuitivt opleves som flad. Det kræver en videnskabelig erkendelse og abstraktion at forstå den anderledes. Og her ligger altså en væsentlig debat, mener Jacob Dahl Rendtorff.

Problemet med programmet er imidlertid, at synspunkterne ikke bliver kvalificeret eller udfordret godt nok, tilføjer han.

”I Ellen Imellem siger man: Bare jeg har en mening, så er det godt nok. Men alle ideer er ikke lige gode. Det handler om den måde, man kan fremføre sine synspunkter. Inden for videnskaben lærer man at begrunde synspunkter, være åben over for andres synspunkter og angribe dem kritisk for at finde evidens for dem. Og fordi forskerne har arbejdet med deres felt i mange år, kan man ikke bare komme ind fra gaden og mene noget med samme vægt uden at kunne begrunde det. Det aspekt tager programmet ikke op”, siger Jacob Dahl Rendtorff.

”I sidste ende fejler DR, fordi man ikke forsøger at tænke med forskerne i et forsøg på at blive klogere. Man tænker imod dem”.