Den danske elite tager fejl
Eliten i Norge og Danmark har to forskellige tilgange til humaniora. I Norge taler eliten humaniora op. En stor rapport bestilt af regeringen peger på, at humanistiske discipliner som sprog, historie og kultur er vigtige, hvis vi skal løse klimakrisen, skabe vellykket integration og udvikle teknologi, der kommer alle til gode. Humaniora er helt enkelt vigtigt for at løse vores største samfundsproblemer. Den norske regering har taget konsekvensen og har øget bevillingerne til humaniora.
I Danmark derimod har eliten i årevis kappedes om at tale humaniora ned som brødløst. Resultatet er, at 30 procent færre unge i dag søger ind på humaniora end i 2013, og bevillingerne falder.
Eliten kan ikke have ret i begge lande. Eliten i Norge har ret. Eliten i Danmark tager fejl.
De to danske sociologer Christoph Houman Ellersgaard og Anton Grau Larsen kortlagde for et par år siden den danske elite. De mødes i bestyrelser, virksomheder og fonde, har samme sociale baggrund, mødes til de samme receptioner, bor nord for København, går til bal hos dronningen og sidder i VL-grupper sammen. Man omgås flittigt og opnår konsensus om visse holdninger.
Fx at humaniora er brødløst og skal nedprioriteres. Selvfølgelig er alle uddannelser ikke lige relevante, og det skal være legitimt at diskutere dimensionering, men der er specielt et tal, som eliten altid springer over, når humaniora tales ned. Det er stigningen i privatansatte humanister. Ideen om, at humaniora er brødløst, bliver faktisk modbevist hver dag. De private virksomheder skovler humanister ind, hurtigere end nogen kan nå at sige brødløs.
Antallet af fuldtidsbeskæftigede humanister er steget med 39 procent fra 2010 til 2017. Det viser en ny analyse baseret på tal fra Danmarks Statistik. På bare syv år er antallet af humanister i private virksomheder vokset med 5.284 til 18.685. Private virksomheder ansætter ikke dyre akademikere for sjov. Når 800 flere humanister arbejder i it-branchen end for syv år siden, så skyldes det, at de er gode til at tænke i etik, moral og brugervenlighed. Når 840 flere humanister arbejder inden for konsulentbranchen end for syv år siden, så skyldes det, at virksomhederne efterspørger viden om kultur og menneskelige relationer.
Men andelen af nyuddannede arbejdsløse humanister er jo højere end for andre fag! Ja, det skyldes, at der ikke findes en motorvej ind på arbejdsmarkedet for humanister. Hvis man læser jura, medicin eller ingeniør, så ved man, hvad man skal lave, når man er færdig. Men det gør humanister sjældent. Det tager lidt tid at finde den rette hylde. Et par år efter endte studier er overledigheden stort set væk.
I dette nummer af Magisterbladet kan du møde:
Maria Arildsen læste cultural encounters & international studies på RUC. Hun er i dag projektleder i SAP, en af verdens førende leverandører af virksomhedssoftware. Lykke Leonardsen læste nærorientalsk arkæologi og blev programleder for Københavns Kommunes prisbelønnede klimatilpasningsarbejde. Mette Fenger er uddannet cand.mag. i arabisk sprog og kultur og arbejder i dag som daglig leder i Dansk Flygtningehjælps kursusafdeling.
Vi hjælper hverken kandidaterne, erhvervslivet eller samfundet ved at sætte dimittendsatsen ned og tvinge kandidaterne hurtigt i gang med HK-arbejde. De er langt mere værd for samfundet, når de har fundet det rette job, selv om det tager lidt mere tid. Forskningschef Mette Fjord Sørensen fra Dansk Industri udstillede for nylig en sprække i elitens enighed, da hun advarede mod at sløjfe hum.-samf.-løftet. Hun skrev, at vi skal uddanne “dygtige sprogfolk, der kan understøtte vores eksport” og at “vi har brug for både mennesker, der kan kode, og mennesker, der kan afkode”.
Godt sagt. Vi har brug for en elite, der ikke opfører sig som lemminger.
