Akademikerne er rigtig glade for chefen

Snak om dårlig ledelse fylder ikke bare på arbejdspladsen. Også i privatlivet brokker vi os til venner og familie om vores dårlige ledere, og på Google er både “min chef er psykopat” og “min chef er en idiot” øverst i søgefeltet, hvis du skriver “min chef er …”.

Men faktisk er vi slet ikke så utilfredse, som vi selv går og tror.

I en ny meningsmåling, som Kantar Gallup har gennemført for Magisterbladet, svarer hele 77 procent af de adspurgte danskere, at de er enige eller overvejende enige i, at deres leder er kompetent.

Ifølge meningsmålingen er det særligt folk med videregående uddannelser, der er glade for deres leder. Her mener nemlig 82 procent, at de er enige eller overvejende enige i, at deres leder er kompetent.

Sådan svarede de adspurgte. Mørkegrøn er "Enig", lysegrøn "Overvejende enig", grå "Hverken eller", orange "Overvejende uenig", rød "Uenig" og lysegrå "Ved ikke".

Samtidig mener 71 procent af de adspurgte akademikere, at deres chef er en god eller overvejende god leder.

Sådan svarede de adspurgte. Mørkegrøn er "Enig", lysegrøn "Overvejende enig", grå "Hverken eller", orange "Overvejende uenig", rød "Uenig" og lysegrå "Ved ikke".

Resultaterne glæder professor ved Aarhus Universitet og leder ved Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse, Lotte Bøgh Andersen.

“Tallene overrasker mig ikke, for i Danmark har vi nemlig gode ledere”, siger Lotte Bøgh Andersen og fortsætter:

“Når mine kollegaer og jeg deltager på internationale konferencer i ledelsesforskning, kommer udenlandske forskere tit hen til os og spørger: “Hvordan gør I det så godt i Danmark?” Resten af verden ved godt, at de danske ledere er gode. Derfor er det også ærgerligt, at vi ikke snakker om det herhjemme”.

Jo højere uddannelse, jo gladere
Ifølge Lotte Bøgh Andersen er der navnlig fire årsager til, at vi excellerer i at gøre medarbejdere glade: Det skyldes vores tillid, ledelsesudvikling, ledelsesspænd og magtdistance.

“Vi har en generel national tillid i Danmark, og det er vigtigt på en arbejdsplads. Vi har også en lav magtdistance sammenlignet med andre lande, og vi har en god kultur for ledelsesudvikling, som både er meget praktisk og baseret på viden. Derudover har vi generelt færre medarbejdere til hver leder, og det påvirker de ansattes trivsel”, siger Lotte Bøgh Andersen. 

Resultaterne fra meningsmålingen viser, at jo højere uddannelse man har, jo mere kompetent og god finder man sin leder.

82 procent af de adspurgte akademikere svarer, at de mener, deres chef er kompetent eller overvejende kompetent. Til sammenligning mener kun 67 procent af dem med en uddannelse i grundskolen det samme.

Lotte Bøgh Andersen forklarer, at tallene blandt andet kan skyldes, at man på en vidensarbejdsplads har mere indflydelse på beslutningsprocessen.

“Ledelsesspændet påvirker arbejdsglæden, og blandt akademiske medarbejdere er der ikke så mange om hver leder. Det vil sige, at der er flere ledelseskræfter. Her har medarbejderen større indflydelse og kan diskutere beslutninger med lederen”.

De empatiske kvindelige ledere
Også lederens egenskaber i at forstå og genkende medarbejdernes følelser får positive tilbagemeldinger i meningsmålingen.

Her svarer over to tredjedele af akademikerne, at de er enige eller overvejende enige i, at deres chef er empatisk. Det tal er også højere end i andre faggrupper.

Sådan svarede de adspurgte. Mørkegrøn er "Enig", lysegrøn "Overvejende enig", grå "Hverken eller", orange "Overvejende uenig", rød "Uenig" og lysegrå "Ved ikke".

Og det er positivt, forklarer lektor i statskundskab ved Aarhus School of Business and Social Science, Christian Bøtcher Jacobsen.

“For at den ansatte kan føle sig set og anerkendt, er det enormt vigtigt, at man som leder kan skabe tillid og forståelse hos medarbejderne”.

Meningsmålingen viser desuden, at kvindelige chefer bliver bedømt som de mest empatiske. Det giver mening, siger Christian Bøtcher Jacobsen:

“Det er videnskabeligt bevist, at kvinder fra biologiens side er bedre til at udvise empati. Det handler også om, at kvinder typisk har kvindelige ledere. Det vil sige, at der bliver en gensidig empatisk forståelse på arbejdspladser med kvindelige ledere”.

“Jeg ligger ikke søvnløs over mine beslutninger”
Leder af Center for Job og Oplevelse i Helsingør Kommune, Christina Dahl, tænker selv meget over at være en empatisk og samtidig tydelig chef.

“Jeg synes selvfølgelig også, at det er dejligt at være vellidt, men jeg ved også, at hvis jeg ikke tager hånd om en konflikt eller tilstand i tide, så kan det få store konsekvenser for medarbejderne. I første omgang kan medarbejderne måske ikke se det, men det kan jeg som leder, så her er det vigtigt, at jeg er på forkant og tør handle på det og tage de svære beslutninger”, siger hun.

Christina Dahl er uddannet cand.pæd. i pædagogisk psykologi. Baggrunden bruger hun til at træffe de rigtige valg i jobbet, hvor hun står med det overordnede ansvar for, at driften kører, økonomien holder, og 94 medarbejdere ledes gennem fire mellemledere.

I spørgsmålet om, hvordan Christina Dahl så formår at skære igennem, svarer hun:

“Jeg tror fuldt og fast på vores projekter og vores mission. Jeg ligger ikke søvnløs om natten over mine beslutninger. Jeg ved, hvor vi skal hen, og det er vigtigt, at mine medarbejdere kan mærke det”.

Både i sit nuværende job og i sine tidligere lederstillinger har Christina Dahl erfaret, at det kommer både hende selv og hendes kollegaer til gode, når hun viser tillid og engagement over for sine medarbejdere.

“Uanset hvor svære situationer jeg står i, så tænker jeg meget på medarbejdernes oplevelse af tingene og de følelser, beslutningerne vækker hos dem. Det er vigtigt at turde lægge øre til og kunne rumme de frustrationer, de har”.

Vi tænker kun på de dårlige ledere
Men hvis mange er så glade for deres ledere, hvorfor bliver medierne så ved med at skrive om de dårlige chefer?

Så sent som i juni skrev Politiken for eksempel en artikel med rubrikken “Bogaktuel professor: Hvorfor er der så mange dårlige ledere?”, og i juli skrev vi selv på akademikerbladet.dk, at “dårlig ledelse får hver femte til at skifte job”.

Lotte Bøgh Andersen kommer med et bud:

“Vi lægger ikke mærke til det, hvis vi har en god ledelse, hvorimod vi lægger rigtig meget mærke til det, hvis vi har en dårlig ledelse. En god ledelse kan godt ses som en form for hygiejnefaktor: Det betyder, at en god leder ikke giver tilfredshed, men at der opstår utilfredshed i dens fravær”. Hun tilføjer: “Medierne fungerer på samme måde. De tenderer til at fokusere på de negative frem for de positive fortællinger”.

Få psykopatchefer
“Ny undersøgelse: En ud af fem topchefer er rene psykopater – er din?”

Sådan lyder overskriften på en artikel i Ekstra Bladet fra 2016, og den er ikke alene om at beskrive ledere som opportunistiske psykopater. På internetter kan du finde både test og artikler, som angiveligt kan afgøre, om din nærmeste leder har psykopatiske træk.

Lektor Christian Bøtcher Jacobsen mener, at problematikken er reel, da forskning viser, at der faktisk er nogle sammenfaldende træk blandt ledere og psykopater.

“Der er gennemført studier, som viser, at lederjobbet tiltrækker narcissistiske mennesker, og der findes også studier, der viser, at lederjobbet tiltrækker nogle typer med meget små psykopatiske træk. Heldigvis er der ikke mange psykopater i Danmark”.

Tallene fra den nye meningsmåling indikerer da også, at der er få psykopatiske chefer.

Blot tre procent svarer, at de mener, at deres chef er psykopat. Men ifølge Christian Bøtcher Jacobsen skal man dog huske, at medarbejderne stemmer med fødderne og skifter job, hvis de er utilfredse.

“Der er et stort mørketal, men det lader heldigvis til, at der er relativt få chefer, som er decideret psykopatiske i deres træk – til gengæld er det slemt, når man render ind i dem”, siger Christian Bøtcher Jacobsen.

Sådan svarede de adspurgte. Mørkegrøn er "Enig", lysegrøn "Overvejende enig", grå "Hverken eller", orange "Overvejende uenig", rød "Uenig" og lysegrå "Ved ikke".

Lotte Bøgh Andersen opfordrer til, at man straks ser sig om efter et andet job, hvis man har en chef med psykopatiske træk.

“Hvis din leder er opportunistisk og ikke har nogen form for empati, så skal du sige dit job op med det samme og se at komme væk. Det kan virkelig ødelægge en organisation, hvis chefens asociale og narcissistiske person fylder det hele”.

Opskriften på en god chef
Heldigvis mener flertallet, at deres chef er både empatisk og ydmyg. 72 procent af de adspurgte akademikere har svaret, at de kender deres chefs målsætninger for afdelingen.

Netop denne kvalitet er særligt med til at udgøre en god leder, mener Mette Villemoes Ponty, direktør for Arbinger Institute Scandinavia og forfatter til bogen “Den blinde vinkel” om udfordringerne som leder.

“Det er utrolig vigtigt for medarbejderne, at chefen er tydelig. Men prisen for tydelighed er, at det sommetider fjerner den gode stemning. Min erfaring viser, at jo mere veluddannede vi er, jo mindre vil vi have en leder, som bestemmer over os. Som leder kan man derfor være bange for at træde ind i det rum”.

Sådan svarede de adspurgte. Mørkegrøn er "Enig", lysegrøn "Overvejende enig", grå "Hverken eller", orange "Overvejende uenig", rød "Uenig" og lysegrå "Ved ikke".

I sådanne situationer bliver Mette Villemoes Ponty og hendes kollegaer booket som konsulenter til at løse organisationens udfordringer i arbejdsmiljøet.

“Vi ser ofte, at der er en udfordring med medarbejdere, som føler, at der er et stort pres fra ledelsen, hvor de hverken føler sig set eller hørt. Det pres giver støj og småkonflikter i hverdagen i form af dårlig stemning, uglade medarbejdere og så videre. Hvis ikke lederen er klædt på til at håndtere rollen mellem ledelse og eget team, kan resultatet være mistrivsel, stress og konflikt”.  

Den svenske model
45-årige cand.mag. i æstetik og kultur Kirse Junge-Stevnsborg har selv været leder i mange år. Senest for Den Frie Udstillingsbygning, hvor hun fungerede som chef i tæt på ti år. Den 1. september tiltrådte hun jobbet som chef for Malmø Kunstmuseum.

Kirse Junge-Stevnsborg har allerede erfaring med at arbejde på begge sider af Øresund. Qua sine godt fire år som direktør på Gävle Konstcentrum nord for Stockholm i 2006-2009 har hun nemlig allerede oplevet, hvordan der kan være stor forskel på, hvordan man er en god leder i Danmark kontra Sverige.

Der er en større konsensuskultur, medarbejderinvolvering og flere personaleregler og høringer i Sverige, end der er i Danmark, forklarer Kirse Junge- Stevnsborg, der har været chef på begge sider af Øresund. Foto: Mathias Løvgreen

“Der er helt klart nogle mere formelle rammer som leder i Sverige end i Danmark. Der er for eksempel en større konsensuskultur, medarbejderinvolvering og flere personaleregler og høringer, som skal forløbe på en bestemt måde. Medarbejderne forventer også en anden deltagelse i beslutningsprocesserne og en kultur, hvor det er tydeligt og afstemt, hvilken position og rolle chefen har. I Danmark er rammerne mere frie, direkte og ‘’forhandlende””, siger Kirse Junge-Stevnsborg.

Hun fortæller, at der dog er nogle fællestræk i hendes ledelsesstil:

“Det har selvfølgelig været forskelligt, ud fra hvor jeg har været. Men fælles er, at jeg arbejder med en meget åben, motiverende og dialogisk relation til medarbejderne og arbejder for, at alle kan bidrage direkte til at nå vores målsætninger”.

Et dårligt match
17 procent svarer, at de er direkte uenige eller overvejende uenige i, at deres chef er en god leder.

18 procent svarer også, at deres leder er konfliktsky, og tre procent angiver, at de er bange eller overvejende bange for chefen.

Sådan svarede de adspurgte. Mørkegrøn er "Enig", lysegrøn "Overvejende enig", grå "Hverken eller", orange "Overvejende uenig", rød "Uenig" og lysegrå "Ved ikke".

Formand i DM Leder, Nina Hallgren Steinrud, forklarer, at der er flere ting at gøre, hvis man har en dårlig relation til sin leder:

“Hvis man som medarbejder ikke synes, at man kan få det til at fungere med sin chef, så kan man kontakte sin tillidsrepræsentant, hvis man har sådan en, eller man kan ringe til DM. Men hvis lederen opfører sig korrekt, og man alligevel ikke trives, så kan man i sidste ende blive nødt til at gøre op med sig selv, om man vil blive i jobbet”.

Der er en større konsensuskultur, medarbejderinvolvering og flere personaleregler og høringer i Sverige, end der er i Danmark, forklarer Kirse Junge-Stevnsborg, der har været chef på begge sider af Øresund.

Sådan svarede de adspurgte. Mørkegrøn er "Enig", lysegrøn "Overvejende enig", grå "Hverken eller", orange "Overvejende uenig", rød "Uenig" og lysegrå "Ved ikke".