Ledere arbejder over uden at få løn for det

Det er ikke unormalt, at ledere i både den offentlige og private sektor arbejder langt mere end en normal 37-timers arbejdsuge, fordi de er ansat på en kontrakt uden loft over arbejdstid.

Den gennemsnitlige arbejdstid blandt ledere ligger på over 44 timer om ugen. Og kun hver fjerde leder får løn for overarbejde. Det viser en ny rundspørge fra DM, som 300 ledere ansat i både den offentlige og private sektor har svaret på.

Men det er slet ikke sundt at arbejde så meget. Ifølge stressekspert Lis Lyngbjerg, specialist i ledelse og stress, kan arbejde uden loft over arbejdstid udgøre et alvorligt problem for udviklingen af psykisk dårligt arbejdsmiljø og udvikling af stress.

“Mange arbejdstimer i sig selv er ikke problemet. Men når der ikke er en ydre ramme for arbejdstid – ­eller arbejdssted – tolker hjernen ofte, at man skal løse det ubegrænsede antal opgaver, der kommer. Og hvis det bliver kombineret med pres ovenfra, bliver det hurtigt til en negativ spiral”, siger Lis Lynbjerg.

Hun forklarer, at der i årevis har været en kultur om, at det at være leder kræver, at man arbejder uafbrudt. Det er ikke sundt, men nok så vigtigt: Kvaliteten og effektiviteten falder.

“Man skal ikke have stresssymptomer som hovedpine, glemsomhed, irritation og søvnproblemer for at være en god leder. Tværtimod”, siger Lis Lyngbjerg.

Dårligere tidsrammer kan nemt eskalere

Som leder er man et forbillede for sine medarbejdere. Og er man på fra kl. 7 til kl. 22, så kan man implicit stille nogle forventninger til, at medarbejderne også skal være tilgængelige, og det kan hurtigt eskalere negativt. Det påpeger Nina Hallgren, som er formand for Dansk Magisterforenings ledersektor, DM Leder, og til daglig afdelingsleder i NEXT Uddannelse København. Hun forklarer, at det for mange ledere er centralt for glæden i jobbet, at arbejdet er fleksibelt og netop ikke er et 9-16-job.

Men derfor kan der også opstå et problem med for meget arbejde.

“Der kan være nogle problemer med de strukturelle rammer og kulturen omkring arbejdstid, som ikke italesættes”, siger hun og stiller spørgsmål ved, om ledere nødvendigvis skal arbejde så meget.

“Man kunne med fordel i langt højere grad begynde at diskutere hele forestillingen om, at en leder skal arbejde mest, og i stedet fokusere mere på, hvordan vi som ledere egentlig arbejder mest effektivt”.

Lis Lyngbjerg understreger, at mange ledere arbejder meget, og nogle langt mere, end de selv tror.

“Man besvarer mails, når børnene er gået i seng, og bruger en del af søndagen på at forberede næste uge. Hjernen fortæller, irrationelt nok, at man gør det for at blive “færdig”. Men man bliver aldrig “færdig”, når man arbejder som leder. Man skal derfor være ret opmærksom på selv at sætte og aftale rammer for arbejdet. Og det kan være svært, fordi evnen til at prioritere og se tingene i helikopterperspektiv forsvinder, når man har voldsomt travlt eller er presset i perioder. I stedet skal man som leder – både over for sig selv og over for andre – sikre, at man skifter mellem præstation og restitution, som vi er bygget til”, siger Lis Lyngbjerg.