Løngab i privatsektoren: Højtuddannede mænd tjener 105.204 kr. mere end kvinder

Der er stadig en stor lønforskel mellem mænd og kvinder på det danske arbejdsmarked. Blandt højtuddannede mænd og kvinder, som er ansat i den private sektor, sniger løngabet sig i 2019 op på i gennemsnit 105.204 kr. i bruttoløn om året i mændenes favør.

Det betyder, at privat ansatte mænd med en lang videregående uddannelse får 8.764 kr. mere i bruttoløn hver måned end kvinder med en lang videregående uddannelse. Det viser tal fra Dansk Magisterforenings lønstatistik for medlemmer ansat på det private arbejdsmarked.

Korrigerer man tallene for time­tal, anciennitet, uddannelsens hoved­område, branche, og hvorvidt en person har en ph.d., så er der stadig en lønforskel på 4,1 procent, svarende til at højtuddannede mænd får 2.283 kr. mere om måneden end kvinder – en såkaldt uforklarlig lønforskel.

“Det er desværre ikke noget nyt, selvom løngabet er lavere end ved sidste måling, hvor den uforklarlige lønforskel var 5,6 procent. Men uanset faldet er det jo stadigvæk ikke i orden”, siger formand for DM’s sektor for privatansatte Julia Hunt.

Hvorfor der er en uforklarlig lønforskel, har man ikke fundet svar på i forskningen, forklarer adjunkt og ekspert i arbejdsret på Copenhagen Business School (CBS) Nicole Christiansen.

“Men er løngabet korrigeret for samme type job og jobindhold, kan der være en række andre forhold, der spiller ind, og vi ved, at barsel er den største årsag til lønforskel mellem mænd og kvinder”, siger Nicole Christiansen.

Hun forklarer, at særligt på det private arbejdsmarked, hvor anciennitetssystem er sjældnere, er udfordringen med de nuværende barselsregler, at det er kvinden, der tager langt den største del af barslen på knap et år.

“Derfor kan der gå op til et helt år, hvor kvinder ikke opbygger kvalifikationer og kompetencer eller får mulig­heden for at optjene bonus og tillæg, som arbejdsgiveren er i sin fulde ret til at kompensere negativt for i lønudviklingen, og det bliver i det samlede lønregnskab til mandens fordel”, siger Nicole Christiansen.

Kvinder burde have sidste arbejdsdag i midten af november

Ifølge seneste tal på området fra Danmarks Statistik var der i 2018 et løngab mellem højtuddannede mænd og kvinder på 17,5 procent ud fra den standardberegnede timefortjeneste, når det gælder arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau for et pågældende område.

Det gennemsnitlige løngab mellem alle mænd og kvinder på det danske arbejdsmarked lå i 2018 på 12,8 procent. Det løn­gab betyder i praksis, at kvinderne i 2019 allerede den 13. november burde have “sidste arbejdsdag”, hvis de i forhold til løn i praksis skal stilles lige med manden.

Nicole Christiansen mener, at den nemmeste måde at udligne løngabet på er den øremærkede barsel til ­fædre. Den er også på vej til Danmark, fordi et EU-direktiv foreskriver, at alle medlemslande senest i 2022 skal indføre en individuel ret til fire måneders forældreorlov til hver forælder, hvoraf de to måneder ikke kan overdrages til den anden forælder.

“Skal den øremærkede barsel virke i praksis, kræver det dog, at manden så også tager den barsel, som er afsat til ham, for ellers flytter det ikke noget”.

“Nogle forældrepar kan jo ­vælge, at det er en for stor lønnedgang for den enkelte familie at sende far på barsel, og derfor fravælger man helt enkelt de uger, som er øremærket barsel, og det vil derfor ikke give kvinden mulighed for at indhente det tabte i forhold til manden”, siger Nicole Christiansen.

Skal kvinder sikres den samme løn som mænd, skal man ifølge DM Privats formand nok starte med at definere, hvad samme type arbejde er, og have nogle målsætninger på området.

“Vi kunne også arbejde for mere lønåbenhed, som vi ved er et godt redskab til lige løn. Og så tror jeg, at spørgsmålet om barsel er afgø­rende”, siger Julia Hunt.