Fyringsrunder går især ud over seniorer

Skiftende regeringer og senest statsminister Mette Frederiksen (S) har fastslået, at langt de fleste danskeres arbejdsliv skal være længere og længere, men på offentlige arbejdspladser er arbejdsgiverne tilsyneladende uenige.

For her er det især seniorer, der bliver ramt i forbindelse med fyringsrunder.

Det viser en gennemgang af nedskæringer i 10 kommuner og på tre statslige arbejdspladser, som Magisterbladet har fået aktindsigt i.

Sagerne omfatter i alt 596 afskedigelser og 108 frivillige fratrædelser i perioden 2018-2020.

Aktindsigterne viser, at særligt gruppen af ansatte mellem 46 og 60 år er blevet ramt af afskedigelserne. De udgjorde 51,7 pct. af de afskedigede, men kun 39,5 pct. af de ansatte. Omvendt var der en underrepræsentation af yngre medarbejdere under 40 år blandt de fyrede. De udgjorde 46,9 pct. af de ansatte, men kun 33,6 pct. af de afskedigede.

Sådan fordeler ansatte og opsigelser sig i aldersgrupper

Forskellen på ældre og yngre medarbejdere er endnu større, når det gælder frivillige fratrædelser.

Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne, kalder tallene alarmerende.

“Vi kan simpelthen ikke være tjent med som samfund og slet ikke i den offentlige sektor, at de ældre er dem, der ofres, når vi skal finde besparelser”, siger han.

Men Lars Qvistgaard er samtidig ikke overrasket over, at seniorerne i særlig grad ofres af arbejdsgiverne.

“Det gør mig trist, for det er en problemstilling, vi har forsøgt at rejse før. De faglige organisationer har også ført sager om aldersdiskrimination, men de er ikke vundet, for på den enkelte arbejdsplads kan det være uhyre svært at påvise konkret diskrimination”, siger han.

I DM peger formand Camilla Gregersen på, at politikerne igen og igen beder borgerne om at arbejde længere.

“Så kan det ikke nytte noget, at man ser sådan et mønster. Arbejdsgiverne bør have mere fokus på ikke at fyre seniorer. Derudover skal vi politisk sikre, at ledige seniorer får relevant hjælp til at komme hurtigt tilbage i job”, siger Camilla Gregersen.

Heller ikke i Ældre Sagen er politisk konsulent Anna Sophie Debel overrasket over, at ældre er mere udsat for afskedigelser på offentlige arbejdspladser.

“Det er dybt bekymrende, men desværre også en tendens, vi har set tidligere. Samtidig er det paradoksalt, for mange seniorer har svært ved at finde arbejde igen, og det harmonerer ikke med, at vi står til at skulle arbejde flere og flere år, i takt med at folkepensionsalderen stiger”, siger hun.

“De offentlige arbejdspladser burde gå forrest i forhold til fastholdelse og udvikling af medarbejdere og ikke det modsatte”, siger Anna Sophie Debel.

Ligebehandlingsnævnet behandlede i 2019 kun tre sager om diskrimination af ældre i forbindelse med en afskedigelse, hvoraf der i ét tilfælde blev tilkendt godtgørelse.

Men ifølge Peter Breum, advokat med speciale i ansættelsesret og partner i Sirius advokater, giver Magisterbladets gennemgang af afskedigelser et mere retvisende billede af, hvor udbredt aldersdiskrimination i det offentlige reelt er.

“Moderniseringsstyrelsen og Beskæftigelsesministeriet skal være garanter for, at man ikke diskriminerer, men de offentlige myndigheder lever ikke op til deres egne mål. Man vil ikke have en arbejdsplads, der er for grå i toppen, og derfor afskediger man de ældre”, siger Peter Breum.

“De arbejder måske i nogle tilfælde også lidt langsommere, og så er der den fordom, at de ikke kan tilegne sig nyt. Officielt begrunder man det selvfølgelig ikke med et generationsskifte, men det er ofte de tanker, der ligger bag”.

Ifølge Peter Breum er det imidlertid blevet så godt som umuligt at føre bevis for aldersdiskrimination i sager om generelle nedskæringer, hvor der ikke foreligger andet end en statistisk overrepræsentation af ældre blandt de opsagte.

Det skyldes blandt andet en højesteretsdom fra 2015, hvor Peter Breum selv repræsenterede to fyrede jurister på henholdsvis 58 år og 54 år. Retten stadfæstede, at det ikke var aldersdiskrimination, selvom de to kunne henvise til, at ingen af i alt fem opsagte var under 53 år, ligesom 65 ud af 79 medarbejdere havde kortere anciennitet end de opsagte. Men i sin afgørelse lagde Højesteret vægt på, at den 54-årige havde fem ældre kolleger i sin afdeling og den 58-årige én ældre kollega, der ikke blev opsagt.

“Selvom det forekommer usandsynligt, at det kun er de ældre, der rammes, så kan de altså nøjes med at efterlade én ældre medarbejder. Så jeg er ikke et sekund i tvivl om, at der foregår masser af diskrimination, og jeres tal ligner et mønster, men dommen er desværre en kæp i hjulet for nye sager”, siger advokat Peter Breum.

Statslig arbejdsgiver vil ikke forholde sig til forskel

På de tre statslige arbejdspladser, der er omfattet af Magisterbladets aktindsigt, Rigspolitiet, Landbrugsstyrelsen og Uddannelses- og Forskningsministeriet, udgjorde opsagte over 56 år 40,2 pct. af i alt 142 afskedigede, men kun 20 pct. af alle ansatte.

I Uddannelsesministeriet var tillidsrepræsentanter da også opmærksomme på, at der var en skævhed, når man lagde tallene sammen.

“I Styrelsen for Forskning og Uddannelse var der en væsentlig overrepræsentation af ældre blandt de opsagte, men da vi rejste sagen over for ledelsen, var svaret, at man udelukkende havde kigget på, hvem der bedst kunne undværes. Og vurderingen i fagforeningerne var også, at man ikke havde beviser til at rejse en sag”, siger tillidsrepræsentant Stefanie Bondy Jørgensen.

Magisterbladet har bedt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen om at forholde sig til forskellen, men ifølge styrelsen har den ”ikke mulighed for at udtale sig om, hvad der ligger bag afskedigelsen af de enkelte medarbejdere i de nævnte institutioner”:

“Det er helt op til den enkelte statslige arbejdsgiver at beslutte, hvilke medarbejdere der bedst kan undværes, hvis det er nødvendigt at skære i antallet af medarbejdere. Den beslutning skal naturligvis træffes ud fra en samlet vurdering af, hvilke kompetencer man har brug for at beholde i forhold til løsningen af de opgaver, der er på de enkelte arbejdspladser”, skriver styrelsen til Magisterbladet.

Den øverste chef for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, skatteminister Morten Bødskov, erkendte ellers i februar, at de statslige arbejdspladser har et problem med seniorer. Her kunne Politiken blandt andet afsløre, at Finansministeriet på fire år kun havde besat én af 277 stillinger med en person over 50 år, og i fem andre ministerier var tendensen den samme.

Efterfølgende har Morten Bødskov afholdt møde med Djøf, HK Stat og Dansk Magisterforening med henblik på at drøfte, hvordan der kan rettes op på skævheden.

Magisterbladet har bedt Morten Bødskov om et interview og forelagt skatteministeren aldersfordelingen blandt de 142 statslige afskedigelser, men ministeren har ikke ønsket at stille op til interview. Han vil dog i et skriftligt svar godt fortælle, hvad der kom ud af mødet med de tre fagforeninger:

“Jeg har haft et godt og konstruktivt møde med DM, Djøf og HK om, hvordan vi kan forbedre mulighederne for at rekruttere og fastholde seniorer i staten. Lige nu ser Skatteministeriet og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen nærmere på de forskellige input, organisationerne er kommet med. På den baggrund vil jeg senere i år invitere organisationerne til et nyt møde, hvor vi kan drøfte de mulige løsninger og den videre proces”, skriver han til Magisterbladet.

Ifølge Akademikerne vil der i bedste fald være tale om en række “bløde” tiltag såsom øget opmærksomhed på efteruddannelse af seniorer. Mere håndfaste greb såsom særlige rettigheder om sikkerhed i ansættelsen til ældre er umiddelbart ikke på Lars Qvistgaards ønskeliste.

“Min bekymring er, at hvis man giver seniorerne hårde rettigheder, så kunne det også gøre det sværere for dem i forhold til at få et nyt job”, siger Lars Qvistgaard, der i stedet for mener, at man kunne overveje at kigge på bevisbyrden i ligebehandlingssager.

Heller ikke Ældre Sagen er tilhænger af særrettigheder til seniorer.

“Det må handle om personen og den enkeltes ønsker og behov i arbejdslivet i stedet for alderen. Af samme årsag er vi mere tilhængere af livsfasepolitikker end seniorpolitikker. Ens behov er meget individuelle og kan variere over tid. Nybagte forældre i 30’erne kan have andre behov end personer midt i arbejdslivet. Ligesom personer med svækkede forældre kan have helt andre behov”, siger Anna Sophie Debel.

Fordomme findes

Særlige rettigheder til ældre medarbejdere kan ellers ifølge Per H. Jensen, professor ved Aalborg Universitet, styrke arbejdsgivernes lyst til at vedligeholde medarbejdernes kompetencer.

“I Sverige er det på grund af sidst ind først ud-principper meget svært at fyre ældre medarbejdere, og det er dyrt, hvis man ikke følger reglerne. Så svenske arbejdsgivere hænger på seniorerne og har en interesse i at opretholde deres produktivitet. Derfor sendes de på produktivitetsfremmende kurser, og på den måde vedligeholder man deres kompetencer”, siger han.'

I Danmark derimod er arbejdsgiverne ikke gode til at holde på de ældre, viser nye resultater i forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv, som Per H. Jensen har deltaget i, og som dækker både offentlige og private arbejdsgivere. Undersøgelsen viser, at ca. en tredjedel af arbejdsgiverne mener, at medarbejdere over 60 år i mindre grad eller slet ikke har viljen til at lære nyt.

“Man har seniorpolitikker på stort set hele arbejdsmarkedet, men problemet er, at de ikke aktiveres”, siger han.

Tillidsrepræsentant Stefanie Bondy Jørgensen tror ikke, at arbejdsgiverne har et særligt ønske om at skille sig af med seniorer.

“Hvis man faktisk gerne vil beholde sine medarbejdere, men bare er nødt til at vælge nogle fra på grund af økonomiske omstændigheder, ja, så kan det måske være nemmest at forsvare over for sig selv, at man vælger to på 50 år i stedet for tre på 30 år”, siger hun.