Plan om import af højtuddannede møder kritik

S, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre vil tage nye metoder i brug for at skaffe mere udenlandsk arbejdskraft til de mange ledige job i danske virksomheder og velfærdsinstitutioner. Det skriver sektorbladet DM Professionshøjskoler.

Partierne foreslår, at der etableres en række danske jobcentre i andre europæiske lande.

Forslaget fremgår af det såkaldte forståelsespapir, som danner grundlag for den nye S-regering.

Ifølge Bjørn Brandenborg, der sidder i beskæftigelsesudvalget for Socialdemokratiet, skal jobcentrene i første omgang etableres i EU-lande med stor ungdomsarbejdsløshed, fx Tyskland, Spanien, Italien og Frankrig.

“EU har cirka 18 millioner arbejdsløse, og Danmark har store huller i arbejdsstyrken. Det vil være til gavn for både os og dem, at vi kan tiltrække kvalificerede folk på hurtigere og mere ubureaukratiske måder. Jobcentrene kan være én løsning”, siger Bjørn Brandenborg.

Napoli, Barcelona, Marseilles

Men Danmark risikerer at komme i skudlinjen for at være aggressiv i sin fremfærd, hvis planen bliver en realitet. Det siger Pieter Vanhuysse, der er professor i komparative velfærdsstudier på SDU. Han understreger, at arbejdskraftens frie bevægelighed er en af de store sejre for det europæiske projekt.

“Men der er samtidig en udbredt frustration i mange øst- og sydeuropæiske lande over, at de store EU-medlemsstater end ikke vil være med til at diskutere problemerne ved, at de fx henter unge veluddannede grækere og spaniere til Tyskland eller Danmark”, forklarer Pieter Vanhuysse.

Et dansk jobcenter i Napoli, Barcelona eller Marseilles kan godt skabe yderligere spændinger, vurderer SDU-professoren.

“Det er lande, der i forvejen er plaget af øget ulighed og en langt mere skrøbelig politisk situation, blandt andet som følge af den hjerneflugt, de har oplevet”, påpeger Pieter Vanhuysse.

Konkurrencen om hjerner intensiveret

I Dansk Industri må medlemsvirksomhederne sige nej til ordrer, fordi de ikke kan besætte stillinger, der kræver faglærte og højtuddannede. Men selvom intentionen er god, er vicedirektør Steen Nielsen i tvivl om, hvorvidt jobcentre er det rigtige svar på udfordringen.

“DI’s medlemsvirksomheder vil helst tiltrække folk, der allerede er i beskæftigelse. Vi er nok ikke helt overbeviste om, at det er blandt de unge, langtidsledige sydeuropæere, vi finder de mest egnede kandidater”, siger Steen Nielsen.

Ifølge Høgni Kalsø Hansen, der er lektor i socioøkonomisk geografi på KU, er tanken om jobcentre tegn på en intensiveret international konkurrence om den veluddannede arbejdskraft.

“Det kan da godt være, at jobcentre i udlandet vil få nogle til at føle sig trådt over tæerne. Men det er værd at huske på, at også afsenderlande får mere ud af at eksportere arbejdskraft end at uddanne til arbejdsløshed. De, der rejser ud, sender fx penge hjem, får internationale netværk og vil måske på sigt selv investere i deres hjemland”, påpeger Høgni Kalsø Hansen.

Hvem skal betale?

Men afkastet til hjemlandet er langsigtet, og EU bør overveje tre ting for at ændre på status quo, mener professor Pieter Vanhuysse:

Et regnskabssystem, der kan opgøre tab og gevinst på human kapital.

En diskussion af, hvordan afsenderlande bliver helt eller delvist kompenseret.

En afklaring af, hvorvidt det er modtagerlandet, virksomheden, der ansætter, eller emigranten selv, der skal betale kompensation til afsenderlandet.

Ifølge Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet er det endnu for tidligt at sige, hvordan modellen for og placeringen af danske jobcentre i udlandet kommer til at se ud.

“Vi håber at finde en model, når vi drøfter det med de øvrige partier ved de kommende finanslovsforhandlinger”, siger socialdemokraternes ordfører