Kasper Hjulmands store drøm: Jeg vil have et elitecenter, hvor spillerne går side om side med forskerne

Selv om Kasper Hjulmand først og fremmest er drevet af passionen for fodboldspillet, går der sjældent en dag, hvor han ikke også forholder sig til den nyeste viden fra idrætsforskningens verden.

”Jeg er ikke den tålmodige type, der nørder ny teori og har tung faglitteratur liggende på natbordet derhjemme. Men det er en helt central opgave for mig som cheftræner at finde ud af, hvordan jeg får den teoretiske viden flyttet helt ud i benene på spillerne,” forklarer han i en skrattende telefon fra landevejen.

Fodboldherrernes landsholdstræner har studeret idræt både på Københavns Universitet og University of Florida.

”Jeg har kæmpe respekt for, at idrætsforskningen kan være med til at flytte spillernes indsats. Du kan dog ikke bruge teorien til noget som helst, hvis du ikke sætter det ind i praktikkens kontekst og forstår den grundlæggende kompleksitet i spillet,” siger Kasper Hjulmand.

”Jeg bliver i stand til at sætte ord på det, jeg gør”

På landsholdet er Kasper Hjulmand både leder af truppen og af en stab på 15-20 specialister. Specialisternes fagviden er afgørende for hans arbejde, forklarer han.

”Den dialog, vi har, kræver, at jeg forstår, hvad de siger. Jeg skal vide noget - men ikke alt - om det specialisterne siger om fx træningsfysiologi, anatomi og sportspsykologi,” siger han.

Staben er også med til at give ham en forståelsesmæssig ramme for det arbejde, han udfører.

”Det betyder, at jeg bliver i stand til at sætte ord på, hvad det er, jeg gør. For eksempel når jeg tilrettelægger træningen, coacher en spiller eller sætter en retning for holdet”.

Den 49-årige landstræner har flere gange oplevet, at træningsprogrammer bliver ændret og justeret i takt med, at der kommer nye resultater ud fra videnskabens verden.

”For nogle år siden troede vi, at de hold som kunne løbe længst, havde større chance for at vinde. Det viste sig ikke at holde”, forklarer landsholdstræneren.

Siden har man arbejdet højintenst med mange sprints.

”Effekten af det arbejde er vi ikke sikre på endnu. Fodbold er et komplekst spil, så man kan ikke måle alene på de fysiske parametre for at finde sandheden”, siger Kasper Hjulmand.

Den nyeste fysiologiske forskning kigger på ”eksplosioner i core” som en indikator for fysiske toppræstationer, altså evnen til at lave gentagne accelerationer. ”Det rykker sig hele tiden”, som Hjulmand bemærker.

Cryo-skabe, som ved hjælp af ekstrem kulde sætter hurtigere gang i spillernes restitution efter en kamp, er i dag standardudstyr. Pulsmålere og GPS har givet fodboldverdenen værdifuld viden, fx om sammenhængen mellem søvnkvalitet og antallet af skader.

"Det er efterhånden også gammel viden, at vores elitespillere ofte er født i 1. eller 2. kvartal, hvilket er en klar indikator på, at vi forveksler talent med fysisk modenhed, når vi selekterer unge spillere. Vi har dog ikke helt knækket koden for, hvordan børne- og ungdomsfodbolden skal sammensættes, så vi undgår at misse talent,” siger Kasper Hjulmand.

Hjulmand: Forskere og trænere skal nære hinanden

Den 49-årige landstræners popularitet er kun gået én vej, siden han i sommeren 2020 overtog jobbet efter norske Åge Hareide og sommeren efter skabte kæmpe eufori blandt coronatrætte danskere ved at føre fodboldherrerne helt frem til semifinalen i EM.

Tager man den store kærlighed til fodbolden i betragtning, bliver det kun endnu vanskeligere at forstå de vilkår, som professionelle idrætsudøvere tilbydes i Danmark, mener han.

”Det er, som om nogle stadig betragter sporten på højeste niveau som en hobby, folk dyrker i deres fritid. Det er lidt af et paradoks, at vores 17 landshold af piger, drenge, kvinder og mænd ikke har et fast sted, vi kan samles. Og et sted, hvor viden kan genereres ved, at vi samles. Det drømmer jeg om”, lyder det fra Kasper Hjulmand.

"USA har haft professionelle ligaer i over 100 år, i Danmark fik vi de første i slut 70’erne. Måske derfor tager vi stadig ikke elitesport rigtigt alvorligt. Idrætsforskningen er gået mod folkesundheden de seneste år”, påpeger han.

I Portugal kan kommende professionelle fodboldtrænere tage en universitetsuddannelse, der giver mulighed for både at studere sportsgrenens teori og praktik. I Holland og mange andre lande har man samlet spillernes træningsfaciliteter og en række forskningsprojekter under samme tag i et fælles fodboldcenter.

Hjulmand drømmer om en lignende facilitet i Danmark.

”En fysisk bygning, hvor forskere, trænere og alle omkring spillet kan nære hinanden, og hvor man både formelt og uformelt kan samarbejde. Et sted, hvor der foregår innovation. Det kunne både udvikle atleterne i toppen, men også få flest muligt til at dyrke idræt. Sport er ekstremt værdifuldt i ethvert liv. Det er sundt og skaber fællesskaber”. 

Filosofien: En del af noget større

Selv fik Hjulmand sin første knæoperation allerede som 20-årig, netop som han havde taget hul på første semester på KU, og længe inden han overhovedet havde fået den tanke at gå trænervejen.

Der skulle yderligere seks knæoperationer til, før Kasper Hjulmand indstillede sin egen karriere som fodboldspiller. Passionen for spillet var intakt, og han begyndte at fokusere på ledelse og coaching i sporten.

”Mine år på universitetet skærpede min interesse for alt det, der omgiver spillet: psykologi, træningsfysiologi og ledelse”, fortæller han.

Undervejs læste han også nogle fag i filosofi.

”Jeg troede, jeg kunne være tilknyttet universitetet længe, men kunne til sidst ikke kombinere det med min øvrige hverdag. Men filosofi er stadig et grundfag, jeg vender tilbage til med stor nysgerrighed”, siger Hjulmand.

Passionen for fodboldhåndværket er kun vokset med tiden for den ombejlede landsholdstræner. I dag betragter han sig selv som fodboldhåndværker, som en formidler af viden og som leder:

”Jeg er ikke dygtig nok til at være forsker, og for mig er teori for teoriens skyld uinteressant. Først når det kommer ud i benene, bliver det vedkommende for mig”.