Tid til kaos og konflikt?

Forhandlinger om en ny overenskomst for den offentlige sektor i 2018 var tæt på at ende i en storkonflikt. Det skyldtes blandt andet, at arbejdsgiverne ønskede at droppe den betalte frokostpause.

Nu er forhandlingerne om en ny overenskomst for den private sektor startet. Inden april måned skal knap 600.000 privatansatte lønmodtagere stemme nej eller ja til en ny overenskomst. Og også denne gang er fronterne trukket skarpt op.

“Der er nogle elementer, som peger i retning af, at det denne gang godt kan blive lidt mere spændende, end det har været i lang tid”, siger arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Laust Høgedahl, som har forsket i overenskomstforhandlinger på arbejdsmarkedet. 

Ifølge ham går arbejdstagerne ind i de nuværende forhandlinger med større forventninger end de seneste mange år.

“Lønmodtagerne har vist stor løntilbageholdenhed de sidste mange år, og de har derfor en opsparet forventning om, at der nu skal noget mere på bordet. Omvendt kigger arbejdsgiverne ikke bagud, men nervøst fremad på usikre økonomiske prognoser sammenlignet med for bare et halvt år siden”, siger Laust Høgedahl.

Siden 2013 er arbejdsstyrken vokset med 159.000, og arbejdsløsheden på 3,7 procent er stadig lav. De seneste år har der været høj efterspørgsel og en samtidig pæn værditilvækst. Det er bagtæppet, som giver lønmodtagerne forventninger om lønfremgang ved OK20, forklarer arbejdsmarkedsforsker på FAOS ved Københavns Universitet Nana Wes­ley Hansen.

“Vi har opjusteret BNP ad flere omgange. Lønmodtagerne kigger på den udvikling og vil have andel i de gode tider, som de har været med til at skabe. Men arbejdsgiverne er mere skeptiske. De ser med bekymring på en afmatning på det svenske og tyske marked, på handels­krig mellem Kina og USA og på Brexits betydning for dansk eksport, og det skaber usikkerhed”, siger hun og tilføjer:

“De to forskelligrettede syn skal forsøge at finde et kompromis, og det ser svært ud”.

Statistikken fortæller, at konflikten venter forude

Den seneste storkonflikt for de privatansatte udspillede sig for lidt mere end 20 år siden, nemlig i 1998 – den såkaldte gærkonflikt. Her gik 450.000 privatansatte i strejke, efter at 55,8 pct. stemte nej til et forlig. Konflikten lammede Danmark og blev kendt for, at danskerne hamstrede gær. Konflikten varede i alt 11 dage, inden Nyrup-regeringen greb ind med en lov, der lå tæt på det forlig, som arbejdstagerne havde forkastet.

Går man længere tilbage, var der 13 år mellem gærstrejken og påskestrejken i 1985, hvor 250.000 LO-arbejdere gik i strejke med krav om en reduktion i arbejdstiden fra 39 til 37 timer og en lønfremgang på seks procent. Arbejdsgiverne lockoutede lige så mange. Allerede efter to dage greb Schlüter-regeringen ind. Tidligere konflikter i privatsektoren var i 1973, 1956 og 1933.

“Siden 2. verdenskrig har der været storkonflikt i den private sektor cirka hvert 16.-18. år. Så statistisk set kan man tale om, at en ny konflikt er ved at være oppeover. Men vi har i dag et historisk lavt konfliktniveau i den private sektor, og risikoen for konflikt afhænger helt af, hvordan det endelige forlig eller mæglingsforslaget ser ud”, siger Laust Høgedahl.

Sådan foregår det

De nuværende privatoverenskomster udløber i marts måned. Forhandlingerne om nye overenskomster startede i januar måned på industriens område mellem Dansk Industri og CO-industri.

Aftalen mellem de to parter, som efter køreplanen skal foreligge i løbet af februar måned, sætter typisk rammen for de efterfølgende forhandlinger. For at OK-forhandlingerne skal komme i mål, er der fire elementer, der skal lykkes, forklarer Nana Wesley Hansen.

“Der skal landes et gennembrudsforlig på industriens område. Derefter skal der landes et forlig på normallønsområdet, som traditionelt sker på transportområdet. Så går alle de andre forhandlinger i gang. Det, der ikke kan opnås forlig om, tages derefter med i Forligsinstitutionen, hvor man skal lykkes med at udarbejde et sammenkædet mæglingsforslag, og sidst skal fagforbundenes medlemmer så stemme om det samlede resultat. Er der flertal, er der et OK-resultat. Bliver det et nej, så er der konflikt”.

Ud over diskussionen om udviklingen i lønnen peger hun på fritvalgsordningen som et centralt OK20-tema, hvor arbejdsgiveren betaler en procentdel af lønnen ind på en konto, som arbejdstageren kan bruge til merløn, merpension eller til køb af fridage.

“Særligt HK Privat, der indgår i forhandlingerne på industriens område, har udtrykt interesse i at udvide ordningen, men flere lønmodtagergrupper kan se en idé i fritvalgsordningen og kunne have interesse i at udbygge den. Omvendt ønsker arbejdsgiverne nok ikke at give for meget fritid væk, da det betyder fald i arbejdsudbuddet”, siger Nana Wesley Hansen.

Grund til at holde et vågent øje med nejgruppen

Ved de seneste OK-forhandlinger på privatområdet i 2017 var der en høj stemmeprocent, og mange stemte desuden nej. Blandt 3F’s medlemmer stemte 77 procent på byggeområdet og 63 procent på transportområdet nej. OK17 blev dog samlet set vedtaget med 57 procent jastemmer.

At så mange stemte nej i 2017, skyldtes ifølge Laust Høgedahl blandt andet en nej-gruppekampagne, som fik stor styrke på især de sociale medier. Nej-kampagnen slog især igennem på sloganet “Nej til 42-timers arbejdsuge”, og der er derfor stor grund til at holde øje med nej-gruppen igen ved OK20.

“Man fornemmer, at nej-gruppen allerede mobiliserer igen. Styrken af nej-siden denne gang afhænger af, hvordan den overordnede ramme ser ud, og hvordan nej-kampagnen får framet sine budskaber til indholdet i en OK20-aftale a la nej’et til 42 timer, som vi så sidste gang, for det blev meget effektivt”, siger Laust Høgedahl.

Social dumping et tema igen – nu også for akademikere

Selv om social dumping er en 3F-dagsorden, så er det også relevant for akademikerne, når det gælder freelancere og midlertidige ansættelser, siger Akademikernes formand, Lars Qvistgaard.

“Freelancere skal også have mulighed for fx at opspare pension og andre goder i virksomhederne, som fastansatte får”, siger Lars Qvist­gaard.

Akademikerne sidder ikke med ved de centrale forhandlinger. Og selvom det kun er omtrent hver 8. akademiker, der er dækket af en overenskomst i den private sektor, så får OK20-forhandlingerne stor betydning for alle akademikere – både privat og offentligt ansatte, forklarer Lars Qvistgaard.

“OK20 sætter også et pejlemærke for de offentlige overenskomster, der skal forhandles i 2021. Og så bliver resultatet på det store bord også et pejlemærke for de enkelte virksomheder, hvor mange akademikere individuelt skal forhandle deres løn og forhold efterfølgende”, siger Lars Qvistgaard, som forventer lønfremgang.

“Derudover er der den øremærkede barsel, som muligvis skal forhandles ind i private overenskomster for første gang nogensinde, så det bliver meget spændende at følge”.

Ved påskestrejken i 1985 strejkede 250.000 LO-arbejdere, mens arbejdsgiverne lockoutede 200.000. Her har aktivister muret indgangen til Forligsinstitutionen til. Muren blev med politiets hjælp brudt ned, så forhandlerne kunne komme ind. Foto: Finn Svensson, Arbejdermuseet.

 q

I maj måned 1998 nedlagde 450.000 arbejdet i den måske største konflikt i Danmark nogensinde. Den norske pilot og direktør i Coronet Norge A/S Christian Hagemann lander her ved Langelinie i København i en vandflyver med 6.000 pakker gær til uddeling blandt strejkeramte danskere. Foto: Jens Nørgaard Larsen /NF/Ritzau/Scanpix.