På pension som 44-årig: Sådan gjorde Pernille Wahlgren

Pernille Wahlgren er en selverklæret talblind humanist. Alligevel lever den nu 46-årige cand.mag. i etnologi og kunsthistorie så godt af sine aktieafkast, at hun for lidt over et år siden kunne sige sit faste job op i den københavnske kunstverden. “Det er min mission at sprede budskabet om, at det slet ikke er så kompliceret, som banken siger. Det er faktisk lettere at investere, end det er at købe en trøje. Du kan sidde i din pyjamas hjemme i sofaen, og du behøver kun en startkapital på 200 kroner”, siger Pernille Wahlgren.

Selv har hun bygget sin portefølje op, siden hun for 18 år siden investerede en del af sin første løn fra tre forskellige studiejob. I dag ejer hun cirka 70 forskellige aktier, som hun regner med at leve af resten af livet.

“De står og simrer som en suppegryde i mit køkken, uden at jeg behøver at røre i den. Samtidig rydder jeg op og sælger alt, hvad vi ikke længere bruger i vores familie. Jeg har også indført et købestop i min privatøkonomi, fordi forbrug nogle gange kan give mig kvalme”, forklarer Pernille Wahlgren.

Det har også været en del af processen at parkere sine gamle drømme om at køre i en fed BMW og bo i en gammel Frederiksberg-villa med dyr kunst på væggene.

“Det er kombinationen af investeringer og et minimalistisk forbrug, der har givet mig stor økonomisk frihed i en forholdsvis tidlig alder. Det er samtidig en mere bæredygtig livsstil, som jeg gerne vil inspirere andre til at tage op”, siger ­Pernille Wahlgren.

Influencer blandt CBS’ere
I sin nystartede virksomhed holder Pernille Wahlgren foredrag og afholder kurser for folk, der vil ind på aktiemarkedet. Hun er desuden i gang med at skrive en bog i samarbejde med sin mor, der er psykolog, om den livsfilosofi, der samtidig er blevet hendes forretningsmodel.

“Det var i forbindelse med en flytning, at vi kom til at tale om, hvor stressede vi egentlig bliver af ting, og hvordan mennesker bruger ting til at dulme sig med. Der er masser af psykologi i både investeringer og forbrug, og det er jeg blevet ekstremt opmærksom på i mit eget liv”, påpeger Pernille Wahlgren.

Hun blev senest bekræftet i, at hun havde fat i noget væsentligt, da nogen gjorde hende opmærksom på, at unge CBS-studerende betragter hende som en influencer.

“Min livsform vil især sprede sig blandt de unge. Mine egne teenagesønner kigger jo fx frem mod et arbejdsliv, der først stopper, når de fylder 80. For dem bliver løse ansættelser og en mindre pensionsopsparing med stor sandsynlighed et grundvilkår. Derfor bliver det endnu vigtigere for dem og andre unge, at de kan skabe sig en større frihed i livet gennem passive indtægter såsom livslange aktier”, fastslår ­Pernille Wahlgren.

Håret, sikkerheden eller noget helt tredje?

Pernille Wahlgren benytter de etnologiske metoder, når hun skal placere sine penge.

“Jeg stiller spørgsmål, som jeg har gjort under mine feltstudier. Og jeg spørger de unge mere end mine forældres generation om, hvad der rører sig. Jeg investerede eksempelvis i Adidas og Puma, da de på et tidspunkt begyndte at fremstille sko af genbrugsplastik. Mine drenge var pjattede med skoene, og jeg tror, der er en stor fremtid i genbrug”, siger Pernille Wahlgren.

Hun har også studeret markedet for fx cykelhjelme grundigt.

“Pludselig spreder de der Hövding-cykelhjelme sig over hele København. Og jeg tænker: Kommer der flere? Er de fede? Kan jeg forestille mig, at de kan blive populære i New York eller Beijing? Og jeg spørger folk, der bruger en Hövding, om det er pga. af håret eller sikkerheden eller noget helt tredje. Ud fra den analyse når jeg frem til, om det er en investering, jeg tror på”, uddyber hun.

Hvorvidt hun en dag vil søge et job igen, er Pernille Wahlgren ikke helt afvisende over for.

“Jobbet som direktør for Rundetårn har altid været mit drømmejob og har alt det, jeg kunne drømme om som kunst- og kulturformidler, så lad os nu se. Lige nu er det bare fedt at have tid til at se på mine drenge, når de spiller fodbold. Og skulle jeg gå efter at få kolleger og en arbejdsplads igen, så kan de da være sikre på, at det er lysten, jeg er motiveret af. Ikke pengene”.