Løstansatte føler sig mindre trygge end ledige

Løstansatte er ikke alene meget mere utrygge end fastansatte. De er faktisk også mere utrygge end arbejdsløse.

Det viser en undersøgelse fra Dansk Magisterforening, hvor 6.127 medlemmer har svaret på spørgsmål om deres tryghed i hverdagen.

Ikke overraskende er det de fastansatte, der oftest har en “grundlæggende tryghed” i deres hverdag. I den modsatte ende af skalaen er gruppen af sygemeldte de mindst trygge. Men på næstnederste trin finder man dem i tidsbegrænset ansættelse. De ligger således under både selvstændige og ledige i forhold til tryghed.

I undersøgelsen angiver 79 procent af de fastansatte, at de er trygge i hverdagen. Andelen af trygge blandt selvstændige/freelancere er 57 procent, 49 procent blandt ledige og 46 procent blandt tidsbegrænset ansatte. For sygemeldte er tallet 36 procent.

Lektor ved RUC Janne Gleerup, der forsker i arbejdsliv og prekarisering, forklarer den manglende tryghed med, at man som tidsbegrænset ansat ikke har følelsen af at høre til.

“Hvis man ligger og kæmper i de her tidsbegrænsede ansættelser, så ligger man tit i et grænsefelt mellem at være indenfor og udenfor. Det er en opslidende tilstand at være i, for det provokerer dig hele tiden på din identitet, i forhold til hvor du arbejder, og hvor længe du kan blive”, siger hun.

Økonomi er blind makker

Ifølge undersøgelsen er den manglende tryghed blandt tidsbegrænset ansatte særligt udtalt blandt folk i 30’erne og 40’erne. Det kæder Janne Gleerup sammen med, at man i den alder har børn og familie, man skal tage sig af. Og i modsætning til ledige indretter man sig på en forhåbning om en stabil lønindkomst.

“En forskel kan være, at man som ledig indretter sig efter, hvad ens indkomst er, og tilrettelægger sit forbrug ud fra en minimumsindtægt. Men som tidsbegrænset ansat har du stadig en forhåbning om at kunne oppebære en højere indtægt. Derfor er du hele tiden presset af, om du har råd til din bolig og til at få børn. Du er afhængig af en blind makker – økonomien – og det er voldsomt opslidende”, siger Janne Gleerup.

DM vil stramme loven

Dansk Magisterforening mener, at det er for nemt at forlænge de tidsbegrænsede ansættelser. Og foreningen kræver nu, at der bliver rettet op på lovgivningen.

“Loven om tidsbegrænset ansættelse har ikke været revideret i 11 år. Derfor er det på tide at kigge på nogle justeringer, så der netop skal være gode, saglige begrundelser for, at man ansætter tidsbegrænset, særligt når man gør det flere gange i træk”, siger DM-formand Camilla Gregersen.

I en ny politik, som er på trapperne fra DM, lægger man op til, at loven skal strammes, blandt andet med et krav om, at årsagen til tidsbegrænset ansættelse skal fremgå af ansættelseskontrakten.

“Det skal skabe refleksion og transparens om, hvad årsagen egentlig er, og det betyder også, at man senere vil kunne se på, om de forhold måske har ændret sig, og om det stadig er nødvendigt, at det er en midlertidig stilling”, siger hun.

Et spørgsmål om planlægning

Arbejdsgivere henviser ofte til, at de er nødt til at ansætte i midlertidige stillinger, fordi bevillingerne kun er midlertidige. Det kan loven vel ikke ændre på?

“Det er helt korrekt, at der er puljer og lignende, men det skal ikke være en sovepude på arbejdspladserne. Vi ser flere steder, blandt andet på universitetet i Oslo og på nogle danske museer, at ledelserne planlægger sig ud af de udfordringer og nedbringer antallet af midlertidigt ansatte”, siger Camilla Gregersen.

DM ønsker også, at loven skal være tydeligere om, hvilke årsager der kan bruges som begrundelse for, at ansættelsen skal være midlertidig. Camilla Gregersen mener ikke, at generelt usikker økonomi skal være en gyldig grund. 

“Så kunne man jo argumentere for, at alle universitetsansættelser skal være midlertidige”, siger hun.

Ifølge Camilla Gregersen vil DM ud over en lovjustering arbejde for at ændre kulturen blandt arbejdsgiverne gennem en dialog, der blandt andet fokuserer på at undgå det videnstab, der sker, når man udskifter medarbejdere.