Ligestillingsminister om barsel: Fædre skal have flere rettigheder

Næppe havde Mogens Jensen (S) sat sig i stolen som ny ligestillingsminister, før han kom med den overraskende udmelding, at regeringen vil søge dispensation fra EU-direktivet om at øremærke barsel til fædre. Kort efter meddelte ministeren så, at der var tale om en misforståelse.

Nu fastslår ministeren, at EU-direktivet bliver indført i Danmark. Men regeringen har desuden præsenteret en model for arbejdsmarkedets parter, der går på generelt at dele de 32 ugers dagpengebetalt forældreorlov lige med i udgangspunktet 16 uger til hver forælder, hvoraf otte af de 16 uger til hver forælder frit skal kunne overføres, hvis der er enighed om det. Det giver altså en slags 24-8-barselsmodel.

“En af ideerne på bordet er at sikre yderligere rettigheder til fædre under forældreorloven. Den går på at øremærke otte uger af forældreorloven til faren og otte uger til moren, hvorefter de resterende uger kan fordeles, som forældrene ønsker det”, siger Mogens Jensen.

På mødet med arbejdsmarkedets parter og forskellige organisationer i september herskede der ifølge ministeren ikke tvivl om, at der er et stort ønske om at sikre mere ligelig fordeling af orloven, end det sker i dag.

Nu ligger det videre sagsforløb hos Beskæftigelsesministeriet, og der er nedsat et implementeringsudvalg, hvor bl.a. arbejdsmarkedets parter sidder med omkring bordet. Mogens Jensen fastslår dog, at regeringen først rykker på spørgsmålet om at gennemføre EU-direktivet og ideen om yderligere ligedeling af barsel til fædre og mødre under forældreorloven, når de kommende OK-forhandlinger er overstået.

“Vi skal implementere EU-direktivet om to måneders øremærket orlov til fædre i lovgivningen. Dette tema kan blive en del af de kommende OK-forhandlinger, så derfor kommer vi først til at rykke på spørgsmålet, når OK-forhandlingerne ligger klar”, siger Mogens Jensen.

Ambitionen er at sikre flere rettigheder, end direktivet giver
Når Mogens Jensen først meldte ud, at regeringen ønskede dispensation fra EU-direktivet, for derefter at melde ud, at der var tale om en “misforståelse”, så handler det ifølge ham om, at han havde fokus på at fortælle om Socialdemokratiets eget forslag, hvor forældreorloven deles ligeligt med 16 uger til hver forælder, men hvor en del af ugerne samtidig frit kan overføres til den anden, hvis der er enighed om det.

“Jeg ønskede dispensation fra EU-direktivet, fordi det var min opfattelse, at det ønske ikke kunne lade sig gøre inden for rammerne af EU-direktivet. Men man kan ikke få dispensation fra direktivet, fandt jeg efterfølgende ud af”.

Nu fastslår ministeren, at der bliver øremærket to måneders barsel til fædre – også i Danmark. Udfordringen for regeringen er derfor nu, hvordan man med den resterende del – af de i alt 32 ugers forældreorlov – kan sikre, at der foregår en deling, så begge forældre i udgangspunktet får ret til otte ugers orlov, som kan flyttes, hvis forældrene er enige om det.

Men hvorfor ønskede du ikke at gennemføre direktivet, for det skal jo netop sørge for at give en lovfæstet, mere ligelig ret til fordeling af orloven?

“Grunden til, at et bredt flertal i Folketinget ikke stemte for EU-direktivet – herunder Socialdemokratiet – handler om, at vi ønsker selvbestemmelse af vores arbejdsmarked, hvor arbejdsmarkedets parter selv kommer frem til gældende barselsregler, og at det ikke skal ske per EU-lov. I det øjeblik man øremærker orlov til faren, og han ikke bruger den ret, så bortfalden de otte uger, og det risikerer samlet set at give mindre forældretid til barnet. Den diskussion er overstået, for nu indfører vi direktivet. Men vi har altså en ambition om at gå videre for at sikre flere rettigheder”, siger Mogens Jensen.

Mange kvinder vil ikke afgive barslen
Så hvornår forventer du, at EU-direktivet om den øremærkede orlov til fædre træder i kraft i Danmark?

“Jeg har ikke en tidsplan for implementeringsarbejdet, men der kommer til at gå tid. Det skyldes ikke politisk forsinkelse, men handler om, at det helt enkelt tager tid at implementere EU-lovgivning”.

Men i modsætning til andre nordiske lande har Danmark jo generelt været meget tilbageholdende med at tage instrumenter i brug, som vi ved fremmer ligestillingen – herunder på barselsområdet. Så hvilke instrumenter kan du forestille dig at tage i brug for at opnå mere ligestilling?

“Jeg er åben over for at bruge hele værktøjskassen, og det gælder også lovgivningen. Men mange af udfordringerne inden for ligestilling løses ikke med et quickfix via et lovindgreb. Det er et langt træk og handler om kulturændring. Når mænd ikke tager mere barsel, handler det også om, at mange kvinder ikke bare vil afgive barsel. I de andre nordiske lande har man ikke haft en diskussion om, at en mere ligelig fordeling af barslen sker ved at tage barslen fra kvinderne, fordi man i de andre lande har udvidet hele barselsperioden. Og når man udvider barselsordningen, giver det en anden mulighed for at fordele barslen, så det er en væsentlig grund til, at man er nået videre i de andre nordiske lande. Men som minister for nordisk samarbejde er jeg naturligvis også meget interesseret i at kigge på de andre landes erfaringer med barslen, så vi kan lære af dem og bruge dem i en dansk sammenhæng”.