God kaffe gør arbejdspladsen bedre

Helt grundlæggende er livet for kort til dårlig kaffe. Det mener Henrik Holmskov, som er specialkonsulent i Viborg Kommunes afdeling Erhverv og Udvikling og DM-tillidsrepræsentant.

I årevis har de ansatte på kommunens rådhus affundet sig med pulverkaffe. Det var ikke populært. Nu har de fået automater med rigtig gode bønner.

“Før talte alle om, hvor dårlig kaffen var. Nu er det lige modsat. Kaffekvaliteten betyder noget for samtalen og grundstemningen på arbejdspladsen”, siger Henrik Holmskov.

Ligesom dyrene på savannen samler sig om vandhullet for at overleve, så trasker danske arbejdstagere flere gange om dagen målrettet efter en kop kaffe på jobbet. Turen efter kaffe er en chance for lige at få en kort, tiltrængt pause fra arbejdet.

Kaffepausen er et af de få tidspunkter i arbejdsdagen, hvor danske arbejdstagere mødes uformelt med kollegerne – måske endda dem fra andre afdelinger.

Vi går nemlig typisk ikke på restaurant eller cafe i frokostpausen med kollegerne, som man gør det i fx Sverige og England. Vi indtager måske ligefrem frokosten hurtigt ved skrivebordet alene foran pc’en. Eller vi drøner op i kantinen og ned til skrivebordet igen.

“Kaffepausen kan have en stor, social betydning for fællesskabet på en arbejdsplads. Her møder vi vores kolleger, og det møde har stor betydning for vores trivsel, men også for opgaveløsningen i jobbet. Forskning viser, at pauserne – ud over at give gladere medarbejdere – faktisk også giver højere kvalitet i opgaveløsningen”, siger Janne Skakon, ekstern lektor på Institut for Psykologi på Københavns Universitet. Hun har forsket i psykosocialt arbejdsmiljø, trivsel og leder-medarbejder-relationer på arbejdspladser.

Under coronakrisen har tusindvis af arbejdstagere arbejdet hjemmefra. Her bliver overgangen mellem arbejdstid og fritid mere flydende og pauserne nemt helt udvisket, påpeger Janne Skakon.

“Man knokler på, og det er sværere at administrere at holde pauser, som nemt bare forsvinder. Vores arbejdsuge risikerer at blive længere end de 37 timer, især når man arbejder med mere komplekse opgaver, der også giver mental beskæftigelse, når arbejdsdagen egentlig bør være slut”.

Pauseforskeren understreger, at når det gælder vigtigheden af at holde pauser fra arbejdet, så er det ikke kaffen i sig selv, der gør forskellen, men selve afbrækket, hvor det også kan være gavnligt fx at bevæge sig eller få lidt frisk luft og måske blot snuppe et glas koldt vand fra hanen.

For det første giver pauser fra arbejdet også en mental pause. Med en frisk hjerne styrker vi vores kognitive overskud, som bidrager til koncentration og evnen til at få gode ideer, og det styrker kreativitet og skaber bedre samarbejde. For det andet har pausen også en social betydning. Den er vigtig både for vores egen og for fællesskabets trivsel på arbejdspladsen.
“Ligesom frokostpausen ikke bør indtages alene foran pc-skærmen, kan pauserne med stor fordel tages i løbet af dagen i fællesskab fx ved kaffeautomaten. Når vi mødes ansigt til ansigt og får mulighed for at tale sammen, minimerer vi misforståelser og antallet af mails frem og tilbage”, siger Janne Skakon og påpeger:

“Når man rejser sig for at hente en kop kaffe, møder man også gerne sine kolleger. Vi får bevæget os lidt i stedet for at sidde på en stol for lang tid ad gangen. Kaffepausen fremmer på den måde bevægelse og mental restitution, men også den faglige dialog og fællesskabet”.

Danskerne er verdensførende i at drikke kaffe

Der er vist ingen tvivl om, at danskerne elsker kaffe. Vi er i hvert fald et af de mest kaffedrikkende folkefærd i verden. 8,7 kilo kaffe drikker hver dansker i gennemsnit om året.

Modregner man børn og såkaldte kaffefornægtere, bliver det ca. fire kopper kaffe pr. dag for danske kaffedrikkere. Det svarer til, at danskerne drak 4,2 milliarder kopper kaffe i 2019 ifølge en opgørelse fra Dansk Kaffeinformation. Og det gælder alene kaffeforbruget via salg fra dansk detailhandel og altså ikke medregnet den store mængde kaffe, der drikkes på cafeer, restauranter og på arbejdspladsen. 

Danskernes private kaffeforbrug overgås kun af Island, Norge og især af Finland. Med et forbrug på 12 kilo kaffe per indbygger drikker finnerne mest kaffe per indbygger i verden om året.

Vores glæde ved kaffen skyldes på mange måder, at den fungerer som bindemiddel i vores sociale liv og har gjort det i århundreder. Først især blandt bønderne på landet, som omkring år 1800 tog kaffen til sig, men siden også i storbyerne, hvor teen ellers havde været mest udbredt siden 1700-tallet. Det fortæller seniorforsker på museet Den Gamle By i Aarhus Annette Hoff.

Hun har forsket i og skrevet flere bøger om nydelsesmidlernes historie – herunder “Den danske kaffehistorie”.

“Kaffe får folk til at snakke, slappe af og hygge sig. Kaffen har været dybt indgroet i den danske befolkning i århundreder og har i dag også bredt sig til arbejdspladserne og dybt ind i hele mødekulturen som det mest udbredte nydelsesmiddel”, siger Annette Hoff.

“At vende noget” over en kop kaffe gør typisk snakken mere uformel og familiær. Det kan danskerne ifølge kaffeforskeren godt lide.

“Skal man have forhandlinger, gør kaffe på bordet det hele lidt mere uformelt. Dybt i danskerne sidder der et lighedstegn mellem hygge og kaffe. Det hænger uløseligt sammen i vores bevidsthed. Derfor er der nok også en ubevidsthed omkring, at vi bare gerne serverer kaffe, når vi mødes”, siger Annette Hoff.

Er kaffepausen truet?

I store dele af 2020 har rigtig mange danske arbejdstagere været henvist til at arbejde hjemmefra på grund af Covid-19-restriktioner. Det har dog ikke fået danskerne til at savne kaffepausen. Det viser en Gallup-meningsmåling fra starten af november måned foretaget for DM Akademikerbladet.

Her er 1.009 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år i job blevet spurgt om deres syn på en række arbejdsrelaterede spørgsmål omkring hjemmearbejde under coronakrisen. Herunder hvor meget de savner kaffepausen på grund af Covid-19-restriktioner. Og her svarer langt de fleste – nemlig 48 procent – at de ikke savner kaffepausen på grund af Covid-19-restriktioner. 20 procent savner kaffepausen lidt. 12 procent savner den noget, mens bare 11 procent savner kaffepausen meget.

Er kaffepausen dermed ligefrem truet?

Ekstern lektor i arbejds- og organisationspsykologi Janne Skakon understreger, at det ikke kan konkluderes, at kaffepausen er overflødig.

“For som arbejdsgiver kan man jo tænke, at så skærer vi da lige den bort. Men man bør i stedet undersøge, hvad der ligger bag besvarelserne i meningsmålingen”, siger hun.

Hvis vi for en stund ser bort fra selve begrebet kaffepause og fokuserer mere på, hvad der definerer en god pause, og hvilket indhold der er vigtigt at have i en pause, så åbnes ifølge Janne Skakon muligheder for at skabe en fælles forståelse for en god og sund pausekultur, der kan styrke engagement og arbejdsglæde.

“Man skal som udgangspunkt forstå, at pauser er vigtige, og så kan man med dette afsæt skabe en dialog om, hvordan pauserne på arbejdspladsen bedst fungerer, bl.a. for at understøtte en sund arbejdskultur og det gode kollegiale samvær. Har vi et godt forhold til vores kolleger, så bliver vi som oftest gladere af at gå på arbejde”, siger Janne Skakon.

Ifølge hende er pauser på danske arbejdspladser i det hele taget blevet langt mere udvandede. I gamle dage kørte der i mange mellemstore og større virksomheder fx en kaffevogn rundt på afdelingerne kl. 10 og igen kl. 14.

“Kaffevognen definerede på den måde en fast struktur for vores pauser. Når den kørte rundt på gangene på faste tidspunkter hver dag, så stoppede folk med at arbejde for at holde en pause sammen over en kop kaffe. I dag er det langt mere random og individuelt, hvornår vi holder en pause og rejser os fra arbejdet. Mange får derfor slet ikke holdt pauser nok, og det er skadeligt for både os selv og for fællesskabet”, siger Janne Skakon og påpeger, at man bør holde pauser og gerne mødes flere gange per dag.

“Mange sidder ved computeren over store dele af arbejdsdagen, og det kan meget hurtigt blive til en isoleret arbejdsdag. Vi skriver også mails, zoomer eller skyper med hinanden. Men det fysiske møde giver noget andet, end når vi mødes på skærmen. Derfor kan kaffepausen være helt afgørende for vores kollegiale samvær, men også for kvaliteten af opgaveløsningen og vores trivsel på jobbet”.

Kaffen betyder noget for arbejdsmiljøet

Ansatte i Viborg Kommune har i den grad oplevet, hvilken forskel dårlig og god kaffe og tid til kaffepausen kan betyde for arbejdsmiljøet.

I årevis har kommunens ca. 800 ansatte på rådhuset måttet affinde sig med pulverkaffe. Men for ganske nylig vandt byens stolthed – Peter Larsen Kaffe – en udbudsrunde, og nu leverer den gamle kaffefabrikant kaffe til de ansatte på byens rådhus.

“Jeg tager vist ikke munden for fuld, når jeg siger, at kvalitetsløftet i kaffe er noget af det bedre, der er sket på arbejdsmiljødelen på rådhuset de senere år”, siger Henrik Holmskov, som er specialkonsulent i Viborg Kommunes afdeling Erhverv og Udvikling og tillidsrepræsentant for medlemmer af DM.

Under en indkøringsperiode blev der først stillet en Peter Larsen-kaffeautomat op på Viborg Kommunes rådhus. Automaten dækkede det område, hvor Henrik Holmskov sidder til daglig.

“Rygtet om, at den nye automat leverede god kaffe, spredte sig som lynild i hele huset, så kollegerne kom valfartende fra andre afdelinger for at drikke den kaffe”, fortæller han.

Nu er der placeret seks Peter Larsen-kaffeautomater på rådhuset. Omkring kaffeautomaterne er der stillet højborde og -stole, og loungemøblerne skaber en slags cafestemning.

“Vi arbejder i et åbent kontorlandskab, så kaffeautomaterne og cafeerne er blevet en indgroet del af den interne mødekultur i huset, fordi der her er faciliteter til at holde det lille, umiddelbare møde over en kop kaffe. Også når man ikke lige har booket mødelokale”, siger Henrik Holmskov.

Hos Peter Larsen Kaffe har man da også fået fokus på, at danske virksomheder de senere år i stigende grad bruger kaffen og kaffeautomaten som omdrejningspunkt for den kollegiale samtale.
At ledelsen på arbejdspladsen investerer i en god kaffeordning, sender også et signal om, at den prioriterer de ansattes trivsel, fortæller Lars Nørskov, som er head of out of home og ansvarlig for strategi og branding hos Peter Larsen Kaffe, som servicerer mere end 3.000 danske virksomheder med kaffeordninger.

“Kaffe er følelser, og det har vi et ansvar for at iscenesætte på arbejds­pladserne på den rigtige måde – både når det gælder kvalitet og personlig forkælelse. For kaffe er både en god start på dagen, fællesskab og en pause fra arbejdet”, siger Lars Nørskov.

Han fortæller, at flere virksomheder som Viborg Kommune er begyndt at investere i at indrette deciderede cafemiljøer rundt om kaffeautomaten på arbejdspladsen, hvor de ansatte kan sætte sig ned i hyggelige sofamiljøer og slappe af eller holde mere uformelle møder.

“Kaffe handler også om at investere i arbejdsmiljøet. Folk har generelt en mere travl og presset hverdag i dag med færre pauser. Så er det godt, at arbejdspladsen fremmer mulighederne for at slappe af og lade op med en god kop kaffe. Det ved ledelsen godt betyder rigtig meget for arbejdsmiljøet”, siger Lars Nørskov.

Kaffe er ifølge Henrik Holmskov da også et helt centralt element i mødet mellem ansatte i huset.

“Vi har aldrig møder, uden at der er kaffe. Vi har heller ikke gæster i huset, uden at vi byder dem på kaffe. Vi har også fast kaffepause hver dag fra kl. 10 til 10.15, hvor man snakker om både arbejde, privaten, vejret og kaffens kvalitet over en kop kaffe i kantinen eller lokalt på afdelingen”, siger han.

Grundet Covid-19-restriktionerne er der for tiden kun omkring 500 ansatte på Viborg Kommunes rådhus. De drikker ca. 55 kilo kaffe om ugen. Og Henrik Holmskov er ikke i tvivl. De ansatte drikker mere kaffe, nu hvor kaffekvaliteten er bedre og cafeomgivelserne indbydende.

“At der er god kaffe til de ansatte, og der samtidig er afsat tid og rum til at drikke den, er et meget enkelt greb til at skabe glæde på jobbet for medarbejderne”, siger han.