Da jobbet flyttede ind i hjemmet

De fleste danskere vågner for tiden op til et helt anderledes arbejdsliv.

En af dem er Marie Louise Bro Pold, der til daglig arbejder som specialkonsulent og beskæftiger sig med studievejledning på Aarhus Universitet.

Hun sad hjemme i sin sofa i Aarhus, da statsminister Mette Frederiksen (S) annoncerede, at alle uddannelsesinstitutioner ville blive lukket, og at offentligt ansatte skulle arbejde hjemmefra. 

“Jeg sad og skrev frem og tilbage med nogle kollegaer i en Messenger-tråd, imens pressemødet stod på. Vi skrev om, hvordan vi skulle håndtere ændringerne i vores arbejde. Som vi forstod det, måtte vi gerne komme på arbejde torsdag, men fra om fredagen skulle vi blive hjemme”, siger Marie Louise Bro Pold.

Marie Louise Bro Pold har delt et billede af sin private arbejdsstation på Facebook for at dele erfaringer med venner og kollegaer. Foto: Privatfoto

Men der gik ikke længe, før ledelsen på Aarhus Universitet sendte en mail ud til ansatte og studerende om, at alle skulle blive hjemme allerede fra torsdag morgen.

“Vi var dog godt forberedt, da en stor del af vores arbejde foregår digitalt, så jeg gik ikke i panik, da jeg fik besked om at blive hjemme. Det giver nogle udfordringer, men da jeg er vant til at arbejde i onlinesystemer, fungerer det fint. Men der skulle aflyses mange møder, og vi skulle finde nye måder at håndtere vejledningen af de studerende på. Jeg var dog lige inde forbi universitetet og hente nogle ting, men ellers har jeg arbejdet hjemme lige siden”.

Det vildeste eksperiment

Marie Louise Bro Pold er langtfra den eneste. Langt de fleste akademikere har i de seneste uger rykket deres pc’er og papirer hjem i dagligstuen.

Det er en omvæltning for hele samfundet, forklarer lektor ved Center for Arbejdslivsforskning på RUC Peter Busch-Jensen.

“Det er et vildt eksperiment i forhold til vores livsstil, vi oplever lige nu. Jeg tænker, at mange lige nu er i gang med at lære om teknologiske hjælpemidler, de tidligere har tøvet med at tage i brug, men nu er tvunget til at kigge på for at kunne gøre deres arbejde hjemmefra”, siger Peter Busch-Jensen, der selv arbejder hjemme i disse dage.

“Der er ingen tvivl om, at vi som befolkning nok vil være mere teknologiparate efter det her. Hvis situationen fortsætter meget længere end 14 dage, tror jeg dog også, vi vil blive klogere på, hvad der kan mangle, når vi kun arbejder gennem teknologi. Al den sociale værdi, videndeling og arbejdsglæde, der skabes i det fysiske samvær med kollegaer”.

Han pointerer, at der er værdifulde kvaliteter i det fysiske møde og i den uformelle ramme, som nemt overses, men som er afgørende for vores kommunikation med andre mennesker og oplevelse af mening og arbejdsfællesskab.

“Der sker noget andet, når vi er i samme rum og har øjenkontakt. Det er en anden form for møde, som er vigtig for os mennesker. Når vi kommunikerer digitalt, forsvinder noget af dette imidlertid, og det vil vi måske også på sigt opleve i denne situation”, forklarer Peter Busch-Jensen.

Onlinemøder, interaktiv undervisning og mailkorrespondancer med kollegaer er nogle af de greb, mange arbejdspladser har gjort brug af for at få arbejdslivet til at fungere uden fysisk kontakt.

Blandt andre mødetjenesten Webex oplyser, at de over den seneste måned har haft en voldsom vækst i antallet af virtuelle møder, efterhånden som Covid-19 har spredt sig til store dele af verden.

Rådgiver fra lænestolen

I Kenneth Petersens kontor i huset nord for København er internetforbindelsen også afgørende for, at han nu kan udføre sit arbejde som markeds- og kundechef i MP Pension.

“Jeg står for alle relationerne ud af huset til for eksempel DM og gymnasieskolerne. Det betyder, at jeg normalt deltager ved AC-klubmøder og giver personlig rådgivning til medlemmer. Nu hvor alle vores udadvendte aktiviteter er blevet aflyst, tilbyder vi i stedet virtuelle møder, så nu rådgiver jeg fra lænestolen”, siger Kenneth Petersen.

“Nu har jeg fjernsynet kørende og minder mig selv om, at jeg er en del af noget større. Vi skal jo igennem det her sammen”, siger markeds- og kundechef i MP Pension Kenneth Petersen fra sin hjemmearbejdsplads. Foto: Privatfoto

Allerede før Mette Frederiksen sendte de offentligt ansatte hjem, havde MP Pension nogle dage forinden truffet en beslutning om at oprette en turnusordning, så kun halvdelen af de ansatte var på arbejde ad gangen.

“Jeg synes, at beslutningen om at oprette en turnusordning var rigtig, da vi således kunne beskytte både medarbejdere og kunder mod virussen. Det betød også, at jeg allerede arbejdede hjemmefra, da Mette Frederiksens pressemøde fandt sted”, fortæller Kenneth Petersen og uddyber:

“Vi har været meget grundige i vores planlægning og har gjort meget ud af at betrygge medlemmerne om, at vi stadig er der for dem, og at de stadig kan komme til os”.

Pressechef i MP Pension Christian Gundtoft er enig.

“Vi kan sagtens rådgive medlemmerne gennem telefonmøder og ­Skype, ligesom vores øvrige møder nu også er elektroniske, så vi arbejder videre og er altid til tjeneste for vores mange medlemmer”, siger Christian Gundtoft.

Både han og Kenneth Petersen fortæller, at de dog savner at se deres kollegaer, eftersom kommunikation og sparring er vigtige elementer i deres arbejde.

“Normalt går jeg meget rundt i afdelingerne og opsnapper historier til vores digitale platforme og de sociale medier og hører, hvad der sker,

og hvad medlemmerne og medarbejderne har på hjerte. Det kan man ikke, når man arbejder hjemme, så jeg frygter, at jeg mister dette vigtige input i mit arbejde”, siger Christian Gundtoft.

Sørg for et socialt fællesskab på jobbet

Chefpsykolog hos Hartmanns A/S Louise Dinesen forklarer, at det er meget normalt, at man savner kollegaerne og fællesskabet, når man som nu er tvunget til at arbejde hjemmefra i en given periode.

“Det er vigtigt, at man sikrer, at der stadig er et fællesskab på arbejdspladsen. Det kan man for eksempel gøre, ved at man indgår nogle faste Skype-aftaler om morgenen og om eftermiddagen. I det hele taget bør man faktisk kommunikere hyppigere, end man plejer, fordi det skaber en følelse af at være forbundet. Nogle arbejdspladser opretter for eksempel Facebook-grupper, som kan give en oplevelse af forbundethed”, siger Louise Dinesen.

Hun forklarer, at selvom man er i karantæne eller på hjemmeophold i disse uger, så er det vigtigt, at man er i en form for kontakt med andre mennesker. Socialt samvær påvirker nemlig både vores velbefindende og vores arbejdsevne.

“Hjemmearbejdspladsen er ikke hensigtsmæssig, hvis den bryder med vores relationer. Den virker kun, hvis vi har en forbindelse til andre mennesker. Derfor er det vigtigt, at man går ud og får noget frisk luft og taler med andre i samme situation, så vi kan blive aflastet og mindske stress”.

Louise Dinesen foreslår derfor, at man aftaler faste tidspunkter, hvor man videochatter eller taler i telefon med sine kollegaer.

“Det er en god idé, hvis ledelsen sætter nogle faste rammer for både kommunikationen og realistiske arbejdsopgaver, så alle ved, hvad de skal gøre. Det skal signaleres, at vi kan bruge hinanden og skal hjælpe hinanden igennem denne periode”.

Hun snakker selv med sine kollegaer fra Hartmanns A/S dagligt og udveksler erfaringer. Siden pressemødet har de nemlig haft travlt med at rådgive både virksomheder og medarbejdere om udfordringer i de nye arbejdsgange. 

“Vi får rigtig mange henvendelser i de her dage om oplevelser af både magtesløshed, kontroltab, forvirring, jobusikkerhed og bekymring, men også om handletrang og lyst til at hjælpe”, siger Louise Dinesen.

“Jeg talte blandt andet med en kvinde forleden, der havde svært ved at vænne sig til hjemmearbejdet. Hun var dybt frustreret over sine nye arbejdsgange, fordi hun nu sad klistret til telefonen fra morgen til aften. I den forbindelse talte vi om pauser og om at italesætte oplevelserne over for sin chef og sine kollegaer, så de kunne tale om arbejdsmetoderne og sammen finde en løsning”.

En kamp for koncentrationen

Lektor i matematik ved Aarhus Universitet Simon Kristensen er en af dem, som sidder alene i disse dage og arbejder. Han mærkede hurtigt et stort afsavn i forhold til sine kollegaer.

“Jeg fik hurtigt økuller. Jeg synes, at det er virkelig hårdt”, siger Simon Kristensen, som skulle have været på orlov i udlandet i disse måneder, men som nu har set sig nødsaget til at aflyse turen.

“Jeg ved ikke, om det er, fordi jeg er vred over, at min tur er aflyst, eller om det er, fordi jeg er frustreret over at være alene, men jeg synes, at det er svært at holde koncentrationen”.

Simon Kristensen har blandt andet været ude at købe en printer, fordi han med egne ord bliver bims, hvis han skal se ind i en computer hele dagen.

Erhvervspsykolog Louise Dinesen forklarer, at det er vigtigt, at man forsøger at skabe kontinuitet og en rutine i den nye hverdag.  

“Det er en god idé, at man står op, på samme tid som man plejer, og at man holder fast i en daglig rutine. Men husk at tage pauser. Normalt går vi jo hen til kaffeautomaten og får os en snak, nu skal vi aktivt huske os selv på pauser og på at række ud og være i kontakt med andre”, fortæller Louise Dinesen. 

Sektorformand for DM Viden og lektor ved Aarhus Universitet, Olav W. Bertelsen, er på nuværende tidspunkt ikke alvorligt bekymret for de danske forskeres arbejdsgange.

“Der er meget stor forskel på, hvordan det påvirker folk, afhængigt af hvilken forskning de har, men når det er sagt, så er der masser af andre ting, man kan lave. Selvom det er upraktisk, kan de fleste godt få en måned eller to til at gå med fornuftige ting, for eksempel at studere de nyeste og mere klassiske ting inden for deres eget område”, siger Olav W. Bertelsen.

Han er til gengæld spændt på, hvordan det kommer til at forløbe med onlineundervisningen, som mange universiteter har påbudt deres undervisere at varetage, mens hjemmekarantænerne står på.

“Ideen om fjernundervisning kan godt bekymre mig, eftersom det endnu er uvist, hvordan det kommer til at fungere. Det bliver vi forhåbentlig klogere på i løbet af de første 14 dage”.

På grund af sit planlagte sabbatical skal Simon Kristensen ikke undervise dette semester. Men han forstår kollegaernes store bekymring for, hvordan de skal løse opgaven med at undervise flere hundrede studerende via et webcam.

“Hvordan underviser man 200 førsteårsstuderende uden en tavle? Og hvilket udstyr skal man bruge til at optage med? Det er nogle af de spørgsmål, som jeg ved, at mange af mine kollegaer tumler med i disse dage”.

Lektor på RUC Peter Busch-Jensen er på én gang glad for muligheden for fjernundervisning, men også bekymret.

“Jeg ved ikke, hvor meget universitetsledelsen har tænkt over, at undervisere har meget forskellige betingelser for fjernundervisning. Har man fx det udstyr, det kræver derhjemme? Er man alene, eller har man tre børn rendende? Fjernundervisning er aldrig bare et spørgsmål om redskaber. Det er et større socialt og læringsmæssigt udviklingsprojekt, der i denne her situation er fuldt af usynlige koordinerings- og planlægningsopgaver”.

Selvom vi på bagsiden af denne samfundskrise formentlig alle sammen vil være en smule bedre til at betjene vores arbejdscomputere og mailsystemer, kan der dog også være en bagside af medaljen, hvis du spørger Peter Busch-Jensen.

“Jeg håber, at politikere og universitetsledelsen husker på, at ­fjernundervisning er nødundervisning. Det er bestemt bedre end ingenting, men er også et kvalitetstab. Det skal vi være ærlige omkring. Hvis ikke, gør vi det nemt at overse kvalitetsforskellen, og så kan jeg være meget bekymret for, at erfaringen om, at fjernundervisning og hjemmearbejde virkede “på papiret”, hurtigt oversættes til begejstret tale om “uhøstede potentialer i de her løsninger”. Det ville være en katastrofe”.

Peter Busch-Jensen er ikke den eneste, som glæder sig til at komme tilbage til sit kontor og normale liv. Alle, Magisterbladet har interviewet, svarer, at de håber, at kontoret snart flytter tilbage på arbejdspladsen.