Spring menu over
Dansk Magisterforening

I NGO’erne er fyringstabuet størst

Foto af NGO

I NGO-verdenen bliver der flyttet meget rundt på økonomien, forklarer professor Thomas Bredgaard: "De løbende forandringer betyder også, at der er længere mellem job på faste kontrakter." © Foto: Christian Lue/Unsplash

Del artikel:

Flere end hver fjerde DM’er i en NGO har prøvet at blive fyret. Samtidig er fyringstabuet størst blandt NGOansatte. Men det er ikke utrygge arbejdspladser at være på, pointerer tillidsrepræsentant.

NGO’er og interesseorganisationer boner ud i DM Akademikerbladets spørgsmål om fyringer og tabu til DM’s medlemmer.

Andelen af DM’ere, der har prøvet at blive fyret i den branche, er 27 pct. Fem pct. har prøvet det mere end én gang. Men samtidig med at NGO’erne hyrer og fyrer flittigere end andre, er det også den branche, hvor flest anser en fyring for at være tabu.

Alligevel oplever medarbejderne generelt ikke, at det er et utrygt sted at være ansat. I hvert fald ikke i Kræftens Bekæmpelse, hvor Ann-Britt Kvernrød har været tillidsrepræsentant for 180 akademikere i næsten 20 år.

“Organisationen gør meget for at skabe et godt arbejdsmiljø for sine ansatte. Jeg oplever ikke, at medarbejdernes hverdag er hverken turbulent eller præget af bekymring for den næste fyringsrunde”, forklarer Ann-Britt Kvernrød.
Ligesom i andre NGO’er har Kræftens Bekæmpelse mange tidsbegrænsede ansættelser, hvoraf de fleste er besat af yngre medarbejdere.

“Det er selvfølgelig hårdere for dem, der er i starten af karrieren og kæmper sig fra den ene projektstilling til den næste, så jeg kan godt forstå, hvis de ikke har lyst til, at deres arbejdsliv bliver samtaleemnet på cafeen fredag aften med vennerne”, siger Ann-Britt Kvernrød.

Hvis du brænder ekstra meget for den sag, din arbejdsplads arbejder for, bliver det endnu sværere ikke at tage det personligt, hvis du bliver fyret

Thomas Bredgaard, professor

Svært ikke at tage fyring personligt

Ifølge professor Thomas Bredgaard fra Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet er det ikke spor overraskende, at de projektbaserede arbejdspladser hyrer og fyrer flest, og at tabuet omkring at blive fyret er mest udbredt i netop de organisationer.

“Det er en branche, hvor der bliver flyttet meget rundt på økonomien, og hvor strategierne ofte ændrer sig. De løbende forandringer betyder også, at der er længere mellem job på faste kontrakter”, forklarer Thomas Bredgaard.

Samtidig er den opgave, man løser i NGO’erne, en hjertesag for mange medarbejdere.

“Forskningen viser, at arbejde er identitet, og at den betydning, vi lægger i vores arbejde, rækker langt ud over det økonomiske. Hvis du så tilmed brænder ekstra meget for den sag, din arbejdsplads arbejder for, bliver det endnu sværere ikke at tage det personligt, hvis du bliver valgt fra”, forklarer Thomas Bredgaard.

Fyret på forhånd

I Kræftens Bekæmpelse er økonomien afhængig af fonde, arv og indsamlinger. Coronapandemien satte en kæp i hjulet for en del af foreningens aktiviteter. Fx holdt genbrugsbutikkerne lukket, og Stafet For Livet blev aflyst. Som et resultat måtte organisationen nedlægge 24 stillinger i 2020.

“Det er sjældent, at vi har egentlige fyringsrunder. Det kom faktisk bag på de fleste, at vi pludselig var i en situation, hvor det blev nødvendigt at skære i medarbejderstaben”, forklarer Ann-Britt Kvernrød.

Den store personaleomsætning i Kræftens Bekæmpelse såvel som i andre NGO’er skyldes de mange projektstillinger, som kun eksisterer, så længe der er projektmidler at søge.

“De medarbejdere er jo sådan set fyret på forhånd, hvis man skal sige det lidt firkantet. Vi gør alt for at forlænge folks ansættelser og omplacere dem til andre job. Nogle kan netværke sig til stillinger andre steder i huset. Men det kræver altså, at de taler åbent om, at de er på udkig efter nye udfordringer lige om lidt”, forklarer DM’s tillidsrepræsentant.