Ph.d.: Sådan bliver du interessant for erhvervslivet

Ph.d.erne fra HUM og SAMF klarer sig rigtig godt på arbejdsmarkedet. Fx viser universiteternes egne tal, at 97 procent af de samfundsvidenskabelige ph.d.er fra Københavns Universitet er i arbejde, mens næsten 94 procent af de humanistiske ph.d.er fra Aarhus Universitet har job, et år efter at de er færdige.

En stor del af dem fortsætter i midlertidige forskerstillinger på universiteterne og satser på en fastansættelse på længere sigt.

Beregninger, som Lena Lindbjerg Sperling, ph.d. og økonom i Tænketanken DEA, har foretaget for Magisterbladet, viser således også, at 69 procent af alle humanistisk uddannede ph.d.er og 64 procent af alle samfundsvidenskabeligt uddannede, som dimitterede mellem 2007 og 2011, stadig var på et universitet et år efter dimissionen.

“Men resten af ph.d.erne skal finde sig et arbejde uden for universitetet, og de har brug for at lære at omsætte forskerkompetencerne, så erhvervslivet forstår, hvad de kan”, siger Vibeke Broe, ph.d.-karriererådgiver på Aarhus Universitet.

Væn dig til at oversætte dine kompetencer og dine resultater

Det er generelt vigtigt, at forskere kan forklare, hvad de laver, i et sprog, som de fleste forstår, så derfor har Aarhus Universitet en erhvervs- og karrieresatsning i gang, som henvender sig til ph.d.-studerende og yngre forskere.

“Vi tilbyder fx workshops om kompetenceafklaring, så forskerne i højere grad har fokus på, hvordan de kan bruge deres kompetencer også i erhvervslivet”, siger Vibeke Broe.

“Men forskere og ph.d.-studerende fra humaniora er ikke dem, der bruger karriererådgivningen mest, og nogle finder først ud af, at de har brug for os, når de er færdige og står uden job”, fortæller hun.

Til gengæld ser de lidt flere fra samfundsvidenskab, især dem fra politik og psykologi.

“De to grupper har fortsat meget fokus på det offentlige arbejdsmarked, men vi oplever en stigende opmærksomhed på stillingsfunktioner i det private erhvervsliv”, siger Vibeke Broe.

Annette Højen Sørensen har haft stor succes med at oversætte sine kompetencer fra en ph.d. i klassisk arkæologi til kompetencer i det private erhvervsliv.

“Når jeg kigger væk fra det fagspecifikke og ser på mine kompetencer i helikopterperspektiv, har jeg lavet alt muligt. Jeg har arbejdet med mange projekter i forskellige kulturer både herhjemme og internationalt, og jeg har arbejdet med digitalisering og implementering af databaser”, siger Annette Højen Sørensen, som valgte forskerkarrieren fra, da den var svær at forene med et familieliv med børn.

“Jeg deltog i udgravninger og konferencer, og jeg elskede det. Men det duede ikke at være væk i så lang tid ad gangen”, sige Annette Højen Sørensen, som er seniorkonsulent i konsulenthuset Metier Scandinavia, der lever af at sælge viden i form af kurser, rådgivning og systemløsninger inden for projektledelse.

Og hvordan bruger hun så sine kompetencer fra den klassiske arkæologi?

“Jeg bruger hele min uddannelse til at være ekstremt omstillingsparat. Jeg kan vende mig rundt og sætte mig ind i et nyt emne. Mit kulturkendskab betyder, at jeg kan undervise mange mennesker fra forskellige fag og virksomheder, og takket være mine udgravningsrejser har jeg let ved at sætte mig ind i andres hverdag”, siger Annette Højen Sørensen, som underviser i projektledelse og certificeringskurser, giver råd og sparring om styring af projekter i virksomheder.

Ph.d.-projekt med private virksomheder

Kasper Pape Helligsøe er i fuld gang med at forberede sig på et arbejdsliv uden for universitetet.

Han har en kandidatgrad i antropologi og skriver nu ph.d.-projekt i tæt samarbejde med it-virksomheden Systematic i Aarhus og håndboldklubben Bjerringbro-Silkeborg (BSH). Kasper Pape Helligsøe undersøger, hvordan organisationer fastholder og udvikler en teamkultur, der fremmer præstationer på højt niveau.

Kasper Pape Helligsøe er ikke fast besluttet på, om han vil forske videre på universitetet.

“Det er fantastisk privilegeret at få lov til at undersøge noget i tre år, og jeg elsker at have så meget tid til at nørde med mit projekt, men jeg drømmer ikke om en langvarig universitetskarriere”, siger han.

Uden for universitetet vil han foretrække det private, hvor han har gode erfaringer.

“Jeg er tiltrukket af den umiddelbare respons og samarbejdet. Man kan afprøve noget hurtigt, fejle og prøve igen. Det er mit indtryk, at der er et større mentalt overskud i det private”, siger Kasper Pape Helligsøe, som hver dag øver sig i at oversætte sin viden.

“I begyndelsen af projektet har jeg kigget meget åbent på håndboldklubben og undersøgt, hvordan teamet kan præstere på et vedvarende højt niveau uge efter uge igennem en hel sæson”, siger Kasper Pape Helligsøe, som har fundet ud af, at holdet er meget tydeligt i alt det, det gør, og at selv små detaljer har en betydning for præstationen.

“Det har jeg sammen med lederne i Systematic forsøgt at oversætte og sætte ind i en kontekst i Systematic. Det er to vidt forskellige organisationer, så man kan ikke altid oversætte en til en”, siger han.

Plads til flere i det private

Beregningerne fra Tænketanken DEA viser, at 21 procent af alle humanistiske ph.d.er arbejder i det offentlige uden for universiteterne et år efter dimissionen, og 10 procent arbejder i det private. De tilsvarende tal for de samfundsvidenskabelige ph.d.er er 21 procent i det offentlige og 15 procent i det private.

Der er således plads til, at ph.d.erne fra HUM og SAMF får øje på mulighederne i det private, og at universiteterne gør det nemmere for erhvervslivet at finde kandidater. En arbejdsgiver, som Magisterbladet har talt med, synes fx, det er svært at finde ph.d.er fra HUM og SAMF.

“Vi har svært ved at skabe kontakt og finde ud af, hvad de arbejder med, fx når vi søger på universiteternes hjemmesider”, siger Michael Moos-Bjerre, direktør og partner i analyse- og konsulentbureauet Moos-Bjerre.

 “Begge parter kan sikkert gøre det bedre og i højere grad række ud efter hinanden. Jeg bruger en del tid på at drikke kaffe med forskellige folk. Det handler om at skabe netværk og gøre sine hoser grønne hos hinanden, men vi bliver sjældent kontaktet direkte af ph.d.er”, siger han.

Anne Marie Pahuus er prodekan og ph.d.-skoleleder på Arts, som uddanner humanistiske ph.d.er på Aarhus Universitet, og hun erkender, at der skal gøres en ekstra indsats for at styrke dialogen mellem virksomheder og universitetet om udnyttelsen af den viden, der findes hos næste generation af humanistiske forskere.

“I Aarhus har vi åbnet en ny platform, iværksætterhuset “The Kitchen”, hvor vi sammen med virksomheder og kommuner afprøver nogle udviklingsidéer”, siger Anne Marie Pahuus.

“Vi holder også årlige konferencer med flere hundrede deltagere. Senest under overskriften “High Tech – Human Leadership”, hvor vi sammen med erhvervslivets parter søgte efter afløseren til det offentliges brug af såkaldt new public management – og faktisk også fandt den, nemlig i det at lede med dømmekraft”, siger hun.

Nogle af de gange, det er lykkedes Michael Moos-Bjerre at finde den rigtige forsker, har han oplevet lange svartider, der gør samarbejdet besværligt. Det kan skyldes et clash mellem den måde, man arbejder på i det private, og måden, man arbejder på på universitetet.

“Det er rigtigt, at der af og til kan være en konflikt imellem konsulentbureauers korte intensive deadlines og vores forsknings- og undervisningshjul”, siger Andreas de Neergaard, prodekan og ph.d.-skoleleder for ph.d.erne ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

“Men det kan man nu ofte løse, mener jeg. Vi arbejder meget sammen med eksterne og byder enhver henvendelse velkommen”, siger han.