Digital dannelse skal gælde alle

Både studerende, professorer og medarbejdere i private virksomheder skal fremover klædes bedre på til at forstå og være kritiske over for de digitale teknologier. Sådan lyder anbefalingen fra et enigt ekspertpanel, der står bag en ny rapport.

“Hvis vi fremover skal have et samfund, der er båret af demokrati og ligeværd, mener vi, at det er nødvendigt med en massiv investering i digital dannelse på alle niveauer i uddannelsessystemet”, siger Ole Sejer Iversen, der er medlem af ekspertpanelet og professor på Center for Computational Thinking and Design på Aarhus Universitet.

Ekspertpanelet blev nedsat for et år siden af Dansk Magisterforening og Dansk IT for at kickstarte debatten om, hvilke færdigheder og kompetencer der skal til, for at børn og unge kan deltage aktivt i et digitaliseret samfund.

Nu ligger rapporten klar. Og her fremgår det, at digital dannelse ikke kun skal gælde børn og unge. I stedet anbefaler ekspertpanelet, at teknologiforståelse bliver et obligatorisk fag på alle uddannelser.

“Det her er ikke et spørgsmål om, at vi alle sammen skal lære at kode. Det er et spørgsmål om, at vi alle sammen skal være i stand til at afkode den digitale teknologi og den forretning, der ligger bag, så vi har mulighed for at træffe kvalificerede tilvalg og fravalg”, siger Ole Sejer Iversen.

Vigtigt for at sikre lighed og demokrati

Formand for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen, er positiv over for ekspertpanelets anbefalinger:

“Det er nogle ambitiøse anbefalinger, som ekspertpanelet kommer med, men i en verden, der er så digital som vores, tror jeg, at det er rigtigt, at vi skal tænke mere holistisk og se på digital dannelse som vigtigt på alle uddannelsesniveauer. Det kræver nytænkning og efteruddannelse af underviserne”, siger Camilla Gregersen.

Hun mener, at anbefalingerne er nødvendige for at undgå en polarisering i samfundet:

“Har vi ikke hele befolkningen med, kan digitaliseringen komme til at udfordre ligheden i samfundet i forhold til arbejdsmarkeds­tilknytning og i forhold til det at være demokratiske borgere”, siger Camilla Gregersen.

Humanister skal ind i kampen

Bliver anbefalingerne en realitet, vil det betyde, at humaniorastuderende på universiteterne fremover skal undervises i teknologiforståelse som obligatorisk fag, og at ansatte i det offentlige og private erhvervsliv fremover skal have tilbudt efteruddannelse i digital teknologi.

“Det handler om, at vi alle sammen skal forstå, hvad digital teknologi er, og hvad teknologien og digitaliseringen gør ved os som mennesker”, siger Ole Sejer Iversen.

Samtidig peger han på, at der er behov for, at flere humanister bidrager til at udvikle ny teknologi.

“Jeg savner, at humanister i større udstrækning blander sig i it-udviklingen og diskussionen omkring digitaliseringen. Jo mere diversitet vi har i udviklingen af digital teknologi, jo bedre er det for demokratiet”, siger Ole Sejer Iversen.

Obligatorisk kompetenceløft

46 folkeskoler har siden august i år haft faget teknologiforståelse på skoleskemaet som en del af en treårig forsøgsordning. Og det er et godt skridt på vejen, mener Ole Sejer Iversen.

“Vi taler om, at børn er digitalt indfødte, men i virkeligheden er de digitalt udsatte. De er dygtige til at bruge it, men de har for eksempel ikke alle forståelse for, at Snapchat og Snapstreaks er en del af en forretning, og at antallet af streaks ikke nødvendigvis er et parameter for dybden af sociale relationer”, siger Ole Sejer Iversen.

Ekspertpanelet anbefaler derfor også, at undervisere og professorer overalt i uddannelsessystemet får et obligatorisk kompetenceløft, så de får de nødvendige forudsætninger for at løfte den nye teknologifaglighed ind i undervisningen.