Topchef melder markant ud: Feminisme giver bedre arbejdspladser

Feministisk ledelse er vejen frem, hvis man vil sikre et godt arbejdsmiljø. Det mener  Lars Koch, Oxfam IBIS' nye generalsekretær.

Så kan medarbejderne vente sig store forandringer, eller er udmeldingen bare en intellektualiseret omgang management-bullshit fra en 56 år gammel halal-hippie? Akademikerbladet er gået Lars Koch på klingen.

Visse danskere ser rødt, når ordet feminisme optræder i sammenhæng med både ledelse og andet. Hvad er det specifikt ved dine ledelsesprincipper, der gør at du benævner dem som feministiske?

Feminisme handler om rettigheder og lighed og har et stærkt fokus på magt, diversitet, inklusion og ansvarlighed. Alle skal behandles lige og med respekt – uanset køn, alder, race, religion, om man er ekstrovert eller introvert, om man har formel, uformel eller ingen magt.

Vi bruger feministiske principper til at sætte spotlight på de strukturer, der systematisk marginaliserer nogle grupper og giver mere magt til andre grupper og personer. Det starter med at se ind i sin egen praksis, balancere sit eget ego og være ansvarlig, gennemsigtig og inkluderende i de teams, man arbejder i. Det er klassisk værdibaseret ledelse, bare med et feministisk udgangspunkt.

Du har fortalt mig, at feministisk ledelse også for dig er ensbetydende med at sætte ”god opførsel på formel”. Betyder det, at ledere, der ikke bekender sig til feminisme, ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt?

Ikke nødvendigvis, men i den feministiske tilgang ligger en erkendelse af, at der er brug for store kulturforandringer, hvis pengene, magten og indflydelse skal fordeles mere retfærdigt. Oxfam IBIS har i mange år arbejdet efter feministiske principper i vores globale arbejde. Jeg vil gerne, at vi også internt i organisationen har fokus på bevidste og ubevidste magt-ubalancer.

Hvordan kommer medarbejderne helt konkret til at mærke, at organisationen nu skal styres ud fra feministiske ledelsesprincipper?

Det er et on-going kulturarbejde, og vi kommer løbende til at justere på vores egen adfærd og holdninger. Omstillingen kræver et langt større arbejde af min generation, end den gør af de unge. De har generelt en langt mere naturlig tilgang til diversitets- og kønsspørgsmål, og de reagerer meget mere prompte på alle former for bias.

Vi prøver at inkorporere kulturændringerne, fx ved at bede medarbejderne om i deres MUS at reflektere over, om vi i hverdagen selv efterlever de værdier, som Oxfam IBIS bygger på. Vi prøver at fange alle former for forskelsbehandling, der sker i det små, både når det fx gælder køn, handicappede eller medarbejdere med anden etnisk baggrund.

Vi er fx også meget opmærksomme på, at mænd, chefer og de ekstroverte ikke løber med al taletiden, når vi holder møder og laver workshops. Privilegier kommer i mange former.

Én ting er at bedrive feministisk ledelse internt. Hvordan påvirker værdisættet Oxfam IBIS´ internationale arbejde?

I det globale perspektiv har vi længe haft fokus på kvinders rettigheder, ligestilling mellem alle køn og ændring af normer, og i arbejdet med økonomisk ulighed og klimakrisens konsekvenser står kvinderne står centralt. Vi ved, at det har en afgørende betydning for om vores programmer lykkes.

De feministiske ledelsesprincipper bliver også vigtige, når vi taler nord-syd problematik. For mit eget vedkommende skal jeg fx tænke over, om det er en partner fra Niger eller Etiopien, der skal udtale sig om en aktuel situation frem for, at det er generalsekretæren fra nord, der kloger sig.

På den lidt højere klinge affødte det store diskussioner, da vi for nyligt skulle beslutte, om vi skulle engagere os i den humanitære krise i Ukraine, fordi vores partnere i det globale syd var bekymrede for, at der blev flyttet ressourcer fra vores indsats i den krigshærgede Sahel-provins på Afrikas Horn til indsatsen i Ukraine.

Flere argumenterede for, at de hvide europæeres krig fik fortrinsret. Det blev imidlertid besluttet, at vi skulle respondere, fordi Ukraine-krisen er så dramatisk, men også fordi den fødevarekrise, som Ruslands invasion afstedkommer, har givet os muligheden for at rette fokus mod sult-katastrofen i Afrika.

Du har også arbejdet med feministisk ledelse på din tidligere arbejdsplads Action Aid. Er du i dag en fuldblods-feminist, der helt er holdt op med at man-splaine?

Haha! Jeg kommer tit til at fylde alt for meget. Jeg er jo vant til at træde op på en ølkasse og bruge mange lange ord. Den 8. marts 2021 deltog jeg i et EU-møde om skat, hvor vi var 24 mænd og en kvindelige sekretær. Der er det min pligt at gøre opmærksom på skævheden og absurditeten.

I forbindelse med interviewet her blev jeg også pludselig opmærksom på, at jeg lige havde sagt ja til sidde med i et ’manel´ på årets Folkemøde. Det er jo bare så typisk at sætte fem voksne mænd sammen i et panel, der skal diskutere nationaløkonomi, skat og investeringer. Jeg nåede heldigvis at stoppe mig selv i tide.

Det vigtige er, at jeg har medarbejdere, der trygt kan sige det til mig, når jeg træder forkert. Ellers skal mine to sønner nok også få opdraget på mig.

Så kan du love dine medarbejdere, at du ved at bedrive feministisk ledelse også sikrer et bedre arbejdsmiljø?

Fra dag ét i mit job som generalsekretær, har jeg forsøgt at være ærlig omkring mine egne svagheder og min sårbarhed. Jeg har været åben om, hvad jeg er god til, og hvad jeg er elendig til. Til det sidste hører, at jeg har svært ved at genkende folk, selv om jeg har hilst på dem, og at jeg skal have hjælp til at følge sager ordentligt til dørs.

Den form for åbenhed kan være med til at sikre et godt arbejdsmiljø. Så jeg tør i hvert fald godt love, at vi i Oxfam IBIS vil gå langt for at rumme folks forskelligheder. Og at vi vil udvise respekt for, at ansatte ikke bare er professionelle maskiner, men hele mennesker.