Dansk udstilling sendt hemmeligt til Rusland: Afvist for “historisk unøjagtighed”

I forbindelse med 75-året for russernes besættelse af Bornholm efter 2. Verdenskrig åbnede Bornholms Museum sidste forår udstillingen Russerne Kommer! om perioden. Planen var, at en del af udstillingen efterfølgende skulle udlånes til Det Russiske Kulturhus i København i efteråret.

Og alt var egentlig klappet og klart, ind til museumsinspektør på Bornholm Museum Jakob Seerup modtog en mail fra den daglige leder på Det Russiske Kulturhus i august 2021, kort før udstillingen skulle åbne i kulturhuset.

Uden hans viden, var udstillingens materiale blevet sendt til gennemsyn hos russiske ”historiske eksperter” i kulturministeriet i Moskva. I mailen fra Det Russiske Kulturhus stod der, at samarbejdet med Bornholm Museum nu var blevet afbrudt, da historiske eksperter havde stemplet udstillingen som “historisk unøjagtig”.

“De vil kun have propaganda. Det vil betyde, at vi ikke skal fortælle om de voldtægter eller cykeltyverier, som også er en del af historien”, fortæller en ærgerlig Jakob Seerup, der efter affæren træf en hård beslutning.

“Det er med tungt hjerte, men så længe russerne ikke er klar til at se nuanceret på deres egen historie, så er der ikke basis for mere samarbejde”.

Det var meningen, at udstillingen i kulturhuset skulle have bestået af plancher med forskellige tekster fra udstillingen på Bornholm.

Se hvad  Det Russiske Kulturhus gerne ville rette i museets udstilling længere nede i artiklen. 

Kun én "rigtig" fortælling

Jon Reinhardt-Larsen er ph.d.-studerende i russisk historie ved Aarhus Universitet med speciale i historiebrugen i Rusland. Han er ikke overrasket over russernes reaktion på Bornholms Museums udstilling.

“Det er meget typisk. Der er en tradition for censur i Rusland både historisk, men i stigende grad gennem de sidste 20 år”, forklarer han, der forsker i sovjetisk udenrigspolitik mellem de to verdenskrige. 

Siden Putin blev præsident for lidt over 20 år siden, har man i Rusland ønsket at skabe en ny nationalfortælling, som kunne rense deres image efter Sovjetunionens fald og 1990’erne med store økonomiske problemer. 

“Man skulle finde et nyt projekt at samles om. Det blev så den patriotisme og dyrkelse af den store leder, vi ser i dag”.  

Jon Reinhardt-Larsen forklarer, at den russiske stat allerede i 2009 oprettede en kommission mod historieforfalskning. Den skulle udarbejde lovgivning, der kriminaliserede rehabiliteringen af nazismen på tidligere sovjetisk territorie, og formidlingen af falske fortællinger om 2. Verdenskrig, som var til skade for Ruslands omdømme.    

Så selv hvis det ikke er noget kritisk om for Rusland eller Sovjetunionen, så vil det blive censureret, hvis ikke det understøtter den officielle fortælling fra staten.  

Og den altoverskyggende kontrol med historien fik Bornholms Museum altså lov til at mærke: 

“Historie er et våben i arsenalet i Rusland”, siger museumsinspektør Jakob Seerup og fortsætter: “Der er kun én historie, man må fortælle. Det er et totalt ‘Orwellsk’”.  

Et ikke-gennemsigtigt forløb  

Efter resten af Danmark blev befriet 5. maj 1945, forblev russiske soldater på Bornholm i 11 måneder fra 1945 til 1946. Museumsinspektør Jakob Seerup rakte ud til det russiske kulturhus i ønsket om at samarbejde om en udstilling, som kunne give et nuanceret blik på perioden.  

“Jeg spurgte dem i kulturhuset, om de var okay med, at det var mig, der kuraterede udstillingen. Det var de helt med på, til gengæld lovede jeg dem gennemsyn”, fortæller han. 

Der havde været god stemning ved deres første møde. Men ved gennemlæsning af udstillingsmaterialet havde direktionen i kulturhuset et par rettelser.

“De spurgte, om det nu også var nødvendigt at fortælle, at nogle af de russiske soldater, som døde på øen, døde af alkoholforgiftning. Det var en interessant detalje, men ikke afgørende”, siger Jakob Seerup og forklarer, at han derfor indvilligede i at lade den detalje udgå.

Hvorfor slettede du det?

“Fordi jeg gerne ville vise dem god vilje fra vores side af. Jeg havde faktisk regnet med, at de ville have haft flere indvendinger, og var overrasket over, at det kun var de få detaljer, de slog ned på. Jeg ville gerne nå russere i Danmark med udstillingen, da jeg synes, det er en historie, der er relevant for dem.  Jeg tænkte også, at det var en god ide at formidle historien via det centralt beliggende kulturhus i København. Jeg vidste bare ikke, at de sendte teksterne til deres ”eksperter”.  

Jakob Seerup er selv født på Bornholm. Han er uddannet historiker og har særlig beskæftiget sig med søkrigs- og militærhistorie. I den forbindelse har han både arbejdet med og rejst i Rusland. 

Selvom hele forløbet på Bornholms Museum skete længe før Rusland invaderede Ukraine, undrer det ikke Jakob Seerup, at Rusland reagerede, som de gjorde.  

“Rusland er et meget splittet samfund. Den eneste ting, de har til fælles, er ”Den Store Fædrelandskrig” som de kalder 2. Verdenskrig.  Derfor er de så ømfindtlige med den del af deres historie, og det er også i det lys, man skal forstå det afbrudte samarbejde”. 

Mailen fra Rusland i august 2021 blev den sidste kommunikation Jakob Seerup havde med det russiske kulturhus. I dag kan udstillingen Russerne Kommer! fortsat opleves på Bornholms Museum.  

Se Det Russiske Kulturhus' rettelser her

Alt, der er markeret med rødt er rettelser fra kulturhuset. 

Kulturhuset vil gerne have slettet detaljen om, at flere russiske soldater døde af alkoholforgiftning. Her vil Kulturhuset gerne have tilføjet, at volden, der fandt sted på Bornholm i de 11 måneder, var forbundet med krigen.

Kulturhuset ville gerne have rettet, at det var uundgåeligt, at danske kvinder anmeldte voldtægter, begået af russiske soldater, fordi soldaterne havde været på Bornholm i så lang tid. Kulturhuset ville gerne tilføje, at det var sovjetiske soldater, der havde kæmpet andre steder under krigen.